At kultivere omsorg - Kræftens Bekæmpelse

Bilag Bilag 1:
1:
Projektet "I kræftpatientens fodspor"
Pia Houmark og Gro Bohr, sygeplejestuderende ved Hillerød
Sygeplejeskole har skrevet projektet "I kræftpatientens fodspor".
Herunder finder du et oplæg til projektet, der findes som pdf fil nederst på
siden.
Kompetenceudvikling i kræftpatientens fodspor
De nye opgaver i kommunal kræftrehabilitering stiller nye krav til de
professionelles kompetencer. Men hvad skal der til? I rapporten ”I
kræftpatientens fodspor. Om at udvikle kompetencer til at støtte livsmod i
kræftrehabilitering” fremlægges en undersøgelse af, hvordan erfaringer fra
Dallunds kurser for professionelle kan bidrage til at beskrive nogle af de
faglige og menneskelige kompetencer, som professionelle behøver for at løse
de mange nye opgaver i kommunal kræftrehabilitering.
Undersøgelsen tager afsæt i sygeplejerskers behov for kompetenceudvikling,
men resultaterne er af generel art og kan relateres til de fleste faggrupper
indenfor kræftrehabilitering.
Et bredt repertoire af rehabiliteringsmetoder
Gennem oplevelsesbeskrivelser af situationer fra Dallunds kursus for
professionelle får læseren indblik i den brede vifte af lærings-, mestrings- og
empowerment-tilgange, der indgår i centerets tværfaglige indsats for at støtte
kræftpatienter i at ”vende tilbage til livet” efter endt behandling.
Ligeledes giver uddrag fra interviews med nogle af centerets ansatte et billede
af, hvordan kræftrehabilitering på Dallund inkluderer både fysiske, psykiske,
sociale og eksistentielle dimensioner i arbejdet med at støtte patienternes
livsmod.
En bred vifte af rehabiliteringskompetencer
Undersøgelsens resultater peger på, at sygeplejersker i kræftrehabilitering
behøver kompetencer til at kommunikere på måder, der understøtter
kræftpatienter i at sætte ord på deres følelser, deres sygdom og den angst for
spredning, som generelt kendetegner kræftpatienters livsverden.
Sygeplejerskerne skal have bred faglig viden om behandling og senfølger af
kræft og for eksempel kunne vejlede patienterne i at overkomme træthed og
integrere sunde kost- og motionsvaner i en ny hverdag.
De skal have indsigt i krisepsykologi og sorgprocesser og kunne være
personligt tilstede og følelsesmæssigt nærværende på ikke-krævende måder,
der lader patienten være sig selv. Samtidig skal de også kunne gribe aktivt
ind og støtte patienten i at konfrontere eksistentielle vilkår og fremadrettede
valg i relation til bl.a. familieliv, seksualliv og arbejdsliv.
Endelig skal sygeplejersker kunne facilitere hver enkelt patients individuelle
proces frem mod at tage livet til sig med kræft som integreret del af
eksistensen.
Indsatsen skal baseres på kræftpatientens livssituation
På det overordnede plan findes selvsagt ingen retningslinier eller
regelbaserede forskrifter for, hvordan sygeplejersker eller andre professionelle
skal gøre dét. Tværtimod anbefales det i Sundhedsstyrelsens Kræftplan II og i
Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet, at rehabiliteringsindsatsen skal reguleres
af rehabiliteringsbegrebets værdier og baseres på patientens hele
59
Nyhedsbrev fra Dallund
De seneste nyheder
• Hvordan
organiseres indsatsen
overfor døende bedst
muligt?
Specialkurser for
fynske kræftpatienter
• Danskerne
accepterer røg i den private
dagpleje
• Behandling
forhindrer kræft i det raske
bryst
Kræftsyge danskere
knytter et sidste håb til
Kina
• Tilmeld dig
nyhedsbrevet her
Debat og kontakt
Fri debat
Hjælp
Musik
Puh hvor er jeg ne...
hva nu
Hjælp mig.
Grupper for
patienter
Grupper for
pårørende