FOLKEKIRKEN I DET MODERNE SAMFUND

Præste uddannelsesko mmissionen
I 1963 nedsatte biskopsmødet en kommission
med den opgave at udarbejde forslag til en ændring
af præsteuddannelsen. Formand var biskop
Gert Borgenstierna og næstformand var
professor Åke Andren.
Komiteen konstaterer, at den må formulere
de grundlæggende krav, som kirken til enhver
tid må stille til sine præster, men den har også
forsøgt at bedømme de forventninger, som samtiden
og fremtiden med en forandret samfundsmæssig
kulturel og psykologisk struktur
kan have til præsteskabet. Komiteen er »overbevist
om at den solide undervisning i kirkens
fundamentale kundskaber må gå hånd i hånd
med en indførelse af dette stof i det aktuelle
miljø, som kirken arbejder i. Derfor er det nødvendigt
med en grundig undervisning i dette
miljøs struktur og funktioner. Dette oversættelses-
og transponeringsspørgsmål har man ikke
tidligere kunnet give tilstrækkelig plads i præsteuddannelsen«.
Præstens arbejdsopgaver
I betænkningens kapitel 4 skildres præstens
arbejdsopgaver i følgende punkter:
I. Ord og sakramente. »Præstens arbejdsopgaver
vedrørende prædiken, undervisning,
sjælesorg, forvaltning af sakramenterne og
liturgien udgør alle former af ordets forkyndelse.«
Der er følgende underafdelinger:
1. Prædikenen, som i sit væsen er for det
første skrifttolkning (det dogmatiske helhedssyn
på skriftens centrale budskab),
for det andet teksttolkning (udlægning
af den enkelte tekst) og for det tredie
skrift- og teksttillempning (tillempning
på tilhørernes situation).
2. Kasualtalen. Her nævnes, at det tillempende
moment får særlig vægt. Det
fremhæves, »at kasualtalen ofte når et
videre auditorium end prædikenen og
derfor må tilmåles stor vægt«.
3. Undervisningen i følgende hovedgrupper:
a. Børneundervisning (i hovedsagen søndagsskole-
og juniorundervisning).
»Det hører til præstens opgave at kende
godt til disse undervisningsformer,
ikke mindst for at kunne give instruk-
152
tion til søndagsskolelærere og juniorledere.
b. Konfirmandundervisning, »som anses
for at være hovedopgaven i præstens
undervisning«.
c. Voksenundervisning (oftest i studiekredsform).
Der har ikke i den offentlige debat efter udarbejdelsen
af betænkningen været sat spørgsmålstegn
ved definitionen af præstens arbejdsopgaver
på dette område.
4. Sjælesorg, der skildres som »ordets tillempning
på det enkelte menneskes situation.«
5. Dåb og nadver.
6. Den liturgiske funktion.
II. Bøn og forbøn.
1. Den liturgiske bøn.
2. Den enkelte bøn.
III. Sociale-karitative opgaver.
1. Sjælesorgens diakonale side, der skildres
som en »ufravigelig del af den præstelige
sjælesorg«. Endvidere »til den diakonale
sjælesorg hører også den form for
social rådgivning, der består i at henvise
hjælpsøgende til de muligheder, der haves
for videre hjælp«.
2. Mægling.
3. Hjælpevirksomhed i forskellige former
f.eks. indsats for mission, diakoni og
internationalt hjælpearbejde).
IV. Organisatoriske og administrative opgaver.
1. Menighedsarbejde. Det hedder her, »at
i menighedsarbejdet deltager præsten i et
arbejdsfællesskab, hvor han for en stor
del får pålagt planerende og samordnende
opgaver. I egenskab af sagkyndig tilkommer
det præsten i voksende grad at
tage ansvaret for uddannelse af forskellige
kategorier af aktive arbejdere indenfor
menighedslivets forskellige grene«.
2. Menighedsrådet.
3. Kirkebogsføringen.
Desuden nævnes specialtjenester, og som eksempler
herpå: