det der virker - Socialstyrelsen

Selvfølgelig skal de helt basale behov opfyldes, men
vi ser det i lige så høj grad som vores opgave, at
mennesker med demens får indhold i hverdagen
og dermed højere livskvalitet«, siger hun.
Nogle pårørende havde for eksempel undret sig
over, at der blev holdt høns i gården.
»Ud fra et terapeutisk syn er det indlysende.
Hønsene udgør rollen som husdyr, hvilket giver
mennesker med demens mulighed for at udvise
omsorg og få en oplevelse af at være værdifulde.
Men det skulle jo formidles til de pårørende«,
forklarer Birgitte Hviid.
Pjece til pårørende
Seks uger inde i uddannelsesforløbet lå der igen
en aktiv uge på skolen. I denne uge blev deltagerne
vejledt specifikt i forhold til deres cases og
hjulpet i gang med hvert deres projekt. Målet var
at finde en problemformulering, der kunne være
ledetråd i resten af forløbet.
Birgitte Hviid formulerede følgende problemformulering:
’Hvordan kan vi som personale på Grøn
Gang formidle ny viden til de pårørende omkring
den sociale og faglige pleje af mennesker med
demens, således at de får større forståelse for
plejen’.
Hendes endelige produkt var en pjece. Ideen
med pjecen var at forklare de pårørende, hvorfor
personalet gør, som de gør på centret.
Gevinst for hele arbejdspladsen
Den følgende periode på seks uger foregik på
arbejdspladsen, hvor deltagerne arbejdede mere
konkret og løsningsorienteret med deres problemstillinger.
»Min udfordring var at holde kollegerne orienteret
om projektet. Det betød meget at få formidlet til
mine kolleger, hvad det var, jeg gik og brugte tid
på. I princippet gav mit projekt jo mere arbejde til
dem, fordi jeg ikke havde så meget tid til omsorg
af de ældre borgere, mens det stod på«, siger hun.
Birgitte Hviids efteruddannelse har haft betydning
for hele arbejdspladsen, fordi den har fungeret
som en øjenåbner til at tale om gamle problemstillinger
på en ny måde. Samtidig gav den
institutionen nogle helt konkrete redskaber, fx
pjecen til de pårørende, der uddeles hver gang,
der er en indflytningssamtale.
»Vores indtryk er, at pjecen er med til at højne
respekten omkring den faglighed vi har, og det er
en god anledning til at få en faglig snak med de
pårørende «.
Alle bakkede op
Birgitte Hviid mener, at hendes eksempel viser,
hvor vigtigt det er, at man ikke kun ser på en kollegas
efteruddannelse som hendes projekt alene.
Det er en måde at udvikle arbejdspladsen på.
»Mine kolleger har været meget imødekommende,
og det har været en stor opbakning. Det
har hjulpet mig til at gøre min efteruddannelse til
et fælles projekt«, siger hun.
»Min leder har også været en fantastisk støtte.
Hun har fungeret som fast sparringspartner én
gang om ugen under hele forløbet. I det hele
taget var det jo hende, der opfordrede mig til at
tage efteruddannelsen – og det er altså med til at
styrke troen på én selv «.
Større opmærksomhed på kommunikation
Efteruddannelsesprojektet har også bidraget til
at gøre alle medarbejdere mere bevidste om,
hvordan de kommunikerer med de pårørende.
»Det var spændende for mig at lave pjecen. Men
det giver mig da også en personlig tilfredsstillelse
at vide, at jeg har tilført min arbejdsplads værdi
gennem min efteruddannelse. Så kan man da kun
blive gladere for sit job«, slutter Birgitte Hviid.
Birgitte Hviids efteruddannelse var resultatet
af et initiativ fra Socialministeriet, hvor tre
social- og sundhedsskoler udviklede et efteruddannelseskoncept
for social- og sundhedshjælpere.
Formålet var, at deltagerne skulle tilegne sig
en større social forståelse for, hvordan de – i
samspil med ledelse, kolleger, pårørende og
frivillige – kunne bidrage til at skabe en god
hverdag for svage ældre samt arbejde løsningsorienteret
i forhold til problemstillinger
på arbejdspladsen.
38