FOLKEKIRKEN I DET MODERNE SAMFUND

færdselsforhold gav ingen væsentlige oplysninger.
Endnu engang kan tallene demonstrere,
at kirkegangen daler med voksende befolkningstæthed.
10 landpastorater havde angivet dårlige
samfærdselsforhold, og her var kirkegangsniveauet
noget lavere end normalt. Materialet
tillader dog ingen afgjorte slutninger.
Et andet forsøg gik ud på at teste, hvorvidt
præsternes vurdering af deres kirkers beliggenhed
hænger sammen med kirkegangsprocenten
i de pågældende kirker. En sådan sammenhæng
fandtes ikke. Inddelingskriteriet gav kun ringe
udsving i de gennemsnitlige procenttal. Ironisk
nok fandtes den højeste gennemsnitlige kirkegangsprocent
(6,7) hos de kirker, hvis beliggenhed
var blevet vurderet som »meget ugunstig«.
Disse fejlslagne forsøg betyder ikke, at de
eftersøgte sammenhænge ikke findes, men kun,
at det ved hjælp af nærværende undersøgelse
ikke er lykkedes at efterspore dem.
3. Kirkegangshyppighedsniveauets sammenhænge
med andre kirkelighedsindicier
Denne undersøgelses bestillingstagere har i
særlig grad været interesseret i kirkegangens
omfang som et mål på kirkeligheden. Materialet
muliggør imidlertid anvendelse af andre kirke-
lighedsindicier, nemlig altergangshyppighed,
stemmeprocent ved menighedsrådsvalg og kirkelig
tradition. Vi skal i dette afsnit undersøge,
hvorvidt disse indiciers indføring i analysen
giver væsentlig ny indsigt i stiftets kirkelighed
og dens sammenhæng med sociale forhold.
a. Altergangshyppighed
Det ser ifølge tabel 114 ud til, at altergangshyppigheden
(udregnet som den procentuelle
andel, pastoratets eller sognets altergæster i
1965 udgør af det totale indbyggerantal) varierer
sammen med kirkegangshyppigheden: Hvor
kirkegangsniveauet er lille, er altergangsniveauet
det også etc. Kan vi derfor regne med, at
altergangsvariablen i store træk næppe kunne
have givet os væsentlige informationer om kirkelighedens
sociale bindinger, som ikke allerede
kirkegangsniveauet qua kirkelighedsindicium
har kunnet give?
Tabel 114 (jfr. diagram 18) viser kirkegangens
variation med befolkningstallet og altergangens
udbredelse. Og her rystes vi noget i den
antagelse, at kirkegangsniveau og altergangsniveau
stort set er identiske. Holder vi nemlig
altergangsklasserne konstante, ser vi, at befolkningstallet
som intervenerende variabel kan
frembringe en variation, som ikke altid følger
Tabel 114
Kirkegangsniveau fordelt efter befolkningstal (vandret) og altergæster (lodret)
Test for uafhængighed af altergæster
chi-i-anden = 476,5 F = 329. P = O
Test for uafhængighed af befolkningstal
chi-i-anden = 415,6 F = 287. P = O
Test for uafhængighed af altergæster og befolkningstal
chi-i-anden •= 519,5 F = 360. P = O
105