FOLKEKIRKEN I DET MODERNE SAMFUND
FOLKEKIRKEN I DET MODERNE SAMFUND
FOLKEKIRKEN I DET MODERNE SAMFUND
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
de mange børn og gamle, der sætter den kirkelige<br />
aktivitet i vejret i folkefattige områder?<br />
Hvor befolkningstallet stagnerer eller daler<br />
en smule, er kirkegangen mest stabil. Har befolkningstalsfaktorens<br />
indflydelse på kirkegangen<br />
i virkeligheden noget med mobilitetsfaktoren<br />
at gøre? Skyldes den aftagende kirkelighed<br />
i de større enheder den ved folkevandringen<br />
skabte sprængning af visse gamle milieuer, der<br />
var prægede af bl.a. kirkelige vaner?<br />
Der er en klar sammenhæng mellem en pastoratsbefolknings<br />
politiske tilhørsforhold og<br />
dens kirkelige adfærd i stiftet: Hvor der er<br />
over 75 % »arbejderstemmer«, er kirkegangsniveauet<br />
1,8; hvor der er mindre end 25 %<br />
»arbejderstemmer«, er niveauet 8,2. Skyldes<br />
den ringe kirkegang i byerne en politisk radikalisering?<br />
Hænger de mindre landpastoraters<br />
høje kirkegangsniveau sammen med politisk<br />
borgerlighed?<br />
Endelig er en af Indre Mission præget kirkelig<br />
tradition og en stærk repræsentation af Indre<br />
Mission i menighedsrådet et meget stærkt<br />
indicium for stor kirkegangshyppighed. Den<br />
sammenhæng gælder i særlig grad pastorater<br />
med op til 3.000 indbyggere. Skyldes det høje<br />
kirkegangsniveau i de små pastorater Indre<br />
Missions stærke placering i disse pastorater?<br />
Skyldes den store kirkegang i de små sogne<br />
så, at her bor få mennesker, eller at her bor<br />
mange landmænd, eller at her er indtægterne<br />
små, eller at her er mange selvstændige, eller<br />
at her er flest gamle og børn, eller at her er<br />
mange politisk borgerlige, eller at her stagnerer<br />
og aftager befolkningstallet, eller at her dominerer<br />
den indre missionske tradition?<br />
Materialet tillader ikke nogen endelig besvarelse<br />
af disse spørgsmål. Som tidligere fastslået<br />
kan denne undersøgelse ikke løse noget kausalitetsproblem.<br />
Men materialet gør alle disse<br />
spørgsmål rimelige. Det viser, at der er sammenhæng<br />
mellem kirkegangsniveauet og en række<br />
andre faktorer.<br />
Man kan derfor ikke tilskrive en enkelt af de<br />
analyserede sammenhængsfaktorer nogen altdominerende<br />
indflydelse på kirkeligheden. Kirkegangsniveauet<br />
varierer med forskellige socialdata.<br />
Vi ser gang på gang, at den ene faktor kan<br />
modificere og falsificere den anden faktors indflydelse.<br />
Materialet dokumenterer derfor nødvendigheden<br />
af at udvise stor forsigtighed med hensyn<br />
til ved manipulation med en enkelt indflydelsesfaktor<br />
(f.eks. sognenes befolkningsstørrelse)<br />
at tilstræbe en ny kirkelig struktur, som<br />
skulle stimulere den kirkelige aktivitet. En sådan<br />
faktors indflydelse skyldes ofte helt andre<br />
faktorer, og i så fald er det højst risikabelt at<br />
manipulere med den tilsyneladende indflydelsesfaktor.<br />
En strukturændring, der vil skabe de<br />
bedste betingelser for den kirkelige adfærd, må<br />
ske under hensyntagen til alle de faktorer, hvis<br />
sammenhæng med kirkeligheden denne undersøgelse<br />
peger på.<br />
8-II 113
Change language