FOLKEKIRKEN I DET MODERNE SAMFUND
FOLKEKIRKEN I DET MODERNE SAMFUND
FOLKEKIRKEN I DET MODERNE SAMFUND
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
KIRKEMINISTERIETS<br />
STRUKTURKOMMISSION<br />
Til<br />
kirkeministeriet.<br />
Indstilling angående varetagelse af de kirkelige interesser<br />
i byplanlægningen<br />
I. Kommissionens virksomhed<br />
Kommissionen har på sine møder den 1.<br />
september og 27. oktober 1966 drøftet spørgsmålet<br />
om varetagelse af de kirkelige interesser<br />
i forbindelse med byplanlægning. Spørgsmålet<br />
har forinden været behandlet i et underudvalg<br />
(I) bestående af sognepræst P. E. Andersen,<br />
sognepræst Henrik Christiansen, landsretssagfører<br />
Knud Frederiksen, sognepræst N. H. Gadegård<br />
(formand), generalsekretær W. Gravesen,<br />
gårdejer Jens Hansen, kordegn Verner<br />
Jensen, kontorchef Jørgen Nielsen, sognepræst<br />
Børge Riisgaard, provst Børge Roesen, afdelingsleder<br />
Per Salomonsen og valgmenighedspræst<br />
Helge Skov.<br />
Sognepræst P. E. Andersen er siden udtrådt<br />
af kommissionen.<br />
Underudvalget har i sin indstilling til kommissionen<br />
oplyst, at udvalget har afholdt 3<br />
møder vedrørende dette spørgsmål. På et af<br />
disse møder har man drøftet reguleringsplaners<br />
tilblivelsesproces med en repræsentant for den<br />
kommitterede i byplansager. Endvidere har man<br />
gjort sig bekendt med den af afdelingsarkitekt<br />
Arne Gaardmand forfattede vejledning i dispositionsplansarbejde.<br />
Ifølge udvalgets kommissorium har udvalget<br />
haft til opgave at overveje og eventuelt stille<br />
forslag til en varetagelse af de kirkelige interesser<br />
i byplanlægningen på det tidligst mulige<br />
tidspunkt. I den af kirkeministeriets udvalg<br />
angående finansiering af kirkebyggeri i 1965<br />
afgivne betækning, kap. V, punkt 4, har det<br />
nævnte udvalg indstillet, at kirkeministeriets<br />
strukturkommission anmodes under sine overvejelser<br />
at inddrage spørgsmålet om veje og<br />
midler til sikring af, at de kirkelige interesser<br />
tilgodeses ved ændringer af en dispositionsplan<br />
Bilag 2<br />
for så vidt angår en af planen omfattet kirkegrund,<br />
hvortil ejendomsretten ikke er overgået<br />
til vedkommende menighedsråd (kirkekomité).<br />
Dette spørgsmål har været medtaget under underudvalgets<br />
overvejelser.<br />
Underudvalget er af kirkeministeriet gjort bekendt<br />
med provst J. Exners skrivelser af henholdsvis<br />
23. februar 1965 og 26. marts 1966<br />
til ministeriet og afdelingsarkitekt Arne Gaardmands<br />
skrivelse af 16. marts 1966 til provst<br />
Exner. De heri omhandlede væsentlige spørgsmål,<br />
som må indgå i overvejelserne vedrørende<br />
kirke og kirkegårds placering i byplanen, har<br />
ikke været behandlet i udvalget eller kommissionen.<br />
II. Om fremgangsmåden ved byplanlægning<br />
Om byplanlægningens proces bemærkes følgende:<br />
Den kommunale byplanlægning er hjemlet i<br />
lov om byplaner, jfr. lovbekendtgørelse af 9.<br />
maj 1962,. Ifølge denne lov er det en pligt dels<br />
for alle købstadkommuner dels for kommuner<br />
med over 1.000 indbyggere i en samlet bymæssig<br />
bebyggelse at lade udarbejde byplaner. Der findes<br />
ca. 300 byplanpligtige kommuner i landet,<br />
men yderligere ca. 250 kommuner har benyttet<br />
sig af den ret, loven hjemler, til også uden for<br />
de lovpligtige tilfælde at udarbejde reguleringsplaner.<br />
Reguleringsplanerne kan have karakter<br />
af dispositionsplaner eller byplaner, herunder<br />
partielle byplanvedtægter. For den langt overvejende<br />
del af de fornævnte ca. 550 kommuner<br />
foreligger dispositionsplaner, medens kun ca.<br />
15 kommuner har klaret sig alene med byplan.<br />
Dispositionsplanen udgør således i praksis<br />
11
Change language