Børnelitteratur i skoleBiBlioteket - Kulturstyrelsen

konkre tisere. Tegninger og diagrammer bruges til at skærpe
blikket og specificere, hvad det er, man ser. Og billed- og
brødtekst bruges forklarende eller beskrivende afhængigt af
den journalistiske vinkling.
Endelig kan man tilrettelægge et litteraturhistorisk tema,
så man bruger billedromanen som aktuelt anslag for et multimodalt
forløb, hvor man arbejder sig bagud i tid og ser på
tidligere tiders måde at illustrere kanoniske tekster på. Man
kan fx gå kritisk til litteraturhistoriske fremstil lin ger, der
udelukkende bruger billedkunst til at konkretisere og illustrere.
I den forbindelse er det en fordel, at mange kanoniserede
tekster og billeder er blevet digitaliserede, men det
stiller også krav om en faglig strategi for søgning og selektering.
Man bør derfor overveje, hvordan man bedst muligt
planlægger elevernes arbejde med digitaliseret multimodalitet,
så det understøtter integrationen af it i litteraturundervisningen
og danskfaget i det hele taget.
Skolebibliotekaren som vejleder
Der er grænser for, hvor detaljeret skolebibliotekarer kan
vejlede den enkelte kollega, men det er muligt at skitsere eksemplariske
forløb og demonstrere viften af muligheder.
Eksemplet med billed romaner viser, at man kan arbejde
med flere trinmål i læreplanerne og flere medier og teknologier
på én gang i forbindelse med et multimodalt forløb.
»Læreren kan på
samme måde danne små
arbejdsfællesskaber, hvor
ansvaret for henholdsvis tekst
og billede er uddelegeret, så
eleverne stilles over for både
æstetiske og samarbejdsmæssige
udfordringer.«
Som vejleder er det vigtigt at pege på de didaktiske fordele
ved at kombinere arbejdet med tekst, billeder og sproglig
opmærksomhed med både analoge og digitale læremidler i
litteraturundervisningen. Danskfaget er nemlig et omfattende
fag, der nemt falder fra hinanden i forskellige dele.
46