det der virker - Socialstyrelsen

styrk fagligheden
i praktikken
En læringsbog, som alle på praktikstedet skriver og læser med i,
bidrager til at styrke den faglige identitet for elever i praktik.
Hanne Thorø og Birthe Christensen har været med til at
udvikle læringsbogen. De oplever, at den giver eleven større bevidsthed
om forholdet mellem teori og praksis.
Det er en stor fordel – både for eleven og arbejdspladsen.
Der mangler sammenhæng i elevernes hverdag.
De oplever én virkelighed, når de er i praktik, og
en anden, når de sidder på skolebænken. Det var
Hanne Thorøs konklusion efter et kursus i 1998.
Hun er uddannelsesansvarlig i Lundtoft Kommune
og besluttede sig for at få styrket den faglige
identitet på praktikområdet.
På skolebænken lærer eleverne for eksempel
nogle teorier i sundhedsfag, som de nok bruger,
når de er ude hos en borger. Men teorien og de
praktiske erfaringer bliver ikke godt nok integreret,
og det ser hun som et problem.
Birthe Christensen, der er hovedvejleder i Indeog
Udegruppe Øst i området Varnæs, Bovrup og
Feldsted, er enig. Hun er i ugentligt kontakt med
de elever, der er i praktik som social- og sundhedshjælpere.
Hanne Thorø og Birthe Christensen
har sammen med de to andre hovedvejledere
udviklet læringsbogen.
»Vi vil ikke have, at vores elever bare hovedløst
efteraber de erfarne kolleger og deres måde at
gøre tingene på, når de er i praktik. Eleverne skal
kunne reflektere over deres egen læring, så den
praksis, de oplever, kan blive koblet på den teoretiske
viden, de har fået på skolen«, forklarer
Birthe Christensen.
»Det kan være svært at få fat på den faglige viden
og få den gjort konkret. Her er det en god hjælp
at få formuleret alt det, der fungerer. Eleverne
skal øve sig i at begrunde deres handlinger, og
det er læringsbogen en god hjælp til«, siger hun.
Eleverne hjælpes på vej
Læringsbogen består bl.a. af nogle konkrete
kasser og spørgsmål, der skal få gang i skrivningen.
Eleven skal beskrive sine handlinger, og
hvad hun har lært. Hun skal begrunde de valg,
hun har truffet, og forklare, hvordan hun arbejder
videre med problemstillingerne.
Optegnelserne i læringsbogen suppleres med de
ugentlige samtaler med hovedvejlederen. Og de
er blevet mere konstruktive, efter at læringsbogen
er blevet indført.
Eleverne taler med deres vejleder om det, der
står i læringsbogen. Det sikrer, at der kommer
faglige refleksioner på elevens overvejelser,
bekymringer og glæder.
»Vi bruger en refleksionscirkel med spørgsmål
som: Hvad skete der her, hvad gjorde du, og
hvad følte du? På den måde får vi opbygget et
fællesskab omkring refleksionen, som er godt,
når vi vil koble faglige overvejelser på den
enkeltes handlinger«, fortæller Birthe Christensen.
Fællesskabet omkring refleksionen involverer alle
på arbejdspladsen. Elevens kolleger skriver med
på læringsbogen, så der kommer flere vinkler
med på det, eleven oplever, og det giver øget
faglig identitet for både eleven og de fastansatte.
25