At kultivere omsorg - Kræftens Bekæmpelse

udpeget som indsatsområde for forskning og udvikling af indikatorer for kvaliteten af
professionelles omsorg i mellemmenneskelige relationer (6, p25).
Gennem forskning i professionelles omsorgsstrategier i mødet med kræftpatienter har
sygeplejerske, sociolog, ph.d. Tine Rask Eriksen vist et kultursammenstød mellem
omsorgsorienteret sygepleje og systembestemt sygepleje, som søger at registrere, om
problemerne er løst og målene er nået. Eriksen retter kritik mod ”et stadig mere
omsorgsfjendtligt system”, hvor arbejdsdeling, intensivering og rationalisering medfører,
at store dele af omsorgsarbejdet uddelegeres, mens sygeplejersker varetager ledende og
kontrollerende opgaver (15).
I et omfattende forskningsprojekt fra 2006, ledet af organisationssociolog, ph.d.stud.
Christina Holm-Pedersen, har DSI Institut for Sundhedsvæsen undersøgt sygeplejerskers
fagidentitet og arbejdsopgaver på 3 medicinske afdelinger. Forskningsrapporten fra DSI
viser, at omsorg er centralt i sygeplejerskers generelle fagidentitet. Gennem interviews,
observations- og tidsregistreringsstudier påvises et skisma mellem sygeplejerskers ideal-
faglige identitet omkring nærhed i patientkontakten og praktisk-faglige identitet, hvor
store dele af arbejdstiden går på administration, koordination og tovholderfunktioner.
Undersøgelsen problematiserer, at idealfagligheden er for svag til at sætte sig igennem i
den daglige praksis, hvor omsorg oversættes til at holde patienterne rene og mætte. De
interviewede sygeplejerskers oplevede problem er, at de mangler tid til patientkontakt og
har følelsen af ”virkelig at være totalt uprofessionelle” i forhold til de svære følelser i den
nære patientkontakt. Blandt forklaringer på problemet fremhæves i rapporten, at der
mangler fælles kultur for erfaringsdeling og synliggørelse af det usynlige arbejde med de
svære følelser (16, p5-7,150).
I sygeplejefaglig omsorgsforskning har de svære følelser i patientkontakten og skismaet
mellem ideal og praksis været genstand for forskning af sygeplejerske, antropolog, ph.d.
Helle Plough Hansen, som gennem kulturanalyse af sygepleje til kræftpatienter har vist,
at sygeplejersker ikke nødvendigvis bruger tiden på omsorg når de har tid. Hansens
analyser tyder på, at kræftpatienters lidelse har en spejleffekt i sygeplejerskers frygt for
egen sygdom og død, som fører til ambivalente følelser og brug af travlhed som
distanceringsmekanisme (17-19).
11