At kultivere omsorg - Kræftens Bekæmpelse

”… stor erfaring og kompetence og som lægger vægt på at være personligt tilstede i mødet”
(DV).
Adspurgt hvilken type erfaring, der her efterspørges hos personalet, fortæller lederen, at
det først og fremmest handler om ”stor erfaring med livskriser og livsproblemer” (DL 190-
192) og at hun anser det for en yderst vigtig ledelsesopgave at forstå sine ansatte som
konkrete personer med konkrete erfaringshistorier (DL 135-136). I forhold til
kræftsagens mål og formål ser vi, at lederens vurdering af erfaringers betydning tager
udgangspunkt i at ”det er nogen processer, der er hårde at være igennem (DL 116)” idet
”sygeplejersker, der kommer ind i det her felt, jo vil blive konfronteret med egen
dødelighed (DL 130-132)”. I den sammenhæng forklarer hun, at de professionelles
personlige kriser får værdi for patienten, fordi
”når man har været igennem nogle forskellige traumatiske oplevelser som person, så
kan manbedre rumme de andre, man bliver heller ikke så bange for sine egne følelser,
fordi du har været derude, hvor smerte gør ondt” (DL 146-149).
I dén opfattelse, at traumatiske oplevelser sætter sygeplejerskens bedre i stand til at
rumme patienter i kræftrehabilitering, ser vi en værdsættelse af erfaring som videnstype
og et eksempel på den type person- og situationsafhængige kompetencer, der indgår i
Martinsen begreb om personorienteret professionalitet. Måden hvorpå traumer angiveligt
medfører kompetencer til at være personligt tilstede i mødet med patienten formuleres
ikke eksplicit nogetsteds i interviewet med lederen. Men da lederen tydeligvis
værdsætter, at sygeplejersker har været - og altså ikke længere er – derude, hvor smerte
gør ondt, tillader vi at os at udlede, at dét, der værdsættes ikke er traumatiske oplevelser
i sig selv, men et bearbejdet forhold til egne livskriser og livsproblemer, som er resulteret
i at sygeplejersken ikke er ”så bange for sine egne følelser” og derfor ”bedre kan rumme
de andre”.
Følelsesmæssige Følelsesmæssige erfaringer erfaringer erfaringer som som som ballast
ballast
Værdsættelsen af erfaring med livskriser ses ligeledes i interviewet med sygeplejersken,
som fortæller, at alle de ansatte på Dallund har været igennem personlige kriser inden
ansættelsen og at hun selv oplever, at erfaringerne fra en krise hun gennemgik ved sin
brors død har forvisset hende om, at man som menneske kan komme igennem
27