De nye kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen - PISA ...

lige reducerer ydelsesmodtagelse i forhold til referencekategorien for opholdstid på 7-10
år. En stor del af denne effekt skyldes dog førtidspension (sammenlign med tabel A3.2).
Øget erhvervserfaring mindsker ydelsesmodtagelse. Hvis man ikke er arbejdsløshedsforsikret,
modtager man alt andet lige ydelser en større del af året, men denne effekt er modsat
i den tilsvarende model for alle ydelser ekskl. førtidspension (tabel A3.2). Altså er
effekten i tabel A3.1 stærkt påvirket af, at førtidspensionister ikke er forsikrede og samtidig
modtager ydelser hele året. At være deltidsforsikret i forhold til heltidsforsikret mindsker
ydelsesmodtagelse for kvinder, men har en lille positiv effekt for mænd.
At bo i lejebolig øger alt andet lige ydelsesmodtagelse kraftigt i forhold til at bo i ejerbolig,
hvilket må være en effekt, der slår igennem, fordi boligtypen er en indikator for mere
generelle socioøkonomiske baggrundsforhold. Effekten er 25 dage for kvinder og 30 dage
for mænd.
Hvis man er flyttet til kommunen inden for de seneste tre år før analyseåret (2004) og
modtog offentlig forsørgelsesydelse i året for tilflytning, så øges antallet af dage med
modtagelse af ydelser med 45 for kvinder og 40 for mænd. Nytilflyttere, som ikke modtog
ydelser i tilflytningsåret, har derimod alt andet lige en mindre ydelsesmodtagelse i
analyseåret, end personer, der også boede i kommunen mere end tre år før 2004.
Helbredet har store effekter på ydelsesmodtagelse: Jo dårligere helbred, jo større del af
året modtager man ydelser. Det gælder for alle tre indikatorer for helbred: køb af receptpligtig
medicin, antal sygesikringsydelser (dvs. kontakter til den primære sundhedssektor)
og antal dage med indlæggelse på hospital.
De sidste tre variabler i tabel A3.1 er karakteristika ved det lokale arbejdsmarked. Der er
tale om kontinuerte variabler. I det følgende vurderes effekten af disse i forhold til variationsområdet
for variablerne, selv om der så strengt taget ikke er tale om marginale ændringer,
og effekterne derfor kan være overvurderede. Ledighedsprocenten i bopælskommunen
har signifikant betydning for forsørgelsesvarigheden. En stigning på 1 procentpoint
i ledigheden får varigheden til at stige med hhv. 3,7 og 3,6 dage for kvinder og
79