FOLKEKIRKEN I DET MODERNE SAMFUND

Totalkirkegangen i Ålborg stift
Beregningen af den samlede kirkegang i Ålborg
stift er foretaget på grundlag af de tre optællinger,
der har været gennemført i hvert sogn
i løbet af kirkeåret, idet man på grundlag af
disse tre tællinger har beregnet den årlige kirkegang
i hvert sogn og derefter summeret tallene
for de enkelte sogne.
Den nærmere fremgangsmåde har været følgende:
På grundlag af sognets oplysninger om de enkelte
gudstjenesters karakter har man først i de
tre tællingsresultater fratrukket den del af kirkegangen,
der vedrører »særgudstjenesterne« (børne-
og familiegudstjenester, ungdomsgudstjenester,
konfirmationer og høstgudstjenester m.v.).
Den således reducerede kirkegang for hver af
de tre tællingsdage er sammenholdt med gennemsnitskirkegangen
de tilsvarende dage i de
28 sogne, for hvilke der foreligger totaloplysninger
(jfr. diagram 2) og på grundlag af de
herved udfundne relationer (»kirkegangsniveauet«)
er derefter beregnet den årlige kirkegang i
hvert sogn ekskl. de nævnte »særgudstjenester«.
For at nå frem til sognets samlede kirkegang
skal herefter tillægges kirkegangen ved »særgudstjenesterne«.
Medens beregningerne for hovedstadsområdet
viste, at kirkegangen ved disse gudstjenester udgjorde
omkring 17 pct. af totalkirkegangen, viser
en nærmere undersøgelse af det samlede tællingsmateriale
for Ålborg stift - herunder også
totalmaterialet for de 28 sogne - at kirkegangen
ved »særgudstjenesterne« her rent faktisk kun
har udgjort 7,1 pct. af den samlede kirkegang,
og dette resultat er herefter lagt til grund ved
beregningerne for det enkelte sogn.
Herudover er der imidlertid to forhold, der
komplicerer beregningerne for Ålborg stift sammenlignet
med beregningerne for hovedstadsområdet.
For det første findes der i Ålborg stift en
række tre-kirke passtorater, som kun har én
præst, og hvor det derfor er nødvendigt at etablere
en særlig gudstjeneste-turnus i kirkerne. På
direkte forespørgsel gennem bispekontoret oplystes,
at 19 af disse pastorater med i alt 47
sogne havde ordnet den kirkelige betjening således,
at der hver søndag på skift holdtes gudstjeneste
i 2 af de 3 kirker, medens der i 2
pastorater med i alt 4 sogne holdtes gudstjeneste
hver søndag i den ene af kirkerne og i de to
andre kirker hveranden søndag på skift. - Beregningen
af årskirkegangen for de ovennævnte
51 sogne er herefter foretaget under hesyn til
det faktiske antal »gudstjenestesøndage« i kirkerne.
For det andet var, som allerede nævnt, januar
måned 1966 præget af særlig hårdt vintervejr,
hvilket medførte en betydelig nedgang i kirkebesøget
de fleste af månedens søn- og helligdage.
Skønsmæssige beregninger viser, at disse ekstraordinære
vejrforhold for stiftet som helhed
har medført en nedgang i den samlede årskirkegang
på ca. 2,2 pct. - For at få det bedst mulige
udtryk for den »normale« kirkegang er beregninger
for de enkelte sogne korrigeret under
hensyn hertil.
Det skal endelig tilføjes, at der for de 10
sogne, som ikke ønskede at medvirke ved undersøgelsen,
er foretaget en skønsmæssig beregning
over kirkegangen blandt andet under
hensyntagen til de vurderinger, sognepræsterne
selv har foretaget af kirkegængerprocenten i
deres sogne ifølge den af J. Thorgaard foretagne
sociologiske undersøgelse i Ålborg stift.
For hele Ålborg stift giver beregningerne
herefter til resultat, at den samlede kirkegang
ved søn- og helligdagsgudstjenesterne i kirkeåret
1965/66 har udgjort 1.226.000, hvilket
svarer til 20.100 kirkegængere i gennemsnit pr.
søndag.
Sættes det gennemsnitlige antal kirkegængere
pr. søndag i relation til det samlede befolkningstal
i Ålborg stift (478.000 pr. 27/9 1965)
fås en gennemsnitlig kirkegangsprocent på 4,2.
Det er imidlertid klart, at disse beregninger er
behæftet med en vis usikkerhed og denne usikkerhed
kan på totaltallet beregnes til + 80.000
(2 middelfejl) eller 6,5 pct., hvilket betyder, at
det samlede antal kirkegængere i Ålborg stift i
kirkeåret 1965/66 med sikkerhed har ligget
mellem 1.146.000 og 1.306.000, medens det
gennemsnitlige antal kirkegængere pr. søndag
har udgjort mellem 18.800 og 21.400. - Kirkegangsprocenten
har med sikkerhed været mellem
4,0 og 4,4.
Det skal dog understreges, at beregninger for
mindre grupper af sogne vil være behæftet med
relativ større usikkerhed og for det enkelte
sogn endog med væsentlig større usikkerhed.
Kirkegangen i relation til
sognenes beliggenhed
Til yderligere belysning af kirkegangshyppigheden
i Ålborg stift er udarbejdet nedenstå-
39