De nye kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen - PISA ...

More documents

Recommendations

Info

Den relativt lille korrelation mellem nettoeffekten af rammevilkårene for henholdsvis alle ydelser under ét og fx kontanthjælp betyder ikke nødvendigvis, at de kommuneklynger, der dannes i forhold til alle ydelser under ét, ikke også kan anvendes i forhold til kontanthjælp. Hvis de kommuner, der er placeret væsentligt anderledes i fordelingen efter alle ydelser end i fordelingen efter kontanthjælp, ændrer plads i fordelingen på en nogenlunde ensartet måde, så kan de samme kommuneklynger eventuelt anvendes på begge områder. Men en nærmere analyse af dette kræver, at de nøjagtige kriterier for kommuneklyngerne er specificeret ud fra de indikatorer for effekten af rammevilkårene, der er beregnet i denne rapport, og eventuelle supplerende kriterier. Fordelingen af kommunerne efter den samlede effekt af rammevilkårene er karakteriseret ved, at der ikke er særlig stor forskel på rammevilkårene for de kommuner, der ligger omkring midten af fordelingen, mens der er væsentligt større forskel mellem kommuner i enderne af fordelingen, dvs. kommuner med meget gunstige hhv. meget ugunstige rammevilkår. I relation til dannelse af klynger med ensartede rammevilkår betyder det, at klyngerne for de kommuner, der er placeret midt i fordelingen, kan komme til at indeholde mange kommuner – eller at man her i højere grad kan benytte supplerende kriterier, fx geografiske eller størrelsesmæssige, i dannelsen af klynger. I relation til rangordningens ’robusthed’ betyder det, at rangordningen for kommuner i midten af fordelingen er mere følsom, da relativt små ændringer i indikatorerne for nettoeffekten af rammevilkår kan rykke kommuner relativt mange pladser i rangordningen. Det betyder altså, at man ikke skal lægge for meget vægt på kommunernes præcise placering i rangordningen, især ikke omkring midten af denne, og at man ved dannelse af klynger naturligvis skal se på forskelle i de opstillede indikatorer for nettoeffekten af rammevilkårene, og ikke på forskelle i rangen. De ovenfor beskrevne resultater er alle opgjort for 2004. Det er undersøgt, om en tilsvarende analyse for 2001 giver nogenlunde samme skøn for den samlede effekt af rammevilkårene for de enkelte kommuner, og om den resulterende rangorden efter prædikterede værdier er stabil. Det er undersøgt for hver af de fem ydelseskategorier. Som ventet er der en ret stærk korrelation mellem nettoeffekten af rammevilkårene i de 2 år 15
– især for alle ydelser under ét, både inkl. og ekskl. førtidspension. Men på den anden side er resultaterne også forskellige for en del kommuner for de 2 år – især for sygedagpenge. Det kan skyldes, dels at rammevilkårene er ændret, dels at de estimerede effekter af de enkelte variabler, der repræsenterer rammevilkårene, er ændret. Det er ikke overraskende, at korrelationen mellem effekten af rammevilkårene i de 2 år er størst for de brede kategorier af ydelser, da ustabilitet inden for forskellige specifikke ydelser vil blive vægtet ned og til en vis grad vil opveje hinanden. Resultaterne vedrørende den samlede effekt af rammevilkårene for de enkelte kommuner og ydelseskategorier er nærmere beskrevet i kapitel 4. 16
Page 1 and 2: 06:15 Jens Clausen Eskil Heinesen M
Page 3 and 4: DE NYE KOMMUNERS RAMMEVILKÅR FOR B
Page 5 and 6: APPENDIKS 4. JOBCENTRE: EFFEKT AF R
Page 7 and 8: Resumé Denne rapport præsenterer
Page 9 and 10: samme kommuneklynger eventuelt anve
Page 11 and 12: tur, være et vægtet gennemsnit af
Page 13 and 14: Det kan fx være et størrelseskrit
Page 15: trykker den samlede effekt af kommu
Page 19 and 20: sørgende, men ikke hvor stor en an
Page 21 and 22: andelen, der modtager ydelser i mer
Page 23 and 24: Figur 2.2 Andelen af ydelsesmodtage
Page 25 and 26: Figur 2.6 Andelen af ydelsesmodtage
Page 27 and 28: er en lidt problematisk variabel i
Page 29 and 30: Det lokale arbejdsmarked afgrænset
Page 31 and 32: - Danmark 2.806.375 90,9 63 42 11 1
Page 33 and 34: 3. Statistisk model I dette kapitel
Page 35 and 36: En alternativ model, som ikke impli
Page 37 and 38: 4. Samlet effekt af kommunernes ram
Page 39 and 40: Omvendt har kommuner med rang tæt
Page 41 and 42: Vordingborg 81,4 79,9 12 51,7 50,4
Page 43 and 44: Sorø 11,6 12,3 52 17,0 14,9 58 8,5
Page 45 and 46: 36 72,4 Fredericia 49,0 Sønderborg
Page 47 and 48: Tabel 4.4 Rangordning af kommunerne
Page 49 and 50: 60 11,9 Faaborg-Midtfyn 14,5 Odder
Page 51 and 52: 4.2 Sammenhængen mellem rammevilk
Page 53 and 54: meget forskellige fra rammevilkåre
Page 55 and 56: Figur 4.3 Sammenhængen mellem den
Page 57 and 58: Tabel 4.5 Korrelationskoefficienter
Page 59 and 60: Figur 4.5 Observeret og prædiktere
Page 61 and 62: Figur 4.9 Observeret og prædiktere
Page 63 and 64: værdier i et givet år, mens kommu
Page 65 and 66: Figur 4.13 Prædikteret gennemsnitl
Page 67 and 68:
Figur 4.17 Rangorden efter prædikt
Page 69 and 70:
Appendiks 1. Statistisk model og es
Page 71 and 72:
4. Sandsynligheden for at en observ
Page 73 and 74:
gæld er tobitmodellen at foretræk
Page 75 and 76:
kommune nr. i og kommune nr. j kan
Page 77 and 78:
givet et begrænset antal variabler
Page 79 and 80:
effekter er, at førtidspension ind
Page 81 and 82:
mænd. Den kommunale ledighedsproce
Page 83 and 84:
købes receptpligtige lægemidler).
Page 85 and 86:
Kort videregående -57,25 1,78 -14,
Page 87 and 88:
Tabel A3.2 Estimationsresultater fo
Page 89 and 90:
Ingen * 0,00 0,00 0,0 0,00 0,00 0,0
Page 91 and 92:
Filippinerne 40,00 14,80 0,9 -23,49
Page 93 and 94:
Page 95 and 96:
Ingen * 0,00 0,00 0,0 0,00 0,00 0,0
Page 97 and 98:
Filippinerne 4,90 † 4,05 0,6 6,87
Page 99 and 100:
Page 101 and 102:
Ingen * 0,00 0,00 0,0 0,00 0,00 0,0
Page 103 and 104:
Tabel A4.1 Rammevilkår for jobcent
Page 105 and 106:
Husted, L. & Heinesen, E. (2006): B
Page 107:
06:02 Holt, H., Geerdsen, L.P., Chr
show all

De nye kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen - PISA ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?