FOLKEKIRKEN I DET MODERNE SAMFUND
FOLKEKIRKEN I DET MODERNE SAMFUND
FOLKEKIRKEN I DET MODERNE SAMFUND
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Ved en kvantificering af disse indicier vil man<br />
være opmærksom på, at de sidste participationsmuligheder<br />
står for et højere niveau af kirkelig<br />
adfærd end de første; regelmæssig gudstjenestebesøg<br />
indicerer for eksempel mere »kirkelighed«<br />
end beredvillighed til at give et økonomisk<br />
bidrag til en ny kirkeklokke. De »sociale karakteristika«,<br />
hvis sammenhæng med kirkelig adfærd<br />
man ønsker at fastlægge, kan variere meget.<br />
Alder, køn og social status (målt efter stilling,<br />
uddannelse og indkomst) forekommer i<br />
reglen, men derudover er sammensætningen af<br />
socialvariable meget uensartet, naturligvis bestemt<br />
af forskningsopgave og hypoteser. Det er<br />
her temmelig afgørende, om man kun vil korrelere<br />
kirkeligheden med personlige socialdata<br />
(alder, køn, status, bopæl, biografi etc.), eller<br />
om man også er interesseret i den sociale adfærd<br />
og holdning i videre forstand.<br />
Vil man nu finde sammenhænge mellem disse<br />
to variabelkomplekse, består den normale og<br />
mest præcise fremgangsmåde i at udforme forventningerne<br />
om sammenhængens karakter i en<br />
række hypoteser, der udformes som spørgsmål<br />
til en flerhed af personer, således at det enkelte<br />
udspurgte menneske er undersøgelsesenhed.<br />
Herefter opgør man kvantitativt de fundne relationer<br />
og tyder de eventuelle associationer.<br />
Analysen i dette kapitel er inspireret af det<br />
efter disse retningslinier foretagne religionssociologiske<br />
empiriske arbejde, men er af forholdene<br />
tvunget til at arbejde med en reduceret<br />
præcision (jfr. p. 60f., noten).<br />
Antallet af objektive kirkelighedsindicier er<br />
reduceret til ét: Gudstjenestehyppigheden. Allerede<br />
derved er analysen videnskabeligt distanceret<br />
fra den større præcision, som en inddragelse<br />
af flere indikatorer på kirkelighed ville kunne<br />
give. Vi har forsøgt at belyse gudstjenestebesøgets<br />
sammenhæng med andre kirkelighedsindicier<br />
og her foruden altergangshyppighed indført<br />
menighedsrådets gruppesammensætning, kirkelig<br />
tradition og deltagelse i menighedsrådsvalg. Der<br />
viste sig at eksistere en temmelig entydig sammenhæng<br />
mellem gudstjenestefaktoren og disse<br />
indicier; men det afsløredes også, at en normering<br />
af disse indicier som konstitutive for kirkelighedsvariablen<br />
ville have ændret billedet, af<br />
sammenhængen mellem kirkelighed og socialdata.<br />
Det er ikke muligt at estimere den eventuelle<br />
ændrings størrelse. Men i denne sammenhæng<br />
spiller problemet ingen rolle, da opgavestillerne<br />
selv har defineret den kirkelighed, de<br />
ønskede viden om, operationelt som gudstjene-<br />
stehyppighed 51 )- I denne opgave er hensigten<br />
med indførelse af andre kirkelighedsvariable end<br />
gudstjenestefrekvensen primært den samme som<br />
indførelsen af socialvariablene: Beskrivelse af<br />
gudstjenestehyppighedens sammenhænge med<br />
sociale og kirkelige omstændigheder. I den forbindelse<br />
må det alvorligt beklages, at en meget<br />
lav besvarelsesprocent af spørgsmålene i afsnit<br />
2 af spørgeskemaet spærrer vejen til indsigt i<br />
endnu en interessant kirkelighedsvariabel: Deltagelse<br />
i møder og andet frivilligt kirkeligt arbejde<br />
(jfr. p. 80).<br />
Princippet for den foretagne udvælgelse af<br />
kirkelighedsfaktorer har altså været følgende:<br />
Gudstjenestehyppighed opstilles som eneste kirkelighedsindicium<br />
af hensyn til opgavestillernes<br />
ønske. Af andre kirkelighedsindicier indføres så<br />
mange, som materialet muliggør, af de gængse;<br />
kun altergangshyppigheden lader sig anvende.<br />
Desuden indføres kirkelig tradition og valgaktivitet.<br />
Disse ekstra kirkelighedsvariable skal<br />
dels afsløre nye sammenhænge, hvori gudstjenestefrekvensen<br />
optræder, dels anvendes som intervenerende<br />
variabel overfor kirkegangens sammenhænge<br />
med andre faktorer.<br />
Målet for udvælgelse af socialvariable har været<br />
at finde frem til elementer i kirkelighedens<br />
sociale sammenhæng, som tydeligst kunne demonstrere,<br />
at gudstjenesteniveauet varierer med<br />
flere forskellige sociale forhold. Det har herunder<br />
været magtpåliggende at vise, at ét enkelt<br />
socialdatum, nemlig den kirkelige enheds<br />
befolkningstal, ikke er en selvstændig indflydelsesfaktor<br />
i forhold til kirkegangen, men indgår i<br />
et kompleks af sociale og kirkelige faktorer.<br />
Som en analyse af gudstjenesteniveauets sammenhæng<br />
med forskellige kombinationer af elementer<br />
inden for dette kompleks er det afhandlingens<br />
ambition at give en beskrivelse af associationer,<br />
kirkeligheden - operationelt defineret<br />
som gudstjenestehyppighed - indgår i.<br />
Analysen skal - og påberåber sig herunder<br />
videnskabelig forsvarlighed - dokumentere, at<br />
gudstjenesteniveauets relation til den sociale<br />
sammenhæng er mangedimensionabel. Det empiriske<br />
bidrag, der hermed ydes til den religionssociologiske<br />
teori, at der eksisterer en sammenhæng<br />
mellem menneskers kirkelige adfærd og<br />
deres sociale livsdata, er imidlertid - også når<br />
vi ser bort fra den reducerende operationalisering<br />
af kirkeligheden - beskedent. Hertil er der<br />
to grunde.<br />
51 ) Jvf. desuden bemærkningerne p. 73 f om alter<br />
gangsf rekvensen.<br />
85
Change language