At kultivere omsorg - Kræftens Bekæmpelse
At kultivere omsorg - Kræftens Bekæmpelse
At kultivere omsorg - Kræftens Bekæmpelse
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
”… stor erfaring og kompetence og som lægger vægt på at være personligt tilstede i mødet”<br />
(DV).<br />
Adspurgt hvilken type erfaring, der her efterspørges hos personalet, fortæller lederen, at<br />
det først og fremmest handler om ”stor erfaring med livskriser og livsproblemer” (DL 190-<br />
192) og at hun anser det for en yderst vigtig ledelsesopgave at forstå sine ansatte som<br />
konkrete personer med konkrete erfaringshistorier (DL 135-136). I forhold til<br />
kræftsagens mål og formål ser vi, at lederens vurdering af erfaringers betydning tager<br />
udgangspunkt i at ”det er nogen processer, der er hårde at være igennem (DL 116)” idet<br />
”sygeplejersker, der kommer ind i det her felt, jo vil blive konfronteret med egen<br />
dødelighed (DL 130-132)”. I den sammenhæng forklarer hun, at de professionelles<br />
personlige kriser får værdi for patienten, fordi<br />
”når man har været igennem nogle forskellige traumatiske oplevelser som person, så<br />
kan manbedre rumme de andre, man bliver heller ikke så bange for sine egne følelser,<br />
fordi du har været derude, hvor smerte gør ondt” (DL 146-149).<br />
I dén opfattelse, at traumatiske oplevelser sætter sygeplejerskens bedre i stand til at<br />
rumme patienter i kræftrehabilitering, ser vi en værdsættelse af erfaring som videnstype<br />
og et eksempel på den type person- og situationsafhængige kompetencer, der indgår i<br />
Martinsen begreb om personorienteret professionalitet. Måden hvorpå traumer angiveligt<br />
medfører kompetencer til at være personligt tilstede i mødet med patienten formuleres<br />
ikke eksplicit nogetsteds i interviewet med lederen. Men da lederen tydeligvis<br />
værdsætter, at sygeplejersker har været - og altså ikke længere er – derude, hvor smerte<br />
gør ondt, tillader vi at os at udlede, at dét, der værdsættes ikke er traumatiske oplevelser<br />
i sig selv, men et bearbejdet forhold til egne livskriser og livsproblemer, som er resulteret<br />
i at sygeplejersken ikke er ”så bange for sine egne følelser” og derfor ”bedre kan rumme<br />
de andre”.<br />
Følelsesmæssige Følelsesmæssige erfaringer erfaringer erfaringer som som som ballast<br />
ballast<br />
Værdsættelsen af erfaring med livskriser ses ligeledes i interviewet med sygeplejersken,<br />
som fortæller, at alle de ansatte på Dallund har været igennem personlige kriser inden<br />
ansættelsen og at hun selv oplever, at erfaringerne fra en krise hun gennemgik ved sin<br />
brors død har forvisset hende om, at man som menneske kan komme igennem<br />
27