FOLKEKIRKEN I DET MODERNE SAMFUND

KIRKEMINISTERIETS
STRUKTURKOMMISSION
Til
Bilag 3
kirkeministeriet København, den 25. maj 1967.
Indstilling angående den kirkelige betjening
af ferieområder
Kommissionen har på sine møder den 1. september
og 27. oktober 1966, 25. april samt
25. maj 1967 behandlet spørgsmålet om den
kirkelige betjening af ferieområder. Som grundlag
for forhandlingerne forelå en indstilling fra
det af kommissionen nedsatte underudvalg VII,
bestående af forlagskonsulent Johan Brinth,
pastor, forstander Johs. W. Jacobsen (formand),
provst Harald Sandbæk, pastor Arne Thomsen,
provst Carl Trock, redaktør Jørgen Ginnerup
og afdelingsleder P. Salomonsen.
I forbindelse med denne indstilling har underudvalget
forelagt forskellige oplysninger om
sommer- og fritidsbebyggelsernes antal og beliggenhed,
modtaget fra landsplanudvalgets sekretariat.
Ifølge foretagne opgørelser kan antallet
af sommerhuse i hele landet i 1959 ansættes
til mellem 50.000 og 60.000. Heraf lå ca.
42.000 i samlede bebyggelser langs kysterne, og
ca. 3.000 ved større indsøer, medens resten,
ca. 5-15.000 var spredt beliggende. 47 o/o af
sommerhusene lå på Sjælland, 38 % i Jylland,
9 o/o på Fyn, 4 o/o på Lolland-Falster og 1 o/0
på Bornholm.
Antallet af sommerbebyggelser i 1965 er
opgjort til mellem 1000.000 og 110.000
hvoraf 87.000 er beliggende i samlede bebyggelser.
Der er således fra 1959-65 sket en fordobling
af fritids- og feriebebyggelser svarende
til en gennemsnitlig årlig tilvækst på 11%.
Sommerhusene fordeler sig i 1965 med 51 °/o
på Sjælland, 7 o/o på Fyn, 36 o/o i Jylland og
5 o/o på Lolland-Falster samt 1 % på Bornholm.
På grundlag af den forventede stigning i
realindkomsterne og befolkningsforøgelsen har
landsplanudvalget foretaget en beregning af
efterspørgslen efter sommerhuse i 1980. Efter
denne beregning skulle der nævnte år være indkomstmæssig
basis for ca. 400.000 sommerhuse,
svarende til at hver 5. husstand vil råde over
et sommerhus. Det må forudses, at den overvejende
del af sommerhustilvæksten vil blive
samlet i større bebyggelser.
Beregningen er naturligvis behæftet med megen
usikkerhed, men støttes af tilsvarende beregninger
foretaget i Sverige, hvor man regner
med allerede i 1970 at have nået et sådant antal
sommerhuse, at hver 4. husstand har eget
sommerhus. Stærkt medvirkende til den forøgede
sommerhusefterspørgsel er tendensen til
at indrette sommerhuset til helårsbrug i tekniskkonstruktiv
og størrelsesmæssig henseende, som
det allerede er tilfældet mange steder, især
lang Nordsjællands kyst og i omegnen af større
provinsbyer. Medens man i dag kan gå ud fra,
at adskillige sommerhuse gennem udlejning kan
dække flere familiers feriebehov, vil dette næppe
blive tilfældet med det udvidede sommerhus,
fritidsboligen, der skal stå til familiens rådighed
i weekends og ferier året igennem.
Underudvalget har henvist til, at i henhold
til lov om kirkers brug, sognebåndsløsning m.m.
§ 17 har et medlem af folkekirken sin præst på
det sted, hvor han bor, d.v.s. har fast bopæl,
medmindre han har løst sognebånd til en anden
præst, og at ingen folkekirkepræst har forpligtelser
over for sommerhusbeboerne under deres
ofte langvarige ophold i sommerhuset, der måske
endda omfatter hovedparten af årets helligdage.
Udvalget har fundet dette forhold uheldigt,
da det har vist sig, at der opstår et tilhørsforhold
til fritidssognet, som også giver sig udtryk i
kirkelig henseende. Idet yderligere henvises til,
at sådan dobbeltbopæl vil kunne forventes at
blive almindelig for et stadig større antal men-
15