De nye kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen - PISA ...

sørgende, men ikke hvor stor en andel af befolkningen, der slet ikke er i kontakt med
ydelsessystemet.
2.2 Data for ydelsesmodtagelse
I den aktuelle undersøgelse er der til beregning af de i kapitel 1 beskrevne indikatorer
for kommunernes rammevilkår i beskæftigelsesindsatsen anvendt en statistisk model,
som er estimeret for alle 18-59-årige i Danmark i 2004. Det er en statistisk model for
det antal dage i løbet af året, hvor en person modtager offentlige forsørgelsesydelser.
Der er foretaget separate analyser for fem kategorier af ydelser (se afsnit 1.2 for en
præcis definition af disse kategorier):
18
1. alle ydelser inkl. førtidspension
2. alle ydelser ekskl. førtidspension
3. kontanthjælp
4. a-dagpenge
5. sygedagpenge.
I datamaterialet er en måned repræsenteret ved 30 dage uanset kalendermånedens faktiske
længde. Med andre ord er antallet af dage med ydelsesmodtagelse nedadtil og opadtil
begrænset i værdierne 0 hhv. 360.
Ud af godt 3 mio. 18-59-årige var godt 2 mio. selvforsørgende, mens 321.000
(10,4 pct.) modtog en eller flere forsørgelsesydelser hele året, og 714.000 (23,1 pct.) i
kortere eller længere tid modtog forsørgelsesydelser, jf. tabel 2.1. Tabellen viser også
de tilsvarende tal for de øvrige fire kategorier af ydelser. Der er mindre end halvt så
mange, som modtager ydelser hele året, når førtidspension ikke medtages (4,6 pct. mod
10,4 pct.). Der er en relativt stor andel af dem, der modtager kontanthjælp, som modtager
denne ydelse hele året (ca. 25 pct.). Andelen af helårsmodtagere er væsentlig mindre
for arbejdsløsheds- og sygedagpenge. Som nævnt er der ca. to tredjedele, som slet
ikke modtager nogen indkomsterstattende ydelser i løbet af året. Når man fraregner
førtidspension, er der 72 pct., og for de specifikke ydelseskategorier kontanthjælp, a-