FOLKEKIRKEN I DET MODERNE SAMFUND

3. Efteruddannelsesfag:
Foruden de klassiske teologiske fag orientering
i moderne problematik i samfund, filosofi,
kunst etc. samt anvendt religionspsykologi og
religionssociologi.
Efteruddannelsen under 3. bør være frivillig.
Studietiden i det teologiske grundstudium vil
blive forlænget med ca. V2 år ved inddragelsen
af de under 1. nævnte praktisk-teologiske fag.
Ønsker man ikke studietiden forlænget, bør
man efter Thodbergs mening arbejde for mindre
forkortelser af det egentlige grundstudium.
Der bør skabes mulighed for, at såvel forskning
som undervisning inden for de pastorale
videnskaber varetages af de samme lærere både
under det teologiske studium, under det pastorale
teknikum og i efteruddannelsen. Uden at
de enkelte institutioner (universitetet, Pastoralseminarium
og Præstehøjskole) mister deres
selvstændighed, bør en praktisk integrering tilstræbes
ud fra den betragtning, at en kompetent
pastoral undervisning forudsætter en samling
af de forhåndenværende forskningsmæssige
og pædagogiske kræfter.
Forstander (rektor), cand. teol. Louis Brøndum
har ligeledes assisteret udvalget, bl.a. ved
udarbejdelsen af et notat af 19. januar 1967
vedrørende Pastoralseminariets plads i præsteuddannelsen:
En motivation for den praktiske
teologiske undervisning umiddelbart efter eksamensstudietiden.
Nedenfor følger et sammendrag
af dette notat:
1. En praktisk-teologisk uddannelse uden
eksamen anbragt i eksamensstudietiden vil blive
trykket af eksamensstudiet, medmindre
praktikum anbringes som et obligatorisk helt
semester i studietiden, hvilket imidlertid anses
for urealisabelt.
2. Der er i eksamensstudietiden ingen rigtig
interesse for de praktisk teologiske fag, idet
mange slet ikke er klar over, om de vil søge
præsteembede, før de er et godt stykke inde i
194
studiet og godt i gang med eksamenslæsningen,
medens andre, der vel var klar over, at de ville
være præster, er ensidigt optaget af det teoretiske
studium, netop som præsteuddannelse.
3. Med bestået embedseksamen indtræder
der en ny, situationsbestemt indstilling hos de
kandidater, som vil søge præsteembede, idet
de nu står over for at skulle udlægge tekster
som prædikener, undervise konfirmander, mægle
i ægteskabssager, sidde hos døende mennesker.
Denne indstilling, der er betinget af den
nye situation, er efter erfaringen en rimelig og
tilstrækkelig motivation for en pastoralseminarieundervisning
i de praktisk-teologiske og
pastoralteologiske fag.
En forudsætning for praktikum på dette tidspunkt
er, at undervisningen mindst muligt består
af forelæsninger (som man er »træt« af),
og at de nødvendige foredrag er indledningen
til undervisning i samtaleform og tjener til forberedelse
af praktiske øvelser.
4. Uanset at der muligvis er en stærkere motivation
for undervisning i de praktisk-teologiske
fag, efter at man som præst i nogen tid har
fået en baggrund, som overbeviser om behovet
for at modtage sådan undervisning, kan dette
ikke begrunde, at den propædeutiske undervisning
i de samme fag kunne opgives. Denne undervisning
er nemlig bl.a. begrundet i, at folkekirken
bør sørge for, at der for menighedernes
skyld i præstens første arbejdsår begås så få
fejl til »at lære af« som muligt - og det ikke
alene i den tekniske del af arbejdet.
5. Af de »nye« fag: psykologi og religionspsykologi,
psykiatri, pædagogik og (religions-)
sociologi er kun det sidstnævnte (næsten) nyt.
De øvrige har en placering på Pastoralseminariets
timeplan. Men en indlæring af den teoretiske
del under eksamensstudietiden ville betyde
en aflastning for Pastoralseminariet, idet Pastoralseminariet
så kunne koncentrere sit arbejde
om emnet: det lærtes anvendelse i præstens
arbejde.