FOLKEKIRKEN I DET MODERNE SAMFUND

kirkegangsniveau og en enkelt af de sociale faktorer,
at man ved manipulation med denne ene
faktor - uden hensyn til de øvrige sammenhængsfaktorer
- skulle kunne stimulere kirkegangsniveauet.
Vi skal herefter drøfte de tekniske problemer
i forbindelse med analysen.
Gudstjenestebesøget betragtes overalt som
den afhængige variabel (d.v.s. som den størrelse,
der påvirkes af og varierer med andre størrelser).
Analysens fremgangsmåde er denne: Man
udsætter kirkegangsvariablen for »påvirkning«
fra en anden variabel, undersøger f.eks. kirkegangshyppigheden
i sogneklasser af forskellig
befolkningsstørrelse. Viser det sig, at gudstjenetebesøget
procentuelt varierer med sognestørrelsen,
antages variationen i denne sidste såkaldt
uafhængige variabel at »forklare« variationen
i kirkegangsprocenten. Men denne sammenhæng
kan skyldes andre faktorer, som man
ikke har taget med. Derfor indføres oftest en
tredie såkaldt »intervenerende« variabel. Denne
variabel kan reducere eller tilintetgøre den observerede
tilsyneladende sammenhæng mellem
den afhængige og den første uafhængige variabel.
Den kan dog nøjes med at modificere sammenhængen
ved at specificere forskellige betingelser,
hvorunder den oprindelige sammenhæng
vil eksistere i større eller mindre udstrækning.
Det forventes muligt at påvise, at gudstjenestehyppigheden
i Aalborg stift hænger sammen
med forskellige sociale faktorer. Det forventes
endvidere muligt at påvise forskellige grader al
sammenhænge. Men det forventes ikke muligt
at demonstrere endegyldigt, hvilken variabel der
er mest indflydelsesrig på kirkeligheden. På forhånd
afvises muligheden af at opstille de uafhængige
variable i en rangskala efter påvirkningsstyrke.
Samtidig med, at denne analyse
demonstrerer visse faktorers stærkere sammenhæng
med kirkeligheden end andre faktorers,
vil den argumentere for en stor forsigtighed
med hensyn til at placere kirkeligheden som
et produkt af en endegyldigt klarlagt social
kontekst.
I denne forbindelse skal det understreges, at
behandlingen af kirkeligheden som den afhængige
variabel kun er en teknisk forholdsregel og
ikke implicerer nogen forhåndsformening om
kausal-relationen. Viser det sig f.eks., at kirkebesøget
i sognene vokser med de borgerlige partiers
stemmetal, har man dermed alene påvist
en sammenhæng mellem kirkelig adfærd og politisk
struktur. Denne undersøgelse interesserer
sig for sammenhænge, ikke for den kausale dynamik,
der gemmer sig i disse sammenhænge.
Det gælder her om at finde selve variablenes
association, ikke deres kausalitet.
Instrumentet for denne analyse er en række
cross-tabulations, hvori der indgår to eller tre
variable. Den ene af disse er altid gudstjenestehyppigheden,
og det gælder nu om at følge dennes
variation med den eller de variable, der indgår
i tabellen som inddelingskriterier for gudstjenestehyppigheden.
Disse variable inddeler tabellen
i lige så mange lodrette søjler og vandrette
rækker, som der er kategorier i variablen.
Hver gang søjle og række krydser hinanden,
har vi muligheden for en eller flere observationer,
der er homogene just med henblik på de
to kategorier i de to inddelingskriterier, søjlen
og rækken repræsenterer. Man udregner herefter
gennemsnittet af de opgivne kirkegangsprocenter
hos de i den således fremkomne gruppe
indeholdte pastorater. Dette gennemsnit indgår
som tallet i tabellen, hvor de to inddelingskategorier
mødes 53 ).
Felter i tabellerne uden tal viser, at der ikke
findes nogen observation i den pågældende
gruppe. Felter med tallet 0,0 angiver, at gruppen
indeholder en eller flere observationer uden
angivelse af kirkegangsprocent; dette tal indgår
naturligvis ikke i gennemsnitsberegningerne.
Argumentationen i den følgende sammenhængsanalyse
vil foregå på grundlag af den tendens,
der er udtrykt ved kirkegangshyppighedsniveauets
samvariation med diverse inddelingskriterier.
Det er altså en argumentation, der
føres på grundlag af tal-forskelle. Man kunne
så fremsætte den mistanke, at disse forskelle er
tilfældige, at den tilsyneladende afhængighed
mellem f.eks. kirkegangshyppighed og befolkningsstørrelse
er et skin; i virkeligheden er de
to variable uafhængige.
Vi har udformet denne mistænksomhed som
en hypotese (en såkaldt O-hypotese), der for
samtlige tabellers vedkommende er efterprøvet
ved det matematiske chi-i-anden test. Vi forud-
53 ) Tallet er en grov approximation til den aritmetiske
middelværdi. Det er udregnet som et gennemsnit
af de opgivne kirkegangsprocenter på
grundlag af den opstillede klasseinddeling af disse
procenter (jvf. p. 68 f), idet man har multipliceret
antallet af observationer i hver klasse med klassemidten,
adderet de derved fremkomne produkter
og divideret totalsummen med det totale antal observationer
i gruppen. Totalgennemsnitstallet (5,9)
afviger da også fra stiftets sande gennemsnitlige
kirkegangsprocent, der på grundlag af dette materiale
er beregnet til 4,5.
87