De nye kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen - PISA ...

13
10. helbredsstatus målt ved antal køb af receptpligtig medicin, antal kontakter til
den primære sundhedssektor og antal dage med hospitalsindlæggelse.
Følgende variabler vedr. lokale arbejdsmarkedsforhold indgår i modellen:
1. kommunens ledighedsprocent
2. sæsonvariationen i den kommunale ledighed
3. andelen af jobåbninger i amtet.
Der er estimeret statistiske modeller for antallet af dage i løbet af året, der modtages
offentlige forsørgelsesydelser. Populationen er alle 18-59-årige personer i landet i 2004.
I alle modellerne indgår ovenstående forklarende variabler. Der er estimeret to separate
modeller for henholdsvis mænd og kvinder for hver af de fem kategorier af ydelser,
som er beskrevet i afsnit 1.2.
Resultatet er, at alle de nævnte grupper af forklarende variabler for rammevilkår er klart
statistisk signifikante, dvs. at de har betydning for varigheden af ydelsesmodtagelse.
Effekterne af flere af de forklarende variabler er meget forskellige for mænd og kvinder,
hvilket netop er begrundelsen for at estimere separate modeller for de to køn.
Strukturen i effekterne af de forklarende variabler på antal dage med ydelsesmodtagelse
varierer en del alt efter, hvilken af de fem ydelseskategorier der analyseres. Det er ikke
overraskende, da fx alder og helbred har en helt anden effekt på omfanget af førtidspension
end på omfanget af fx a-dagpengemodtagelse.
Estimationsresultaterne for de statistiske modeller er nærmere beskrevet i kapitel 3 og
det tilhørende appendiks 3.
På baggrund af estimationsresultaterne fra de statistiske modeller for hver af de fem
kategorier af ydelser beregnes det forventede antal dage, hver enkelt person modtager
ydelser, givet vedkommendes karakteristika. Ved at tage gennemsnittet for alle personer
mellem 18 og 59 år i en kommune fås det gennemsnitlige forventede antal dage
med ydelsesmodtagelse for kommunens indbyggere. Det er dette gennemsnit, der ud-