At kultivere omsorg - Kræftens Bekæmpelse

De svære følelser tematiseres også i projektrapporten ”I kræftpatientens fodspor” fra
2007 af Gro Bohr og Pia Houmark (20). Rapporten bygger på et casestudie af hvilke
kompetencer sygeplejersker behøver udvikle for at kunne støtte kræftpatienters livsmod.
Gennem interviews, observations- og litteraturstudier peges på, at sygeplejersken må
udvikle et reflekteret forhold til egen dødelighed for at kunne være nærværende i
kontakten med kræftpatienter (bilag 1).
Afdelingskulturens indflydelse på sygeplejerskens mod til at blive konfronteret med egne
følelser i mødet med patientens lidelse er tema i et omsorgsetisk forskningsprogram
ledet af sygeplejerske, ph.d. Charlotte Delmar (21; 22). Med forankring i sygeplejerske,
dr.phil. Kari Martinsens omsorgsfilosofi pointerer Delmar, at sygeplejersken og den
sygeplejefaglige ledelse bærer et etisk ansvar for at praktisere omsorgens værdier og for
at medvirke til at skabe et udviklende miljø, som fremmer kollegial erfaringsdeling og
modvirker, at den enkelte sygeplejerske bliver ”fanget i hjælpeløshed og følelsesmæssig
ensomhed, hvor personlige følelsesmæssige erfaringer pga. manglende bearbejdning
ikke får mulighed for at udvikle sig til professionelle erfaringer.” Delmars forskning
udbygger den tese, at organisationsformen gør en forskel, hvis omsorgens værdier skal
virkeliggøres i kontakten med patienten (23, p 20; 24).
2.3 2.3 Det Det Det organisatoriske organisatoriske perspektiv
perspektiv
Den ny patientkulturs efterspørgsel på følelsesmæssigt engagerede professionelle søges
imødekommet af den nationale strategi gennem udvikling af en ny kvalitetskultur i
sundhedsvæsenet. Målet er, at de enkelte afdelinger og sundhedsorganisationer har en
klar behandlings-, pleje- og omsorgsideologi med patienter og pårørende i fokus (6).
Kvalitetskulturen skal være kendetegnet af uddannelses- og arbejdstilrettelæggelses-
former, der fremmer de professionelles personlige og faglige ansvar og giver dem
mulighed for løbende at bruge og udvikle deres kompetencer i samspillet med patienten
og pårørende. Ligeledes skal den ny kultur kendetegnes af ledelsesformer, som fremmer
dialog, udvikling, refleksion og læring og som varetager ledelsesansvaret for at skabe en
kultur, hvor alle påtager sig medansvar for enhedens kvalitetsniveau (6, p8-9,23-24).
Et vigtigt bidrag til virkeliggørelsen af en ny kvalitetskultur er publikationen ”Patientens
møde med Sundhedsvæsenet” fra 2003, som leverer 20 anbefalinger for arbejdet med
12