FOLKEKIRKEN I DET MODERNE SAMFUND
FOLKEKIRKEN I DET MODERNE SAMFUND
FOLKEKIRKEN I DET MODERNE SAMFUND
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
efolkningstallets tendens (jfr. den stærke bølgegang<br />
på diagram 18). Og tallene i de lodrette<br />
søjler skulle stige mere og mere, såfremt der<br />
var samvarians mellem kirke- og altergang,<br />
hvilket de ikke gør i alle tilfælde.<br />
Det er umuligt på dette grundlag at estimere,<br />
hvor stærkt altergangshyppigheden afviger fra<br />
kirkegangshyppighed som indicium for kirkelighed.<br />
Tilsyneladende er afvigelsen ikke særlig<br />
stor. Uanset dens størrelse kan man næppe<br />
med nogen rimelighed estimere altergangsvariablen<br />
højere end kirkegangsvariablen som kirkelighedsindicium<br />
i en undersøgelse som denne.<br />
Når undersøgelsesenheden er den enkelte person,<br />
er altergangshyppigheden et meget vigtigt<br />
objektivt kirkelighedsindicium. Men her, hvor<br />
vi skal karakterisere kirkeligheden hos en række<br />
uhomogene flerheder af personer, er kirkegangsniveauet<br />
et bedre måleinstrument for kirkelig<br />
aktivitet i almindelighed, mens deltagelse<br />
i altergang enten er udtryk for en intensiveret<br />
kirkelighed eller et produkt af en tilfældig<br />
præsts liturgiske udfoldelse.<br />
Altergangshyppigheden i et sogn kan være<br />
et helt tilfældigt produkt af kærnemenighedens<br />
og præstens attituder mod altergang - og dermed<br />
uden sammenhæng med kirkelighed i videre<br />
forstand. Med altergangshyppighed måler<br />
106<br />
man i en undersøgelse som den nærværende en<br />
speciel kirkelighed, der ikke altid er inklusiv<br />
over for den almindelige kirkelighed, som gudstjenestedeltagelse<br />
udtrykker. Sidstnævnte variabel<br />
vil derimod være udtømmende over for den<br />
mere intensive kirkelige aktivitet, der kommer<br />
til syne i altergangshyppigheden.<br />
Tabellen giver mulighed for at iagttage nye<br />
betingelser for befolkningstallets indflydelse.<br />
F. eks. er kirkegangsniveauet i de to store grupper<br />
af pastorater med 1-3.000 indbyggere meget<br />
afhængigt af altergangshyppigheden. Mens disse<br />
gruppers gennemsnitsniveau ligger på 6,4, kan<br />
det i pastorater med lav altergangsfrekvens komme<br />
ned på 2,6 og i pastorater med høj altergangsfrekvens<br />
kan det nå op til 10,8. At kirkegangsniveau<br />
og altergangshyppighed følges ad i disse<br />
tilfælde, er ingen overraskelse (og det ville være<br />
meningsløst at postulere, at altergangshyppigheden<br />
specificerede betingelser, hvorunder korrelationen<br />
befolkningstal/kirkegang viste sig at<br />
være mindre intensiv. Men som inddelingskriterium<br />
giver altergangshyppigheden os lejlighed<br />
til at observere meget store afvigelser i kirkegangsniveauet<br />
inden for samme pastoratsstørrelsesgrupper.<br />
b. Deltagelse i menighedsrådsvalg<br />
Man kunne forvente, at deltagelse i menighedsrådsvalg<br />
ville hænge sammen med en vis<br />
kirkelig interesse, således at det kirkelige aktivitetsniveau<br />
i et sogn ville hænge sammen med<br />
den procentuelle andel af sognets stemmeberettigede<br />
indbyggere, der afgiver stemme ved<br />
menighedsrådsvalgene. Tabel 115 viser, at en<br />
sådan sammenhæng er til stede. Men da der<br />
kun i 62 sogne var kampvalg til menighedsrådet<br />
i 1965, vil stemmeprocentfaktoren være<br />
uanvendelig som kirkelighedsindicium for hele<br />
stiftet.<br />
Tabel 115<br />
Kirkegangsniveau fordelt efter stemmeprocent<br />
ved menighedsrådsvalget i 1965
Change language