Børnelitteratur i skoleBiBlioteket - Kulturstyrelsen

er rettet mod hver sit køn, er begge køn både stærke og
svage. Eksempelvis er pigen Nami fra One Piece meget handlingsorienteret
og modig men beder også Ruffy om hjælp.
Mangainspiration blandt
danske forfattere og tegnere
De to mest fremtrædende mangainspirerede aktører herhjemme
er forfatteren Benni Bødker og tegneren Jan Kjær.
Begge har ifølge eget udsagn læst massevis af manga, siden
serierne blev tilgængelige på dansk fra slutningen af 80’erne.
Jan Kjær og Merlin P. Mann har som hhv. illustrator og forfatter
sammen lavet serien Taynikma (2005-2007, nye bind er
under forberedelse). Kimura (2008-2011) er udkommet i ni
bind i læseletserien Vild Dingo, og er skrevet af Benni Bødker
og illustreret af Simon Bukhave. Hverken Kimura eller Taynikma
er tegneserier i klassisk manga-forstand, og der udkommer
ikke etablerede danskproducerede mangaserier.
Det nærmeste, man kommer vestlig manga, er serien Gothic
Sport (Carlsen) af tyske Anike Hage og serien om Scott Pilgrim
af den canadiske tegner Bryan Lee O’Malley. Begge har mangaens
dynamiske formsprog med perspektivskift, ikke-klassisk
layout og stiliseret streg.
Kimura er en spændingsfyldt, postapokalyptisk fantasyfortæling
om drengen Kimura, der er udvalgt til at gøre oprør
mod de despotiske shoguner. Taynikma er en spændingsfyldt
fantasyfortælling, der handler om drengen Koto og
hans venner, der kun sammen kan vælte den enerådige
fyrstinde. Taynikma og Kimura bygger således på den i børnelitteraturen
velkendte præmis, at en gruppe heltemodige
børn skal bekæmpe det onde for at redde verden. Begge er
illustrerede, farvelagte tekstbøger, omend på hver deres
måde. Der er illustrationer på hver side, ofte flere på samme
side, hvilket gør, at teksten aldrig bliver massiv. Taynikma har
en mindre klassisk opsætning og bruger talebobler, hvilket
ikke er tilfældet i Kimura. Billederne i Kimura er primært illustrative,
hvor de i Taynikma ofte er fortællende. Da teksten
i taleboblerne desuden indgår som del af fortællingen, betyder
det, at læseren vanskeligere kan skimme billederne eller
springe taleboblerne over. I et læsepædagogisk perspektiv
betyder det, at læseren opfordres til at læse al teksten og studere
alle billederne. Tekstmængden er samtidig væsentligt
større end i Kimura. Kimura har mange korte sætninger og en
dynamisk handlingsorienteret tekst, hvilket gør, at man læser
hurtigt og fremadrettet og således oplever at kunne læse
en bog forholdsvist hurtigt.
Den mangainspirerede stil ses i Taynikma ved, at personerne
har karikerede udtryk ved følelsesmæssige påvirkninger,
og at de afbildes meget dynamisk. Det varierede layout,
man finder i begge serier, er ligeledes mangarelateret. Dertil
kommer de tydelige fartstreger, som minder om anime (ja­
70