At kultivere omsorg - Kræftens Bekæmpelse

12 12 Perspektivering
Perspektivering
Efter vores overbevisning afspejler resultaterne af analysen væsentlige træk i den
virkelighed, vi har undersøgt. Den indsigt, som vi hermed selv har fået og som er
formuleret i opgaven har imidlertid kun mulighed for at få en praktisk betydning for så
vidt den kan bringes til at indgå i selve udviklingen af en ny afdelingskultur. Det er derfor
vigtigt at identificere de personer, som har indflydelse, og som har interesse i at
promovere resultaterne i klinisk praksis.
Vi stiller derfor først spørgsmålet: Kan sygeplejersker have interesse i at give resultaterne
mening og være villige til at omsætte dem i praksis? Casen på Dallund viser jo et
eksempel på, at afdelingskultur kan fremme omsorgskompetencer. Vi nærer forhåbning
om, at sygeplejersken i det offentlige sundhedsvæsen vil kunne tage støtte fra eksemplet
til at anerkende betydningen af sin egen og kollegers måder at modtage og besvare
hinandens appel om hjælp til at tyde følelsesmæssige erfaringer. I en planlagt artikel om
dette i tidsskriftet ”Kræft og Sygepleje” marts 2008 formidler vi, hvordan kultur for
erfaringsdeling kan fremme sygeplejerskens mod til at ”turde være der” som kollega,
medmenneske og fagfælle og til at virkeliggøre normmoralen i sygeplejeetiske
retningsliniers punkt 1.4 om, at sygeplejersker skal bidrage til et godt arbejdsmiljø og
støtte kolleger i vanskelige situationer (70).
Dernæst må det afgøres hvorvidt politiske beslutningstagere i kommunerne kan have
interesse i at give resultaterne mening? Vores vision er, at projektet publiceres som
materiale til kommunerne på Dallunds hjemmeside for sundhedsprofessionelle (71) og
på hjemmesiden for kommunal kræftrehabilitering (72). Vi ønsker herved at skabe
opmærksomhed på nødvendigheden af at skabe kulturelle vilkår for sygeplejersker i
kommunal kræftrehabilitering, som skal sikre, at sygeplejerskerne ikke lades alene med
de svære følelser når de skal ”turde være der” for patienten. I et bredere
sundhedspolitisk perspektiv er det vores forhåbning at den indfaldsvinkel, som vores
projekt repræsenterer vil kunne bidrage til et paradigmeskift således at en rent
kvantitativ vægtning af ”hænder der mangles” erstattes af en politisk interesse for at
”sygehusvæsenet skal have et menneskelige ansigt” og at patienternes værdighed
49