Børnelitteratur i skoleBiBlioteket - Kulturstyrelsen

Af Nina Christensen
for billedbøger, forholdet mellem tekst og billede i aktuelle
billedbøger samt billedbogen på skolebibliotek og i danskundervisning.
Billedbøger for alle
Traditionelt har man ud fra mængden af henholdsvis tekst
og billede kunnet afgøre målgruppen for en udgivelse. En
bog med billeder helt uden tekst – pegebøger – var rettet
mod det helt lille barn, bøger med en ganske kort og enkel
tekst var for småbørn, mens billedbøger med et lidt mere
udfoldet forløb, lidt mere kompleks tekst og lidt ældre hovedperson
var for de 3-6-årige. I bøger beregnet til indskolingen
blev billeder anbragt ved teksterne som støtte for læseindlæringen.
Derfor var det vigtigt, at billederne viste,
hvad teksten beskrev. Når barnet forventedes at kunne læse,
forsvandt illustrationerne gradvist ud af bøgerne.
Dette mønster begyndte for alvor at ændre sig omkring
1990. Den teknologiske udvikling gjorde, at billeder blev en
meget større del af trykte og elektroniske medier. Op gennem
1990’erne så man et boom i produktionen af billedbøger
og en udvikling i målgruppen for disse bøger. En milepæl
var Dorte Karrebæks Pigen der var go’ til mange ting (1996),
som fortæller historien om en pige, hvis forældre ikke kan
finde ud af andet end at skændes, så pigen både er overladt
til sig selv og til at tage sig af forældrene og husførelsen. Da
hun må opgive at få forældrene til at enes, beslutter hun sig
for at vokse op og flytte hjemmefra. »Alle børn flytter hjemmefra
før eller siden. Pigen flyttede før«, lyder teksten til illustrationen,
hvor pigen forlader hjemmet. Bogen vakte en
vis opsigt i formidlerkredse, fordi den ikke blev bedømt til at
være en bog, man fx kunne stille i krybberne på folkebiblioteket,
hvor småbørnsfamilierne henter bøger til fritidslæsning.
Lærere og skolebibliotekarer står i dag over for samme
udfordring: Man vil i hvert enkelt tilfælde skulle tage stilling
31