De nye kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen - PISA ...

andelen, der modtager ydelser i mere end 1 og op til 2 måneder (31-60 dage) osv. Dog
angiver 12 måneder i figurerne ydelsesmodtagelse i mere end 11 måneder og op til 12
måneder minus 1 dag. Figurerne illustrerer også, hvor mange der modtager ydelser hele
året, hvilket er vist i den sidste søjle i figurerne. Personer, der modtager ydelser hele
året, er altså med i figur 2.2-2.6, hvilket er en forskel i forhold til fordelingsfunktionerne
i figur 2.1. Bemærk at den ovenfor beskrevne datastruktur for kontanthjælp indebærer,
at det ikke er muligt at skelne mellem de to sidste angivelser i figurerne (12 måneder
minus 1 dag og hele året).
For alle ydelser under ét gælder, at en tredjedel af modtagerne modtager ydelser hele
året. Ses der bort fra førtidspension, drejer det sig om knap 20 pct. For kontanthjælp er
det 25 pct., mens det for a-dagpenge og sygedagpenge kun er godt 3 pct. Tallet for kontanthjælp
og dermed også for alle ydelser under et (med og uden førtidspension) er dog
muligvis lidt overvurderet pga. datastrukturen for kontanthjælp (jf. ovenfor).
Ser man bort fra dem, der modtager ydelser hele året, er der en aftagende tendens, således
at der er relativt mange, der modtager ydelser i få måneder, og relativt få, der modtager
ydelser i mange måneder. Det gør sig især gældende for a-dagpenge og sygedagpenge.
For kontanthjælp og de to aggregerede ydelseskategorier ligger andelene ret
konstant fra 5 måneder og opefter, og der er forholdsvis mange, der modtager kontanthjælp
i 11 måneder.
20