FOLKEKIRKEN I DET MODERNE SAMFUND

Hvad ved vi nu om kirkeligheden i Aalborg
stift? Analysens resultater kan sammenfattes
således:
Kirkegangsniveauet er højt i pastorater og
sogne, som tæller få indbyggere, ligger på landet,
har et lavt gennemsnitligt indtægtsniveau,
befolkningsmæssigt nærmest stagnerer, har en
væsentligst af Indre Mission præget kirkelig tradition,
blandt indbyggerne tæller mange landbrugere,
mange selvstændige, mange gamle og
børn, mange politisk borgerlige.
Det mere nuancerede billede er dette:
Der er en tydelig sammenhæng mellem den
kirkelige enheds befolkningstal og kirkegangsniveau,
der bevæger sig fra 9,0 i de folkefattigste
pastorater til 1,4 i de folkerigeste. Enheder
med 4.000-5.000 indbyggere har - både i by
og på land — et særligt højt kirkegangsniveau;
det samme gælder købstadssogne med 10.000-
15.000 indbyggere.
Inden for de enkelte befolkningsstørrelsesklasser
er der imidlertid, som bl.a. diagram 2
(p. 90) viser, betydelige forskelle mellem kirkegangsprocenterne.
Er da sammenhængen mellem befolkningsstørrelse
og kirkegangsniveau kun tilsyneladende?
Forskellige iagttagelser giver information om
dette spørgsmål. Hvorfor træder købstadsgruppen
med 10.-15.000 indbyggere frem med et
særligt højt kirkegangsniveau? Det viser sig, at
niveauet inden for denne gruppe vokser med
sognenes arealstørrelse. Købstadssogne, der fylder
meget på landkortet, har et højt kirkegangsniveau,
som trækker gruppens gennemsnitsniveau
op. Grunden kan være, at der er en sammenhæng
imellem at være villaejer og regelmæssig
kirkegænger.
f>1 ) Dette kapitel indeholder ikke nogen sammenfatning
af alle de iagttagelser, denne rapport præsenterer,
men søger at præcisere de for Underudvalg
I særligt relevante konklusinoer af analysen i
foregående kapitel.
112
IV Konklusioner 61 )
I den samme gruppe samt i gruppen af pastorater
med 4.000-5.000 indbyggere, hvor kirkegangsniveauet
også er uventet højt, iagttager
man særligt høje kirkegangsniveauer i de enheder,
der er kendetegnede ved et stagnerende og
svagt faldende befolkningstal. Er der en sammenhæng
mellem at være kirkegænger og medlem
af et kommunesamfund, der ikke væltes
over ende af en voldsom tilflytning?
Sådanne iagttagelser, der uddyber vor viden
om brud på den tilsyneladende sammenhæng
mellem befolkningsstørrelse og kirkegang kan
kombineres med andre, mere generelle iagttagelser.
Der er en klar sammenhæng mellem pastoratets
indkomstniveau og dets kirkegangsniveau,
som bevæger sig fra 9,1 i de fattigste pastorater
til 2,6 i de næstrigeste med en svag stigning
til 4,0 i de rigeste. Skyldes det høje kirkegangsniveau
i de folkefattige pastorater, at deres
indbyggere har små skattepligtige indkomster?
Befolkningstalsinddelingen kan ikke skabe store
forandringer i kirkegangsniveauets afhængighed
af indkomstkriteriet, hvorimod det sidste
kriterium i høj grad modificerer befolkningstallets
indflydelse.
Kirkegangsniveauet vokser med en stigende
landbrugerprocent: hvor over 70 % af befolkningen
er beskæftigede ved landbrug, er kirkegangsniveauet
8,8; hvor mindre end 50 % er
landbrugere, er niveauet 4,6. Skyldes den store
kirkegang i de små pastorater, at deres indbyggere
overvejende er landbrugere?
I forbindelse med denne sammenhæng viser
materialet, at kirkegangsniveauet vokser med
de selvstændigt erhvervsdrivendes procentuelle
andel af befolkningen.
I pastorater med mange børn og mange
gamle er kirkegangsniveauet 9,8; hvor der er
få børn og gamle, er niveauet nede på 1,8. Den
første gruppe indeholder kun observationer for
enheder med op til 3.000 indbyggere; den sidste
kun for enheder over 10.000 indbyggere. Er det