At kultivere omsorg - Kræftens Bekæmpelse

More documents

Recommendations

Info

kommer ud af dem i livet. Idet Løgstrup mener, at menneskers liv og relationer beror på gensidig afhængighed skal dette ansvar ikke forstås individualistisk som den enkeltes egenomsorg for sine livsytringer (52, p78-79). Tværtimod vender han ansvaret på hovedet og hævder, at alt liv rummer en appel om at blive taget vare på af den anden og at livsytringerne varetager dette ansvar ved at ”svare-an” på appellen i spontan uegennyttig handling til den andens bedste. (49, p156; 51, p127). Professionel Professionel omsorg omsorg - det uegennyttige omsorgsideal I forhold til sygepleje bruger Martinsen livsytringerne til at beskrive sygeplejerskens spontane uegennyttige omsorg for patienten (47). Hun ser uegennyttighed som nødvendig i den professionelle omsorgsrelation, hvor magten og afhængigheden er asymmetrisk fordi lidelsens appel ensidigt udgår fra patienten. Her må sygeplejerskens handlinger baseres på uegennyttig gensidighed til forskel fra den balancerede gensidighed i venskaber og parforhold (52). Idet uegennyttig omsorg ikke kan baseres på, om sygeplejerskens livsytringer spontant måtte bære omsorgen frem i mødet med patienten, pålægges hun en etisk fordring eller normmoral om at ”anstrenge sig for at gøre det, som hun burde have gjort spontant” (20, p45-46). Med Løgstrup kan man sige, at sygeplejersken behøver normer, pligter og etiske kodekser som etiske ”erstatningsmotiver for erstatningshandlinger” (48; 50) og Martinsen fastslår, at den etiske fordring til sygeplejersker altid er at besvare patientens appel på en måde, der fremmer livsmodet (47, p118,184-186). Med andre ord er livsytringer det ontologiske fundament, som sygeplejerskens uegennyttige omsorg beror på – den etiske fordring er de værdier i omsorgsidealet, som sygeplejersken bør trække på, når livsytringerne ikke ytrer sig. Afdelingskultur Afdelingskultur som som betydningsgive betydningsgivende betydningsgive nde erfaringsrum Ligesom patientens livsytringer er afhængige af, hvordan de bliver modtaget i relationen med sygeplejersken, er sygeplejerskens livsytringer afhængige af, hvordan de bliver modtaget i de relationer hun indgår i. På grund af asymmetrien i den professionelle relation er det imidlertid ikke patientens opgave at modtage og tyde sygeplejerskens livsytringer. Da sygeplejersken ikke kan forvente at blive modtaget af patienten er det et åbent spørgsmål, hvem der kan give mening til hendes handlinger i den nære patientkontakt? Ifølge Løgstrup ejer sygeplejersken nemlig ikke selv meningen med sine handlinger, idet ”min handlings mening aldrig er min, men altid den verdens, hvori 19
handlingen foregår, og som jeg lever i” (48, p64-76). Indenfor projektets ramme betragter vi med Løgstrups ord afdelingskulturen som ”den verden, hvori sygeplejerskens handlinger foregår” og som dermed ejer meningen med hendes livsytringer. I forlængelse heraf benytter vi Plough Hansens kulturbegreb, som præciserer, at kultur drejer sig om ”det niveau af antagelser, hvor tale og handlen gives betydning, samtidig med at den også er et erfaringsrum” (17, p22-23). I forlængelse heraf definerer Delmar, at sygepleje- kultur er ”de ideologiske værdier, normer, grundlæggende antagelser og virkeligheds- opfattelser, som sygeplejersker lægger til grund for deres handlinger i den konkrete praksis” (23, p115). På denne baggrund ser vi afdelingskultur som et betydningsgivende erfaringsrum, der tyder betydningen af sygeplejerskens handlinger i relationen med patienten. Værdisættelse Værdisættelse Værdisættelse af af af omsorgskompetencer omsorgskompetencer omsorgskompetencer I den sammenhæng advarer Martinsen mod at stille sig tilfreds med omsorgsidealets abstrakte, sproglige version, idet sygeplejerskers tale om omsorg – hvis den spaltes fra det konkrete sanselige liv – kan dyrkes som ”sentimental, humanistisk glasur på et teknologisk herredømme” (47, p53) eller med Wackerhausens ord: som ”moderigtig facademaling”, der leverer terminologiske forbedringer uden at skabe ændringer i de magtstrukturer, der tyder hvad omsorg betyder (41, p6). Det ”teknologiske herredømme”, som Martinsen henviser til, er synonymt med ”den teknisk-beherskende livsudfoldelse”, som Løgstrup retter sin positivisme-kritik imod. Løgstrup mener, at positivismens ”formidable illusion” består i at vi gennem videnskaben spaltes fra det konkret sanselige, og at det moderne menneske i stigende omfang tror på en reduceret fornuft, hvor følelser og sanselighed spaltes fra, fordi de ikke giver epistemisk kundskab (41, p38-39,50-51). Løgstrups og Martinsens positivismekritik rammer dermed videnskabens samfunds- mæssige magt og de erkendelsesinteresser, der gør positivisme til livsforståelse og kultur. I en positivistisk kultur gøres virkeligheden abstrakt, opdelt, adskilt, forenklet og generaliserbar: man udtaler sig om situationen på afstand uden at være i den. Det samme gælder viden om sygeplejerskers omsorgskompetencer, som abstraheres fra den konkrete situation, som omsorgen praktiseres i (41, p14,46,50,53). I forhold til projektets formål er det således væsentligt at forstå, hvordan afdelingskultur som konkret betydningsgivende erfaringsrum kan fremme sygeplejerskens mulighed for 20
Page 1 and 2: At At kultivere kultivere omsorg om
Page 3: 8 MULIGHED FOR NÆRHED …………
Page 6 and 7: med patienten følges af mulighed f
Page 8 and 9: experience of nearness with patient
Page 10 and 11: Et Et sundhedsvæsen sundhedsvæsen
Page 12 and 13: udpeget som indsatsområde for fors
Page 14 and 15: de mellemmenneskelige relationer, h
Page 16 and 17: Afsnit Afsnit Afsnit 6: 6: Metode M
Page 18 and 19: Effektivisering: Effektivisering: V
Page 22 and 23: at bruge sine levede erfaringer nå
Page 24 and 25: vide” var begge informeret om vor
Page 26 and 27: Afsnit Afsnit 7 7 Idealet Idealet o
Page 28 and 29: ”… stor erfaring og kompetence
Page 30 and 31: Med Løgstrups menneskesyn som fort
Page 32 and 33: 8 8 Mulighed Mulighed for for nærh
Page 34 and 35: Døden Døden og og afvisningen afv
Page 36 and 37: skal heller ikke være præst. Man
Page 38 and 39: 9 9 Mulighed Mulighed for for afsta
Page 40 and 41: Selve det, at sygeplejersken har be
Page 42 and 43: sygeplejerskens sanseligt følte in
Page 44 and 45: Erfaringsdelingens betydning er alt
Page 46 and 47: 10 10 Metodekritik Metodekritik og
Page 48 and 49: herfra bearbejdes til klinisk-fæno
Page 50 and 51: 12 12 Perspektivering Perspektiveri
Page 52 and 53: Litteraturfortegnelse Litteraturfor
Page 54 and 55: 14. Kjærgaard J. m.fl. Kvalitetsud
Page 56 and 57: 43. Høyrup, S. Pedersen, K. Lærin
Page 58 and 59: Bilagsfortegnelse Bilagsfortegnelse
Page 60 and 61: Bilag Bilag 1: 1: Projektet "I kræ
Page 62 and 63: Introduktion Bilag Bilag 2: 2: Tilb
Page 64 and 65: Linienummer Linienummer Bilag Bilag
Page 66 and 67: 773 - 885 Pioner - entreprenørånd
Page 68: Bilag Bilag 7: 7: Model Model for:

At kultivere omsorg - Kræftens Bekæmpelse

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?