FOLKEKIRKEN I DET MODERNE SAMFUND
FOLKEKIRKEN I DET MODERNE SAMFUND
FOLKEKIRKEN I DET MODERNE SAMFUND
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
sædvanligvis indledning til en senere, mere specificeret<br />
byplanlægning eller også den eneste<br />
byplanlægning i kommunen. Det er derfor<br />
magtpåliggende, at de kirkelige interesser er<br />
tilgodeset allerede i denne plan. Dette vanskeliggøres<br />
ved, at dispositionsplanen kun har<br />
retlig virkning i forholdet mellem boligministeriet<br />
og vedkommende kommune, og at dispositionsplaner<br />
derfor i modsætning til byplanvedtægter<br />
ikke offentlig fremlægges, forinden stadfæstelse<br />
af boligministeriet meddeles.<br />
Om varetagelsen af hensynet til beliggenheden<br />
af kirker og kirkegårde, der henregnes til<br />
offentlige bygninger og anlæg, jfr. lov om byplaner<br />
§ 2. stk. 2, nr. 4, er der givet forskrifter<br />
i indenrigs- og boligministeriets cirkulære af 10.<br />
marts 1951 og kirkeministeriets cirkulære af<br />
samme dato (bilag 4-5). Endvidere er der i<br />
fornævnte vejledning i dispositionsplanarbejde<br />
(side 22, jfr. side 32) givet en generel anvisning<br />
på forhandling med vedkommende offentlige<br />
myndighed om placering af bygninger og<br />
anlæg til offentlige formål.<br />
III. Kommissionens overvejelse og indstilling<br />
Medens fornævnte cirkulære af 10. marts<br />
1951 og vejledning i dispositionsplanarbejde<br />
synes at give en tilfredsstillende sikring af de<br />
kirkelige myndigheders indflydelse på placeringen<br />
af kirke og kirkegård, hvor arealer afsættes<br />
hertil i dispositionsplanen, må det konstateres<br />
som et savn, at der ikke er sikret de kirkelige<br />
myndigheder indflydelse på, om der overhovedet<br />
afsættes arealer til kirke og kirkegård i<br />
planen. Dette savn akcentueres af, at det som<br />
foran nævnt ikke er nødvendigt, at dispositionsplaner<br />
fremlægges offentligt inden stadfæstelsen,<br />
således at planerne vil kunne være en fuldbyrdet<br />
kendsgerning, forinden de kirkelige myndigheder<br />
måtte finde anledning til at optage<br />
forhandling med byplanmyndighederne. Efter<br />
at der ved lov af 11. maj 1966 om ændring i<br />
lov om kirkers bestyrelse m.m. § 12 er tilvejebragt<br />
hjemmel for, at menighedsrådene over<br />
den lokale ligning kan afholde udgifterne i forbindelse<br />
med overtagelse af en til kirke udlagt<br />
grund, ligesom rådene hidtil (når ikke begravelsesvæsenet<br />
er overført til kommunen) har kunnet<br />
erhverve arealer til kirkegård, må det anses<br />
for rimeligt, om kommuner i alle tilfælde forhandler<br />
med menighedsrådene i kommunen<br />
om de kirkelige ønsker, forinden dispositionsplaner<br />
fremsendes til boligministeriet. Det må<br />
12<br />
vel erkendes, at der kun i et fåtal af de dispositionsplaner,<br />
der indsendes, vil blive tale om<br />
udlæg af arealer til kirke - hyppigere kirkegård<br />
- og at en forelæggelse for menighedsrådene i<br />
alle tilfælde derfor kan medføre en unødig forhaling<br />
af planlægningsarbejdet. Dette vil kunne<br />
imødegås ved fastsættelse af tidsfrister for menighedsrådenes<br />
svar, og da planlægningsarbejdet<br />
i øvrigt er så kompliceret, at der vil medgå<br />
så betydelig tid hertil, at en forhandling med<br />
menighedsrådene normalt vil kunne ske inden<br />
for planlægningsperioden, især når det er åbenbart,<br />
at planlægningen ikke medfører kirkelige<br />
ønsker, forekommer en sådan indvending ikke<br />
at kunne overveje den betryggelse af de kirkelige<br />
interesser, som alene kan opnås ved, at<br />
menighedsrådene i alle tilfælde har indseende<br />
med planlægningsarbejdet for kommunen.<br />
Kommissionen har overvejet, om en sådan<br />
ordning kan betragtes som et urimeligt indgreb<br />
i de kommunale myndigheders kompetencesfære.<br />
Dette er imidlertid ikke kommissionens<br />
opfattelse. Ved den foreslåede høring sikres<br />
alene, at de kirkelige interesser i byplanen i alle<br />
tilfælde tages op til overvejelse, medens det naturligvis<br />
i sidste instans bliver byplanmyndighedernes<br />
sag, hvorvidt og i bekræftende fald<br />
hvorledes de kirkelige ønsker bør tilgodeses.<br />
Ifølge byplanlovgivningen skal de kommunale<br />
myndigheder i forvejen sørge for udlæg af de<br />
fornødne arealer til kirkeligt brug, og at der<br />
gives vedkommende menighedsråd lejlighed til<br />
at ytre sig herom må betragtes som rimeligt og<br />
naturligt, når henses til, at menighedsrådene<br />
ligesom kommunalbestyrelserne er udgået af<br />
lokale demokratiske valg.<br />
Man har været opmærksom på, at en dispositionsplan<br />
ofte vil berøre flere sogne og derved<br />
flere menighedsrådskredse. Der vil i sådanne<br />
tilfælde være behov for et koordinerende organ<br />
mellem de forskellige menighedsråd, idet det<br />
må anses for ønskeligt, at det forslag, der stilles<br />
kommunalbestyrelsen, bliver entydigt, således<br />
at kommunalbestyrelsen ikke stilles over<br />
for et valg mellem flere muligheder. Kommissionen<br />
vil være opmærksom på dette spørgsmål<br />
i forbindelse med overvejelserne angående de<br />
administrative organer inden for større kirkelige<br />
enheder. Foreløbig må man henstille, at<br />
menighedsrådene i tilfælde, som det omtalte,<br />
søger et samarbejde eventuelt med provstens<br />
og biskoppens mellemkomst.<br />
Det kan som følge af folkekirkens enestående<br />
stilling og retlige status ikke anses for sand-
Change language