De nye kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen - PISA ...

2. Data og variabler
Analyserne anvender registerdata fra Danmarks Statistik for hele befolkningen mellem
18 og 59 år. Det drejer sig således om ca. 3,1 mio. indbyggere. En mindre stikprøve er
utilstrækkelig, fordi nogle kommune har et lavt indbyggertal, hvilket resulterer i for stor
usikkerhed på beregningen af prædiktioner for disse kommuner. Der analyseres statistiske
modeller for det antal dage af året, de enkelte personer modtager offentlige ydelser.
Se den nærmere beskrivelse af ydelseskategorierne i afsnit 1.2. Analysen vedrører
2004. Ydelsesmodtagelse – og dermed succeskriterierne – er således opgjort for 2004.
Analysens forklarende variabler, som repræsenterer baggrundsforhold eller rammevilkår
på individniveau, er opgjort, så de ikke kan være påvirket af personernes arbejdsmarkedsforløb
og ydelsesmodtagelse i 2004, dvs. de vedrører primo 2004 eller (for
variabler vedrørende helbred og arbejdsmarkedet) 2003. De forklarende variabler på
kommune- og amtsniveau (vedrørende ledighedsprocent, ledighedsvariation og jobåbninger)
er opgjort i 2004.
2.1 Succeskriterierne
Succeskriterierne (eller rettere de omvendte succeskriterier) er, som beskrevet i afsnit
1.2, det gennemsnitlige antal dage på et år, hvor kommunens indbyggere modtager indkomsterstattende
ydelser, idet der skelnes mellem fem kategorier af ydelser. Det populationsgrundlag
for en given kommune, der indgår i analyserne, er således alle borgere i
kommunen, uanset om de overhovedet modtager indkomsterstattende ydelser eller ej.
Et vigtigt aspekt ved et sådant valg af succeskriterium er, at det i særlig grad regnes
som et succesfuldt resultat, at mange borgere slet ikke er i kontakt med ydelsessystemet.
Hvis man havde valgt et alternativt kriterium, som fx den gennemsnitlige varighed med
modtagelse af ydelser (givet, at man overhovedet har modtaget ydelser), ville det være
en succes, at folk, der allerede modtager en forsørgelsesydelse, hurtigt bliver selvfor-
17