De nye kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen - PISA ...
De nye kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen - PISA ...
De nye kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen - PISA ...
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
danne variabler netop vil afspejle, om personen var i beskæftigelse umiddelbart før analyseåret.<br />
<strong>De</strong> individrelaterede variabler, der indgår i analysen, og som kommunen altså antages<br />
ikke umiddelbart at kunne påvirke, er alder, familietype, uddannelse, etnisk baggrund,<br />
erhvervserfaring, om personen er flyttet til kommunen inden <strong>for</strong> de seneste tre år (og<br />
om han/hun på det tidspunkt modtog indkomsterstattende ydelser) og helbred. <strong>De</strong>suden<br />
indgår karakteristika ved det lokale arbejdsmarked som <strong>for</strong>klarende variabler.<br />
<strong>De</strong>r kan argumenteres <strong>for</strong>, at kommunerne via deres overordnede politik kan <strong>for</strong>søge at<br />
tiltrække bestemte befolkningsgrupper og virksomheder og dermed til en vis grad kan<br />
påvirke befolkningens karakteristika og de lokale arbejdsmarkeds<strong>for</strong>hold. Men det er<br />
faktorer, der kun i begrænset omfang kan påvirkes på kort og mellemlang sigt. <strong>De</strong>suden<br />
har ændringer i disse <strong>rammevilkår</strong> kun i begrænset omfang noget med kommunens indsats<br />
på beskæftigelsesområdet at gøre.<br />
<strong>De</strong> inkluderede variabler <strong>for</strong>ventes alle at påvirke omfanget af ydelsesmodtagelse. For<br />
eksempel <strong>for</strong>ventes ældre i gennemsnit at modtage indkomsterstattende ydelser en større<br />
del af året end yngre, og denne effekt <strong>for</strong>ventes at være særlig stærk <strong>for</strong> fx førtidspension.<br />
Familietypen (dvs. om man er gift, samboende eller enlig, og om man har<br />
børn) <strong>for</strong>ventes også at påvirke ydelsesmodtagelsen – dels via mobilitet og incitamenter<br />
til at arbejde, dels <strong>for</strong>di familietype kan afspejle uobserverede <strong>for</strong>hold ved personen.<br />
Etnisk baggrund, herunder oprindelsesland og det antal år indvandrere har været i<br />
Danmark, spiller en rolle, dels <strong>for</strong>di sprog- og kulturbarrierer kan mindske sandsynligheden<br />
<strong>for</strong> beskæftigelse, dels pga. evt. diskrimination m.v. på arbejdsmarkedet, og dels<br />
<strong>for</strong>di nyligt ankomne indvandrere endnu ikke vil være berettigede til fx a-dagpenge.<br />
Forskellige indikatorer <strong>for</strong> personernes helbred (i året før analyseåret) er medtaget, <strong>for</strong>di<br />
dårligt helbred antages at øge omfanget af ydelsesmodtagelse specielt i <strong>for</strong>hold til<br />
sygedagpenge og førtidspension.<br />
<strong>De</strong>t skal bemærkes, at erhvervserfaring til en vis grad er påvirket af, om personen var i<br />
beskæftigelse i de umiddelbart <strong>for</strong>egående år, hvor<strong>for</strong> man kan argumentere <strong>for</strong>, at det<br />
25