det der virker - Socialstyrelsen

Læringsbogen ligger i en skuffe eller på en hylde,
som alle har adgang til, så det er nemt at skrive
med i bogen.
Vejlederne uddannes
Vejlederne, der står for den ugentlige kontakt til
eleverne, får opbygget deres faglige kompetencer,
så de er klar til at reflektere med eleven om
hendes læringsbog.
Hovedvejleder Birthe Christensen har således
gennem-gået en 22 dages uddannelse på SOSUskolen
i Åbenrå fordelt over flere uger med
fortløbende hjemmeopgaver. Længden af uddannelsen
varie-rer afhængig af hvilken uddannelsesbaggrund,
vejlederne kommer med.
»Vi får som vejledere uddannelse i at stille dybdegående,
relevante spørgsmål, så vi kan få sat
refleksion i gang, og vi får indsigt i pædagogiske,
didaktiske forhold om, hvordan eleven lærer at
reflektere. Og så lærer vi om relationer mellem
mennesker, så vi kan komme med modspil og
spørgsmål, der hjælper eleven med at lære «,
fortæller Birthe Christensen.
I det daglige i Lundtoft Kommune giver Hanne
Thorø, som er den uddannelsesansvarlige,
sparring til de tre hovedvejledere, og de vender
processen omkring læringsbogen med hinanden
på de store møder, de har ca. hver tredje måned.
Faste rammer
Hanne Thorø og Birthe Christensens vigtigste
erfaring er, der skal faste rammer til.
I Lundtoft Kommune har de længe haft ordningen
med en praktikdagbog, men tidligere var der ikke
nogen, der spurgte systematisk til det, der blev
skrevet i den. Eleven kunne tage den med hjem,
holde den hemmelig for de andre, eller lade være
med at skrive i den, hvis hun syntes.
»Eleven og alle hendes kolleger skal have en klar
fornemmelse af, at projektet bliver taget seriøst.
Vi præsenterer læringsbogen for eleverne
allerede under den første samtale, der handler
om hendes forventninger til praktikforløbet «,
siger Hanne Thorø.
Herefter er det op til hovedvejlederen at holde
eleven til ilden hver uge, indtil hun selv er blevet
tryg ved at skrive og ved at lade andre skrive i
bogen.
»Det er utrolig vigtigt at få introduceret læringsbøgerne
godt, for den største barriere har vi
oplevet fra eleverne. En del af dem har umiddelbart
svært ved at se, hvorfor de skal skrive
bøgerne, men de bliver utrolig glade for det, når
de kommer i gang, siger hun.
God støtte i hjemmeplejen
Birthe Christensen oplever især, at læringsbogen
er en god støtte for eleverne i hjemmeplejen.
»Der kan være utrolig meget alene-arbejde, når
man er ude i hjemmeplejen, og det kan være
frustrerende ikke at få vendt det, man oplever,
med de mere erfarne kolleger og vejledere. Både
ud fra et personligt og et fagligt synspunkt «,
siger hun.
Derfor er hun meget opmærksom på, at eleverne
får skrevet i deres læringsbog, imens de er ude,
og at der hver anden uge er en vejleder ude sammen
med dem hos borgerne. Dette sikrer, at eleverne
får reflekteret over, hvordan de løser konflikter,
og over hvilke metoder de benytter sig af.
Ventil for dårlige oplevelser
Læringsbogen skal især styrke den faglige identitet,
men den har også nogle sidegevinster.
Den virker som en ventil på arbejdsmiljøet, fordi
elevens kolleger ikke må bruge negative vendinger
eller skælde ud via bogen. Hvis de har brug for at
kommentere kritisk, skal de gå direkte til hende
og sige det eller formulere det konstruktivt i
læringsbogen.
»Det er vigtigt at få fat i de negative ting, men det
er endnu vigtigere at få reflekteret over de gode
oplevelser. Få fundet ud af og talt om, hvorfor det
gik godt i denne situation. Det er den allerbedste
måde at styrke den faglige identitet på«, konkluderer
Hanne Thorø og Birthe Christensen.
26