Børnelitteratur i skoleBiBlioteket - Kulturstyrelsen

vis vejen i den nye børnelitteratur
Igennem de sidste mange år har man talt om, at bogen er i
krise. Mange børn læser ikke bøger af egen fri vilje, de læser
kun dem, de er »tvunget« til i skolen. Omvendt viser flere
undersøgelser,* at mange børn rent faktisk læser mange bøger.
Det kan være svært at få et entydigt billede af børns læsevaner.
Med afsæt i erfaringer som pædagogisk konsulent
gives her nogle bud på, hvad man både som skolebibliotekar
og dansklærer kan gøre for at fremme børns læselyst. På skolebiblioteket
oplever jeg, at en forholdsvis stor gruppe elever,
mest piger, er trofaste læsere, lige fra de knækker læsekoden,
til de forlader skolen. Mange af disse elever læser
endog mange bøger. Men der er også en stor gruppe, især
drenge, der stort set ikke læser bøger. De låner bøger en
gang imellem, men ofte får de dem ikke læst færdige. De taber
åbenbart interessen for bogens indhold, og ofte afleverer
de bogen med sætningen: Den er kedelig! Læsevaneundersøgelser
har vist, at en del elever stort set holder op med at
læse frivilligt, når de har knækket læsekoden. Bogdroppere
er det ord, der er blevet hæftet på disse elever. Fra slutningen
af 90’erne er danske elever blevet testet i de såkaldte
PISA-undersøgelser. Resultaterne er velkendte: Danske skoleelever
læser dårligere end eleverne i de lande, vi normalt
sammenligner os med. Derfor har der igennem de sidste 10
år været sat fokus på læsning. Først i indskolingen, senere
omkring den faglige læsning i hele skoleforløbet. Og det har
hjulpet. Eleverne er blevet bedre læsere, men det har tilsyneladende
ikke hjulpet på lysten til at læse, i hvert fald klager
flere lærere over, at mange elever kun læser det, de skal
læse i forbindelse med deres undervisning.
* Fx Læs !les Läs – Læsevaner og børnebogskampagner i Norden (2004) af Anette Øster
20