FOLKEKIRKEN I DET MODERNE SAMFUND

de, døende o.s.v. (principielle synspunkter).
Seminarieøvelserne (40 timer) omfatter
a) Belysning af forelæsningerne ved gennemarbejdning
af afsnit af sjælesorgslitteraturen.
b) Bibelens, salmebogens og bønnens
brug i sjælesorgen.
c) Analyse og diskussion af forskellige
fingerede sjælesorgstilfælde, f.eks. ved
mægling, generationskonflikter, arbejdskonflikter
etc.
Praktiske øvelser (25 timer).
Gennemgang af indspillede fingerede
samtaler.
Replikøvelser.
Roleplaying.
Kirkeret i alt 60 timer.
III. Øvrige fag.
Liturgisk sang: 44 timer, omfattende
1. Stemmedannelse
2. Gennemgang af messebogen
3. Koralsang
4. Musikteori
5. Musikhistorie
Liturgisk læsning: 44 timer.
Forelæsning om stemmen, artikulation,
frasering, accenter, intonation, tempo etc.
med praktiske øvelser.
Liturgisk aktion: 28 timer.
Kirkens vedligeholdelse: 8 timer.
Praktikanttjeneste
Kommissionen finder i øvrigt, at de nuværende
krav om 2 måneders praktikanttjeneste bør
effektiveres og udvides. Af hensyn til at den
totale uddannelsestid ikke må forlænges, foreslår
man en praktikanttjeneste på 3 måneder.
Denne tjeneste skal gennemgås samtidig med
det praktiske kursus, sådan at der bliver en harmonisk
vekselvirkning mellem tjenesten i menigheden
og undervisningen ved instituttet.
Kandidaterne bør ikke selv vælge de præster,
de skal tilknyttes. De skal udses af instituttet i
samråd med stiftsstyrelsen. Kommissionen anser
156
det for absolut nødvendigt, at de præster, der
modtager praktikanter, får en særskilt uddannelse.
Efteruddannelse
Kommissionen beskæftiger sig senere med
præsternes efteruddannelse og med den praktiske
uddannelses organisatoriske udformning.
Betænkningens videre skæbne
Kommissionens betænkning blev afgivet i
1965, og der er siden indhentet responsa fra en
række myndigheder. Disse responsa er samlet og
bearbejdet af docent Sven Lindegård, kyrkoherde
i Kävlinge, hos hvem kopier vil være tilgængelige
for Strukturkommissionen. Til dette stadium
er sagen om den svenske præsteuddannelse
foreløbig nået, og herved bliver det tilsyneladende
foreløbig.
Betænkningen og dens bilag ligger hos ærkebiskop
Hultgren i Uppsala, og der bliver ikke
foretaget videre, før man har en klaring i den
aktuelle debat om kirkens eventuelle adskillelse
fra staten. En klaring på debatten kan man
imidlertid ikke vente, før man ved, om det sidste
kommunalvalgs bevægelse til højre vil fortsætte,
således at man til næste valg vil få en
borgerlig regering. Dette vil igen sige, at der
næppe bliver rørt ved præsteuddannelsessagen
igen, før efter rigsdagsvalget i 1968.
Sagen synes først og fremmest henlagt af
politiske grunde og ikke på grund af nogen
uenighed om det rimelige i at udbygge den praktiske
uddannelse af præsterne, således som det
er foreslået af kommissionen.
Litteratur:
Uppsala Universitet. Studiehandbok. Teologiska
Fakulteten. (Ajourføres med løsblade).
Betänkande med förslag angående utformningen
af prästutbildningen, Stockholm 1965.
Debattbok om pastorsutbildningen. Skall samhället
utbilda præster? red. Jan-Erik Wikström. Falköping
1966.
16. januar 1967.
P. Salomonsen.