Børnelitteratur i skoleBiBlioteket - Kulturstyrelsen

Dvs. at børn med anden etnisk baggrund ved 7 ud af 12 mulige
begrundelser oplever større barrierer end etnisk danske.
Alle sammen begrundelser, som tyder på, at børn med
indvandrerbaggrund i højere grad mangler hjælp og vejledning
end etnisk danske. Noget tyder på, at indvandrerbørn
generelt er mere entusiastiske i forhold til at få læst mere
– sammenlignet med etnisk danske børn. Det er bemærkelsesværdigt,
at flere børn med indvandrerbaggrund savner
hjælp fra skolen i forhold til etnisk danske. Det tyder på, at
der her er en gruppe med særlige behov, som ifølge denne
undersøgelse kunne imødekommes bedre. Det er også interessant,
at disse børn savner billeder og tegninger i bøgerne.
Det kunne bl.a. tyde på, at flere børn med indvandrerbaggrund
er svage læsere end etnisk danske. Endelig synes biblioteket
at spille en større rolle for indvandrerbørn, og det
kunne være interessant at undersøge, om særlige indsatser
for denne målgruppe både med hensyn til at kunne komme
fysisk på biblioteket og de ting, der foregår der, kunne få
flere til at læse mere.
Hvor kan man sætte ind?
Tallene peger på, at børn med indvandrerbaggrund har engagement
og lyst til at læse. Der er altså et potentiale at arbejde
videre med, når flere tal på den ene side peger på, at
børn med indvandrerbaggrund læser mere end etnisk danske
børn i fritiden, og andre tal på den anden side viser, at
denne målgruppe mangler mere hjælp. Noget tyder på, at
skolen muligvis kan hjælpe bedre ved fx at inddrage flere
tegninger/illustrationer, arrangere højtlæsning med forældre
og evt. skabe samarbejder mellem folke- og skolebiblioteker,
så viden fra begge steder forenes i tiltag, der i højere
grad end nu kommer disse børns behov i møde.
Børn kan bedst lide seriebøger,
humor og gys
Denne undersøgelse handler primært om læsning i fritiden,
men i arbejdet med børns læsevaner er der to overordnede
indfaldsvinkler til læsning, som konstant tørner sammen.
Den ene handler om læsning forstået som en fornøjelig og
uforpligtende fritidsbeskæftigelse. Den anden om test og
PISA-undersøgelser i skolen og om, hvorvidt danske skoleelever
læser godt nok til at kunne klare sig i en globaliseret
verden. De to læseopfattelser står ikke alene og heller ikke
nødvendigvis i modsætning til hinanden. Tværtimod menes
den første at kunne skabe gode resultater i den sidste. Måske
kan børnenes egne læsepræferencer inspirere til en alternativ
form for læsning i skolen, hvor man med en faglig tilgang
inddrager genrer, som børnene selv vælger i fritiden.
15