Børnelitteratur i skoleBiBlioteket - Kulturstyrelsen

Frem med fagbøgerne!
Fagbøger for børn bliver ofte behandlet lidt stedmoderligt
af børnelitteraturens formidlere. Bøgerne anmeldes stort set
aldrig i dagspressen, medmindre der er tale om en meget
kendt forfatter eller illustrator. I fagpressen anmeldes fagbøgerne
oftere, men der fokuseres næsten udelukkende på
bøgernes læsbarhed og sjældent på indholdsmæssig relevans
og æstetisk udtryk, fx samspillet mellem tekst og
billeder. På bibliotekerne bliver fagbøgerne adskilt fra de
skønlitterære bøger og stillet på særlige hylder (efter decimalklassesystemet),
og man må ofte lede i de fjernere kroge
for at finde en ny og spændende bog om maskiner, menneskekroppen
eller dinosaurer. I skolen tillægges den skønlitterære
bog et særligt erkendelses- og dannelsesmæssigt potentiale,
hvorfor det også er skønlitterære bøger, som
hjemlånes i klassesæt og diskuteres i danskundervisningen.
Når bibliotekarerne og lærerne anbefaler bøger til fritidslæsning
eller stiller krav om boganmeldelser, er det ligeledes
i de allerfleste tilfælde skønlitteratur, som er udgangspunktet.
En elev kan blive mødt med fordringen om at vælge en
»rigtig bog« frem for en bog om fodbold eller middelaldervåben,
og med »rigtig bog« underforstås altså en skønlitterær
fortælling.
De seneste læsevaneundersøgelser (se »Når børn læser
bøger«, side 6 i denne bog) tyder imidlertid på, at man ved
at tage formidlingen af fagbøger for børn mere alvorligt
kunne få fat i flere læsere. En gruppe af børn – især drenge
– foretrækker ligesom deres voksne kønsfæller at læse faglitteratur
i fritiden, og hvem ville finde på at bebrejde en voksen
mand hans valg af læsestof, hvis han sad med en fagbog
om kunst, landbrugets historie eller danske statsministre
gennem tiderne? Spørgsmålet er desuden, om ikke også faglitteraturen
kan besidde erkendelses- og dannelsesmæssige
potentialer, som berettiger til både fritids- og undervisningslæsning.
I hvert fald føler mange læsere sig tiltrukket
56