det der virker - Socialstyrelsen

Vibeke Nielsen er social- og sundhedsassistent
og en af tovholderne på Krogholmgård. Da Inge
Sørensen først spurgte hende, om hun ville være
tovholder, var hun forbeholden. Hun vidste ikke,
om hun kunne leve op til alt det, som den faglige
profil beskrev, at hun skulle kunne.
»Men det var jo bare at gå i gang, og mine kolleger
var utrolig villige til at deltage i diskussionerne,
så der har været behov for at få sat etikken
på dagsordenen «, siger hun.
Efter hver etikdiskussion skal tovholderne
udfylde et refleksionsskema. Det er et skema, der
kort beskriver, hvad dilemmaet gik ud på, og
hvordan de i gruppen blev enige om at forholde
sig til det etiske dilemma.
»Meningen er ikke, at vi skal være enige.
Tværtimod så er det jo her, at alle vores forskellige
holdninger skal komme frem. Men vi skal
helst i sidste ende nå frem til en fælles handlingsplan
for situationen, og det kan man faktisk
godt, selv om man har vidt forskellige holdninger
«, fortæller Vibeke Nielsen.
Diskussionerne
Kortspillet foregår ved, at tovholderen læser et
dilemma op fra et af kortene. Kollegerne får tre
kvarter til at diskutere, hvordan de ville forholde
sig til den konkrete situation.
Et kort kan for eksempel handle om hr. Hansen,
der helst lever af franskbrød og øl, som han selv
har købt hos den lokale købmand. Nu er hr.
Hansen imidlertid blevet så svag, at han ikke
længere selv kan gå ned til købmanden og købe
sine ting.
Spørgsmålet er så, om man som plejepersonale
skal understøtte hr. Hansens usunde levestil ved
at hente øl og franskbrød til ham?
Og sådan et spørgsmål kan man ifølge Vibeke
Nielsen godt diskutere længe. Ikke fordi det i sig
selv er et super centralt spørgsmål. Men fordi
det hurtigt åbner op for en masse principielle
spørgsmål, som for eksempel i hvilket omfang
man skal efterleve de ældres ønsker, hvis de
strider imod den sundhedsfaglige viden, man har
som personale.
Kortspillet indeholder også nogle fortællekort.
Et fortællekort giver medarbejderne mulighed for
selv at komme med en historie eller situation, de
har været i, og som de gerne vil diskutere med
kollegerne.
I begyndelsen var det især de kort, der beskrev
et dilemma, der blev diskuteret på møderne.
»Men senere brugte vi mest tid på fortællekortene.
Det viste sig, at mange af mine kolleger selv
havde nogle oplevelser, som de meget gerne ville
diskutere med os andre «, siger Vibeke Nielsen.
Emnerne var mangfoldige; fra en konkret beboer,
hvor man havde problemer med de pårørende,
der brugte meget af personalets tid. Til dilemmaet
med en beboer, der insisterede på fortsat at køre
bil, selvom hun ikke altid virkede lige opmærksom.
Ét mål med mange sidegevinster
Hovedformålet med at diskutere de etiske dilemmaer
er at få de svære situationer, som mange
medarbejdere står i, frem i lyset. Den fælles diskussion
giver et fælles udgangspunkt for handling
ved at medarbejderne får diskuteret holdninger
uden at tænke i løsninger fra starten.
Men etikdiskussionerne har ført meget andet
godt med sig.
»Vi får jo en masse vigtige oplysninger i alle de
refleksionsskemaer, som vi får tilbage fra tovholderne.
Det, de er kommet frem til, siger noget
om, hvor personalegruppen er stærk, og hvor
medarbejderne mangler kompetencer. Det giver
et fingerpeg om, hvor man ledelsesmæssigt skal
sætte ind med kompetenceudvikling«, siger Inge
Sørensen.
Vibeke Nielsen peger på en anden stor sidegevinst
ved etikdiskussionerne: De har skabt et langt
bedre samarbejde mellem faggrupperne.
»Vi fik jo lige pludselig noget fælles at tale om,
hvor ingen havde mere ret end andre, og hvor vi
skulle komme frem til et fælles udgangspunkt,
når refleksionsskemaerne skulle udfyldes. Det
var lige pludselig tilladt at sige, at noget var
svært og få talt om det med sine kolleger«, siger
hun.
30