FOLKEKIRKEN I DET MODERNE SAMFUND

Tabel 101
Kirkegangsniveau fordelt efter pastoratsstørrelse (vandret) og befolkningstal (lodret)
Test for uafhængighed af pastoratsstørrelse
chi-i-anden = 648,1 F = 336. P = O
Test for uafhængighed af befolkningstal
chi-i-anden = 522,7 F = 287. P = O
Test for uafhængighed af pastoratsstørrelse og befolkningstal
chi-i-anden = 447,9 F = 272. P = O
Størrelsesgruppen 4-5.000 indbyggere er
overordentlig bemærkelsesværdig både i landog
købstadspastorater: Her bremses nedgangen,
og kirkegangshyppighedsniveauet stiger •- oven
i købet med samme stigningstakt på land (fra
4,6-5,1) og i by (fra 3,8-4,3). Da de fleste af
observationerne er landpastorater, er stigningen
i købstæderne dog mindre signifikant.
Købstæder med 7-10.000 og over 15.000
indbyggere tegner sig for det laveste niveau (1,8
og 1,4). Man overraskes af den store købstads
gruppe i størrelsesklassen 10-15.000 indbyggere,
hvor niveauet går op til 3,2.
Sammenhængen mellem befolkningstal og
kirkegangsprocent er præciseret i diagram 2.
Betragter vi her pastorater med omtrent lige
mange indbyggere, ser vi, at kirkegangsnlveauet
varierer ret kraftigt inden for disse i henseende
til indbyggertal homogene grupper. Hvilke faktorer
står bag denne kraftige variation?
Tabel 101 (jfr. diagram 3) viser, at sammenhængen
mellem gudstjenesteadfærd og pastoratsstørrelse
ikke er til stede, hvor »pastoratsstørrelse«
opfattes arealmæssigt. Her optræder
kun små forskelle mellem de forskellige størrelsesgruppers
kirkegangsniveau, hvis man ser bort
fra gruppen af uoplyste. Denne gruppe består
næsten udelukkende af købstæder, derfor det
lave niveau (2,7). Som inddelingskriterium synes
arealstørrelsen derfor mindre væsentlig.
Dette indtryk forsvinder imidlertid, når man
kigger på tallene i den simultane fordeling. Vi
91