Børnelitteratur i skoleBiBlioteket - Kulturstyrelsen

nem læsning af litteratur. Som læser forholder man sig til
bogens karakterer, og man forholder sig til de tanker og
handlinger, som karaktererne foretager sig: »Hvad ville jeg
have gjort i den situation? Ville jeg have handlet anderledes?
Tænkt anderledes?«
En af sidegevinsterne ved at læse meget skønlitteratur er,
at eleverne får encyklopædisk kompetence, altså en viden
om den verden, de lever i. Både i de litterære tekster og i
mange film er der intertekstuelle referencer til andre værker,
som både børn og voksne kan have stor gavn af at få
kendskab til. Det er ikke et krav, at alle disse referencer bliver
afdækket, men det er uomtvisteligt, at man kommer dybere
ind i teksten, hvis man har kendskab til dem.
En af de forfattere, der ofte benytter sig af intertekstualitet,
er Bent Haller. Hans tekster har ofte referencer til enten
den græske mytologi, Det Gamle Testamente eller den nordiske
mytologi. Louis Jensen og Peter Mouritzen kan have de
samme tilbøjeligheder. Skal det være et krav, at læreren skal
kunne afkode disse referencer? Som hovedregel mener jeg,
at det skal læreren kunne. I sin forberedelse må man undersøge
den symbolik, som man finder i teksten, evt. i samarbejde
med danskkolleger og skolebibliotekarer. Mange nyere
romaner er allerede analyseret og fortolket i den litteraturteoretiske
litteratur, som der findes en del af (se litteraturlisten).
Problemet er blot, at mange lærere ikke har eller tager
sig tid til at læse teoretisk litteratur. Derfor må skolebibliotekaren
træde til. Ifølge bekendtgørelsen om skolebiblioteker
i folkeskolen fra 1995 er det skolebibliotekarens pligt at
formidle pædagogisk litteratur til lærerne. Dette kan gøres
på fagudvalgsmøder eller som særskilte møder med den enkelte
lærer eller en gruppe af lærere. Hvis skolebibliotekaren
er uddannet vejleder på skolen, er der måske også muligheder
for undervisning af lærerne i danskfaglige områder.
En anden mulighed er, at man tager kontakt med danskkonsulenten
på CFU og får råd og vejledning her.
Fra Læsespire til Læseføl
På Kildemarkskolen i Næstved opererer vi med to kategorier
af førskolebørn: Læsespirer og Læseføl. Læsespire er man
fra sundhedsplejerskens sidste besøg, hvor barnet er 1½ år.
Her får barnet Okker Gokker Gummiklokker som gave fra skolen,
med et brev om, hvor vigtigt oplæsning og leg med rim
og remser er for barnets sproglige udvikling. I januar måned,
det år, hvor barnet begynder i børnehaveklassen, bliver
det Læseføl. Den dag barnet indskrives i skolen, får det Halfdans
ABC, og fra ultimo januar til medio maj kommer børnene
fra fem børnehaver, mellem 50 og 60 børn, op på skolebiblioteket,
hvor de får læst eller fortalt en historie. De
bliver indskrevet som lånere og kan nu låne bøger med
hjem. Den første gang børnene kommer på skolen, får de
23