FOLKEKIRKEN I DET MODERNE SAMFUND
FOLKEKIRKEN I DET MODERNE SAMFUND
FOLKEKIRKEN I DET MODERNE SAMFUND
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
1. Forhistorie<br />
Som et led af forarbejdet til udformningen<br />
af et diskussionsgrundlag for en ny sogneinddeling<br />
i Danmark har Kirkeministeriets strukturkommissions<br />
underudvalg I i året 1965 ladet<br />
foretage en statistisk kirkegangsundersøgelse i<br />
Aalborg stift. Udvalget blev inspireret hertil af<br />
en tidligere kirkegangsundersøgelse, der løb af<br />
stabelen i kirkeåret 1963/64 og dækkede det<br />
storkøbenhavnske område (131 sogne). Undersøgelsen,<br />
der blev ledet af ekspeditionssekretær<br />
T. Feldvoss fra Københavns kommunes statistiske<br />
kontor, afsluttedes i 1965 1 ). Feldvoss fik<br />
også overdraget at lede tællingen i Aalborg<br />
stift, og hans endelige rapport herfra vil foreligge<br />
samtidig med nærværende.<br />
Udvalget var interesseret i sådanne undersøgelser<br />
ud fra den formening, at kirkegangen er<br />
af væsentlig betydning for den kirkelige inddeling<br />
i den forstand, at man under overvejelserne<br />
af en ændret inddeling må tilgodese betingelserne<br />
for en høj kirkegangsprocent.<br />
Men hvilke faktorer betinger en stor kirkegang?<br />
København-undersøgelsen syntes at pege<br />
på sognestørrelsen som en meget afgørende<br />
faktor, idet kirkegangen voksede næsten proportionalt<br />
med antallet af sognebeboere, indtil<br />
man nåede en sognestørrelse på 4-5.000, hvorefter<br />
stigningstakten blev noget mindre for helt<br />
at ophøre ved sognestørrelsen 9-10.000 indbyggere.<br />
Undersøgelsens leder sluttede heraf, at<br />
»sognestørrelsen er en primær faktor for kirkegangen«,<br />
idet han dog påpeger, at der videnskabeligt<br />
kunne rejses indsigelse mod denne<br />
påstand. I offentliggørelsen af undersøgelsen<br />
gøres tilsvarende opmærksom på, at »kirke-<br />
*) Offentliggjort i »Statistisk Månedsskrift«, 8,<br />
1965-66, pp. 177-85.<br />
I Indledning<br />
gangens størrelse i det enkelte sogn er afhængig<br />
af en lang række lokale faktorer, hvis betydning<br />
ikke kan vurderes på grundlag af denne<br />
mere begrænsede undersøgelse«. 2 )<br />
Det var af stor betydning for underudvalgets<br />
videre arbejde at kende noget mere til disse<br />
andre faktorer. Hvis man standsede ved, at<br />
den nye sogneinddeling burde tilstræbe sogne<br />
(i hvert fald i storbyområder) af en størrelsesgrad<br />
på 4—5.000 indbyggere, fordi denne størrelse<br />
gav den optimale kirkegang, risikerede<br />
man at overse en lang række forhold, som<br />
påvirkede kirkegangen i et omfang, der nødvendiggjorde<br />
hensyntagen til andre faktorer end<br />
sognestørrelse. I en stikprøve-bearbejdelse af<br />
den statistiske undersøgelse fastslog Per Salomonsen,<br />
at den påviste korrelation mellem<br />
kirkegangsprocent og sognestørrelse i hvert tilfælde<br />
delvis skyldtes de i stikprøven medtagne<br />
sognes sociale struktur.<br />
Allerede i underudvalgets kommissorium<br />
blev det udvalget pålagt at fremkomme med<br />
»nogle betragtninger over eventuelle andre faktorers<br />
indflydelse på kirkegangen«. På sit møde<br />
den 28. oktober 1965 drøftede underudvalget,<br />
hvilke faktorer der kunne være tale om, og<br />
man fandt det snart nødvendigt at indhente et<br />
bredere materiale til belysning af problemet.<br />
Det besluttedes derfor at foranstalte en undersøgelse<br />
af kirkelige forhold i Aalborg stift i<br />
tilknytning til den statistiske kirkegangsundersøgelse.<br />
Undersøgelsens materiale skulle tilvejebringes<br />
gennem et spørgeskema, der skulle<br />
sendes til alle præster i stiftet. Man ville blandt<br />
spørgsmålene ikke alene medtage sådanne, som<br />
kunne belyse underudvalgets specielle problematik<br />
(faktorer, der udover sognestørrelsen har<br />
2 ) »Statistisk Månedsskrift« p. 185.<br />
59
Change language