At kultivere omsorg - Kræftens Bekæmpelse

More documents

Recommendations

Info

”… stor erfaring og kompetence og som lægger vægt på at være personligt tilstede i mødet” (DV). Adspurgt hvilken type erfaring, der her efterspørges hos personalet, fortæller lederen, at det først og fremmest handler om ”stor erfaring med livskriser og livsproblemer” (DL 190- 192) og at hun anser det for en yderst vigtig ledelsesopgave at forstå sine ansatte som konkrete personer med konkrete erfaringshistorier (DL 135-136). I forhold til kræftsagens mål og formål ser vi, at lederens vurdering af erfaringers betydning tager udgangspunkt i at ”det er nogen processer, der er hårde at være igennem (DL 116)” idet ”sygeplejersker, der kommer ind i det her felt, jo vil blive konfronteret med egen dødelighed (DL 130-132)”. I den sammenhæng forklarer hun, at de professionelles personlige kriser får værdi for patienten, fordi ”når man har været igennem nogle forskellige traumatiske oplevelser som person, så kan manbedre rumme de andre, man bliver heller ikke så bange for sine egne følelser, fordi du har været derude, hvor smerte gør ondt” (DL 146-149). I dén opfattelse, at traumatiske oplevelser sætter sygeplejerskens bedre i stand til at rumme patienter i kræftrehabilitering, ser vi en værdsættelse af erfaring som videnstype og et eksempel på den type person- og situationsafhængige kompetencer, der indgår i Martinsen begreb om personorienteret professionalitet. Måden hvorpå traumer angiveligt medfører kompetencer til at være personligt tilstede i mødet med patienten formuleres ikke eksplicit nogetsteds i interviewet med lederen. Men da lederen tydeligvis værdsætter, at sygeplejersker har været - og altså ikke længere er – derude, hvor smerte gør ondt, tillader vi at os at udlede, at dét, der værdsættes ikke er traumatiske oplevelser i sig selv, men et bearbejdet forhold til egne livskriser og livsproblemer, som er resulteret i at sygeplejersken ikke er ”så bange for sine egne følelser” og derfor ”bedre kan rumme de andre”. Følelsesmæssige Følelsesmæssige erfaringer erfaringer erfaringer som som som ballast ballast Værdsættelsen af erfaring med livskriser ses ligeledes i interviewet med sygeplejersken, som fortæller, at alle de ansatte på Dallund har været igennem personlige kriser inden ansættelsen og at hun selv oplever, at erfaringerne fra en krise hun gennemgik ved sin brors død har forvisset hende om, at man som menneske kan komme igennem 27
sorgprocesser (DS 470-475,218-225). I relation til sit arbejde med kræftpatienter fortæller hun, at dén type erfaringer ”… giver dig en ballast, en vægt i det du snakker med dem [kursisterne] om, sådan så at det ikke bare er en floskel og du behøver ikke engang at sige, at jeg har været der eller at jeg har oplevet det eller noget andet, det er ikke nødvendigt, så du behøver ikke at ind- drage dine personlige erfaringer som sådan” (DS 223-225,236-240). I både visionens, lederens og sygeplejerskens udsagn om Dallunds <strong>omsorg</strong>spraksis, ser vi altså, at de hårde følelsesmæssige processer knyttet til egne livskriser og konfrontation med egen dødelighed forventes integreret af den professionelle på en sådan måde, at følelserne tjener som ballast til at varetage kræftpatientens interesser og til at fremme kvaliteten af det personlige nærvær. Den Den idealfaglige idealfaglige identitet identitet på på Dallund Dallund Idealet om at tage vare på patientens interesser ved at være personligt nærværende overfor patienterne, ser vi som del af en bredere generel sygeplejefaglig diskurs, hvori sygeplejerskers identitet som <strong>omsorg</strong>sgivere knyttes til den faglige stolthed i ”at være en rigtig sygeplejerske”, som ”møder patienterne der hvor de er” (16; 62). Når denne generelle diskurs italesættes som del af sygeplejerskers arbejde i en bestemt afdeling, bliver den del af disse sygeplejerskers lokale ”idealfaglighed” eller ”idealfaglige identitet” (16, p82). På Dallund ser vi den lokale idealfaglighed udtrykt i sygeplejerskens opfattelse af, at det hun bør kunne, er: ”bare at være der … at turde være til stede og lytte. Du skal turde være der, også når det gør ondt og når kursisten græder voldsomt … oftest kræves der intet andet af dig end at du tør blive der, at du tør være nærværende i situationen (DS, 24).” ”Bare at turde være der” er tilsyneladende dét, sygeplejersken kræver af sig selv for at leve op til idealet på Dallund – og ved nærmere eftersyn er det heller ikke så lidt, idet det fremgår, at nærværet fordrer bearbejdning af egne følelser som råmateriale i udviklingen af dén viden, der tjener patientens bedste. Sygeplejersken ser dette som ” … en livsgave, kan man sige, altså at vi får muligheden for at arbejde med nogle dilem- maer og nogle livsvilkår, som ellers ikke havde været nærværende for os” (DS 208-211). 28
Page 1 and 2: At At kultivere kultivere omsorg om
Page 3: 8 MULIGHED FOR NÆRHED …………
Page 6 and 7: med patienten følges af mulighed f
Page 8 and 9: experience of nearness with patient
Page 10 and 11: Et Et sundhedsvæsen sundhedsvæsen
Page 12 and 13: udpeget som indsatsområde for fors
Page 14 and 15: de mellemmenneskelige relationer, h
Page 16 and 17: Afsnit Afsnit Afsnit 6: 6: Metode M
Page 18 and 19: Effektivisering: Effektivisering: V
Page 20 and 21: kommer ud af dem i livet. Idet Løg
Page 22 and 23: at bruge sine levede erfaringer nå
Page 24 and 25: vide” var begge informeret om vor
Page 26 and 27: Afsnit Afsnit 7 7 Idealet Idealet o
Page 30 and 31: Med Løgstrups menneskesyn som fort
Page 32 and 33: 8 8 Mulighed Mulighed for for nærh
Page 34 and 35: Døden Døden og og afvisningen afv
Page 36 and 37: skal heller ikke være præst. Man
Page 38 and 39: 9 9 Mulighed Mulighed for for afsta
Page 40 and 41: Selve det, at sygeplejersken har be
Page 42 and 43: sygeplejerskens sanseligt følte in
Page 44 and 45: Erfaringsdelingens betydning er alt
Page 46 and 47: 10 10 Metodekritik Metodekritik og
Page 48 and 49: herfra bearbejdes til klinisk-fæno
Page 50 and 51: 12 12 Perspektivering Perspektiveri
Page 52 and 53: Litteraturfortegnelse Litteraturfor
Page 54 and 55: 14. Kjærgaard J. m.fl. Kvalitetsud
Page 56 and 57: 43. Høyrup, S. Pedersen, K. Lærin
Page 58 and 59: Bilagsfortegnelse Bilagsfortegnelse
Page 60 and 61: Bilag Bilag 1: 1: Projektet "I kræ
Page 62 and 63: Introduktion Bilag Bilag 2: 2: Tilb
Page 64 and 65: Linienummer Linienummer Bilag Bilag
Page 66 and 67: 773 - 885 Pioner - entreprenørånd
Page 68: Bilag Bilag 7: 7: Model Model for:

At kultivere omsorg - Kræftens Bekæmpelse

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?