FOLKEKIRKEN I DET MODERNE SAMFUND

observerede før, at befolkningstallet var en
stærk variabel. Vi vil nu undersøge, om arealstørrelsesfaktoren
kan virke på kirkegangsniveauet,
når befolkningsstørrelsesfaktoren holdes
konstant. I praksis foretager man denne undersøgelse
ved at følge de vandrette rækker i tabellen
og kurverne i diagrammet: Formår de forskellige
arealstørrelser at »intervenere« i kirkegangsniveauets
afhængighed af befolkningstalsfaktoren?
Det gør de, hvis de fremkalder
større forskelle inden for de niveauer, som
kendetegner de forskellige befolkningstalsklasser.
Hvis m.a.o. tallene i de vandrette rækker
afviger meget fra gennemsnitstallene yderst
til højre, eller hvis kurverne i diagrammet går
i høje bølger, kan den intervenerende variabel
tilskrives betydning, efter hvorvidt tallene og
kurverne bevæger sig i den retning, den interve^
nerende variabel i det hele taget følger med
hensyn til kirkegangshyppighedsniveau. Hermed
har vi formuleret en generel regel for vurderingen
af tabeller og diagrammer i dette afsnit.
Da arealstørrelsen i sig selv ikke øver nogen
særlig indflydelse på kirkegangen og da slet ikke
fremkalder en iøjnefaldende tendens (jfr. den
nederste i alt-række på tabel 101), kan dens
virkning som intervenerende variabel på forhånd
ikke estimeres særlig høj. Det er den
heller ikke, og alligevel afslører tabellen interessante
og uventede detaljer.
Det var ikke uventet, at man har nogle af de
laveste kirkegangsniveauer i bypastorater med
et lille areal og et stort befolkningstal. Men det
er interessant, at man inden for bypastoraterne
med 10-15.000 indbyggere har en systematisk
stigning i kirkegangen fra 1,8 til 5,3, når man
går fra de helt bymæssige pastorater med et lille
areal til de mere landlige. Her uddyber arealstørrelsesvariablen
det overraskende høje gennemsnitsniveau
(3,2) for den næststørste befolkningsstørrelsesgruppe.
Som de øvre kurver på diagrammet viser, er
billedet i landpastorater mindre regelbundet.
Det højeste niveau har man i de tilfælde, hvor
et landpastorat har mindre end 1.000 indbyggere
og er mindre end 1.000 ha i omfang. Ellers
er der betydelige variationer i landpastoraterne,
som demonstreres af arealvariablen, men ikke
forklares af den.
Betragter vi nu befolkningstalsfaktoren som
intervenerende variabel, ser vi, at den fremkalder
kraftige forskydninger inden for areal-grupperne,
men at den kun i et par søjler formår at
holde sin tendens. Ellers er der flere uforklar-
")2
lige forskydninger, når arealfaktoren holdes
konstant.
Der er tale om en urolig og ofte uforklarlig
tabel. Befolkningstallet er stadig en stærk variabel,
men dets sammenhæng med kirkegangsniveauet
er allerede noget modificeret. Der er
derimod slet ingen entydig sammenhæng mellem
kirkegangsniveau og arealstørrelse.
b. Kirkegangshyppighedsniveau og
indkomstniveau
Tabellerne 102 og 103 viser kirkegangshyppighedsniveauets
afhængighed af gennemsnitsindkomsten
5(i ) i sammenligning med købstad/
land-status og befolkningstal (jfr. diagram 4
og 5).
Tabel 102
Kirkegangsniveau fordelt efter købstadsstatus
(vandret) og gennemsnitlig indkomst (lodret)
Test for uafhængighed af gennemsnitlig indkomst
chi-i-anden = 134,5 F = 40. P = O
Test for uafhængighed af købstadsstatus
chi-i-anden = 333,5 F = 104. P = O
Test for uafhængighed af gennemsnitlig indkomst
og købstadsstatus
chi-i-anden = 220,4 F = 104. P = O
I landsognene er tendensen ganske tydelig:
Kirkegangsniveauet falder med højere gennemsnitsindkomst.
Især kan man se en tydelig forskel
mellem de to »fattigste« sognegrupper og
de andre.
56 ) Beregnet som gennemsnittet (det aritmetiske
middeltal) af skatteydernes skattepligtige indkomster.
57 ) Tallet indbefatter bl.a. hele Aalborg købstad.