FOLKEKIRKEN I DET MODERNE SAMFUND

More documents

Recommendations

Info

sædvanligvis indledning til en senere, mere specificeret byplanlægning eller også den eneste byplanlægning i kommunen. Det er derfor magtpåliggende, at de kirkelige interesser er tilgodeset allerede i denne plan. Dette vanskeliggøres ved, at dispositionsplanen kun har retlig virkning i forholdet mellem boligministeriet og vedkommende kommune, og at dispositionsplaner derfor i modsætning til byplanvedtægter ikke offentlig fremlægges, forinden stadfæstelse af boligministeriet meddeles. Om varetagelsen af hensynet til beliggenheden af kirker og kirkegårde, der henregnes til offentlige bygninger og anlæg, jfr. lov om byplaner § 2. stk. 2, nr. 4, er der givet forskrifter i indenrigs- og boligministeriets cirkulære af 10. marts 1951 og kirkeministeriets cirkulære af samme dato (bilag 4-5). Endvidere er der i fornævnte vejledning i dispositionsplanarbejde (side 22, jfr. side 32) givet en generel anvisning på forhandling med vedkommende offentlige myndighed om placering af bygninger og anlæg til offentlige formål. III. Kommissionens overvejelse og indstilling Medens fornævnte cirkulære af 10. marts 1951 og vejledning i dispositionsplanarbejde synes at give en tilfredsstillende sikring af de kirkelige myndigheders indflydelse på placeringen af kirke og kirkegård, hvor arealer afsættes hertil i dispositionsplanen, må det konstateres som et savn, at der ikke er sikret de kirkelige myndigheder indflydelse på, om der overhovedet afsættes arealer til kirke og kirkegård i planen. Dette savn akcentueres af, at det som foran nævnt ikke er nødvendigt, at dispositionsplaner fremlægges offentligt inden stadfæstelsen, således at planerne vil kunne være en fuldbyrdet kendsgerning, forinden de kirkelige myndigheder måtte finde anledning til at optage forhandling med byplanmyndighederne. Efter at der ved lov af 11. maj 1966 om ændring i lov om kirkers bestyrelse m.m. § 12 er tilvejebragt hjemmel for, at menighedsrådene over den lokale ligning kan afholde udgifterne i forbindelse med overtagelse af en til kirke udlagt grund, ligesom rådene hidtil (når ikke begravelsesvæsenet er overført til kommunen) har kunnet erhverve arealer til kirkegård, må det anses for rimeligt, om kommuner i alle tilfælde forhandler med menighedsrådene i kommunen om de kirkelige ønsker, forinden dispositionsplaner fremsendes til boligministeriet. Det må 12 vel erkendes, at der kun i et fåtal af de dispositionsplaner, der indsendes, vil blive tale om udlæg af arealer til kirke - hyppigere kirkegård - og at en forelæggelse for menighedsrådene i alle tilfælde derfor kan medføre en unødig forhaling af planlægningsarbejdet. Dette vil kunne imødegås ved fastsættelse af tidsfrister for menighedsrådenes svar, og da planlægningsarbejdet i øvrigt er så kompliceret, at der vil medgå så betydelig tid hertil, at en forhandling med menighedsrådene normalt vil kunne ske inden for planlægningsperioden, især når det er åbenbart, at planlægningen ikke medfører kirkelige ønsker, forekommer en sådan indvending ikke at kunne overveje den betryggelse af de kirkelige interesser, som alene kan opnås ved, at menighedsrådene i alle tilfælde har indseende med planlægningsarbejdet for kommunen. Kommissionen har overvejet, om en sådan ordning kan betragtes som et urimeligt indgreb i de kommunale myndigheders kompetencesfære. Dette er imidlertid ikke kommissionens opfattelse. Ved den foreslåede høring sikres alene, at de kirkelige interesser i byplanen i alle tilfælde tages op til overvejelse, medens det naturligvis i sidste instans bliver byplanmyndighedernes sag, hvorvidt og i bekræftende fald hvorledes de kirkelige ønsker bør tilgodeses. Ifølge byplanlovgivningen skal de kommunale myndigheder i forvejen sørge for udlæg af de fornødne arealer til kirkeligt brug, og at der gives vedkommende menighedsråd lejlighed til at ytre sig herom må betragtes som rimeligt og naturligt, når henses til, at menighedsrådene ligesom kommunalbestyrelserne er udgået af lokale demokratiske valg. Man har været opmærksom på, at en dispositionsplan ofte vil berøre flere sogne og derved flere menighedsrådskredse. Der vil i sådanne tilfælde være behov for et koordinerende organ mellem de forskellige menighedsråd, idet det må anses for ønskeligt, at det forslag, der stilles kommunalbestyrelsen, bliver entydigt, således at kommunalbestyrelsen ikke stilles over for et valg mellem flere muligheder. Kommissionen vil være opmærksom på dette spørgsmål i forbindelse med overvejelserne angående de administrative organer inden for større kirkelige enheder. Foreløbig må man henstille, at menighedsrådene i tilfælde, som det omtalte, søger et samarbejde eventuelt med provstens og biskoppens mellemkomst. Det kan som følge af folkekirkens enestående stilling og retlige status ikke anses for sand-
synligt, at den foreslåede ordning vil kunne få konsekvenser på andre områder. Kommissionen skal derfor indstille, at der søges tilvejebragt en ordning, hvorefter dispositionsplaner i alle tilfælde ved fremsendelsen til boligministeriet skal være ledsaget af erklæring fra vedkommende menighedsråd. Tilsvarende ordning bør omfatte ændrede dispositionsplaner, når enten den tidligere dispositionsplan ikke har været forelagt vedkommende menighedsråd eller ændringen berører en til kirke eller kirkegård afsat grund, samt byplaner for områder, for hvilke der ikke fore- København, den 27. oktober 1966 J. Brinth H. Christiansen Jørgen Ginnerup Jens Hansen L. Harboe Jepsen Sv. Lerfeldt Jørgen Nielsen Aug. Roesen Harald Sandbæk Jørgen Bøgh Knud Frederiksen W. Gravesen H. V. Højsgaard Verner Jensen W. Westergård Madsen (formand) Børge Riisgaard Børge Roesen Helge Skov Carl Trock ligger dispositionsplan eller nok en dispositionsplan, men denne afviges ved byplanen. Såfremt kommunalbestyrelsen har undladt dette, bør den pågældende dispositionsplan (byplan) af boligministeriet, forinden stadfæstelsen forelægges kirkeministeriet til erklæring, ligesom dette må ske, såfremt dispositionsplanen (byplanen) indeholder forslag om afsættelse af grund til kirke og/eller kirkegård. Spørgsmål, hvorom der ikke har kunnet opnås enighed mellem de lokale råd, må søges afgjort gennem forhandling mellem boligministeriet og kirkeministeriet. H. Dons Christensen N. H. Gadegård Th. Græsholt Johs. W. Jacobsen Ruth Kristiansen Viggo Mollerup Axel Riishøj P. Salomonsen (sekretær) Arne Thomsen B. Wiberg / K. Bagger (sekretær) 13
Page 1 and 2: BETÆNKNING om FOLKEKIRKEN I DET MO
Page 3: Bilagsfortegnelse Bilag nr. Side 1.
Page 6 and 7: form. De siden denne lovgivnings ti
Page 8 and 9: finansiering af udenomslokalerne ve
Page 10 and 11: derdomshjem samt pensionistboliger
Page 15 and 16: KIRKEMINISTERIETS STRUKTURKOMMISSIO
Page 17 and 18: KIRKEMINISTERIET Bilag 4 København
Page 19 and 20: Kommissionens redegørelse af 25. m
Page 21: Samme dato meddelte han skriftligt
Page 24 and 25: Hjørring amtslægekreds: Thisted a
Page 26 and 27: Ved den undersøgelse af den kirkel
Page 28 and 29: 2 S
Page 30 and 31: Antal sengepladser: Antal sygehuse:
Page 32 and 33: Valgmenighedens navn Medlemsantal p
Page 34 and 35: Valgmenighedens navn Medlemsantal p
Page 36 and 37: 36 November 28 December 5 Kirkearet
Page 38 and 39: enkelte gudstjenesters karakter er
Page 40 and 41: 40 Tabel 2. Kirkegangen inden for p
Page 43 and 44: sognestørrelser, idet sognene er i
Page 45: på 60 år og derover, synes kirkeg
Page 51: AALBORG BISPEEMBEDE Bilag 9 Aalborg
Page 55: Denne rapport er en bearbejdelse af
Page 59 and 60: 1. Forhistorie Som et led af forarb
Page 61 and 62: valg I været klar over allerede ve
Page 63 and 64:
den procentuelle tilvækst og afgan
Page 65 and 66:
Dette kapitel rummer en række opsu
Page 67 and 68:
Omkring halvdelen af oplyserne i al
Page 69 and 70:
11: Kirkegangs-procenten i pastorat
Page 71 and 72:
16: Varierer kirkegangen efter præ
Page 73 and 74:
30 ) I 6 tilfælde kunne sognet reg
Page 75 and 76:
Føres kontrol? Nej Ja . fl /o % 73
Page 77 and 78:
Muligvis er tabellens oplysninger i
Page 79 and 80:
samme gælder i endnu højere grad
Page 81 and 82:
På hvilket tidspunkt holdes sønda
Page 83 and 84:
63: Hvem redigerer kirkebladet? (2,
Page 85 and 86:
Ved en kvantificering af disse indi
Page 87 and 88:
kirkegangsniveau og en enkelt af de
Page 89:
Man kan diskutere chi-i-anden teste
Page 92 and 93:
observerede før, at befolkningstal
Page 94:
ningstal på op til 3.000. Med udga
Page 97 and 98:
O- 29% selvstændige, 30- 49 o/o ar
Page 99 and 100:
Tabel 107 Kirkegangsniveau fordelt
Page 101 and 102:
!i Tabel 110 Kirkegangsniveau forde
Page 103 and 104:
procentuelle andel, arbejderpartier
Page 105 and 106:
færdselsforhold gav ingen væsentl
Page 107 and 108:
Der er naturligvis ej heller her ta
Page 109 and 110:
Tabel 118 Kirkegangsniveau fordelt
Page 111 and 112:
analyse, kan gemme sig bag korrelat
Page 113 and 114:
de mange børn og gamle, der sætte
Page 115 and 116:
1,332: dag kl. - og dag kl. - holds
Page 117:
STUDIEFORLØBET VED DE TEOLOGISKE F
Page 121 and 122:
Studieforløbet ved de teologiske f
Page 123 and 124:
De tre foregående oversigter 2 ) v
Page 125 and 126:
Der er altså en tydelig tendens ik
Page 127 and 128:
Alder Tilgang af præster pr. årga
Page 129 and 130:
Tabel 3 Århus Universitet det teol
Page 143:
a: Præster og teologer i begyndels
Page 146 and 147:
Det ses heraf, at det faktiske fraf
Page 151 and 152:
Nuværende uddannelse Min gennemgan
Page 153 and 154:
a. præster i tjenester på sygehus
Page 155 and 156:
c) den mere dogmeløse idealistisk
Page 157 and 158:
De frie kirkelige organisationer Sv
Page 159 and 160:
Behov for (yderligere) koordinering
Page 161 and 162:
Page 163 and 164:
Page 165 and 166:
Page 167 and 168:
Page 169 and 170:
Page 171 and 172:
Page 173 and 174:
Page 175 and 176:
Page 177 and 178:
Page 179 and 180:
Page 181 and 182:
Page 183 and 184:
Page 185 and 186:
Page 187:
Page 191:
Studerende fordelt på postdistrikt
Page 194 and 195:
3. Efteruddannelsesfag: Foruden de
Page 196:
B) Forhold i forbindelse med Den da
show all

FOLKEKIRKEN I DET MODERNE SAMFUND

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?