Evaluering af Funktionsevnemetoden - Social

I en kommunal forvaltning har man af hensyn til kvalitetssikringen udarbejdet en
checkliste til sagsbehandleren. Checklisten beskriver samtidig arbejdsgangen, og
sagsbehandleren skal f.eks. notere på checklisten, hvorfra der er hentet yderligere
oplysninger, om der er rådgivet om osv. Sådanne checklister eller lignende efterspørges
i et par andre kommunale forvaltninger.
10.5.4. Sikring af sammenhæng med den overordnede politik på handicapområdet
Med hensyn til at sikre sammenhængen mellem Servicelovens § 84 med den øvrige
handicappolitik på lokalt plan er det mange steder opfattelsen, at § 84 repræsenterer
et for lille område til selvstændigt at påkalde sig kommunalpolitisk opmærksomhed.
I en kommunal forvaltning forventer man, at den forestående kommunesammenlægning
vil betyde øget fokus på § 84, og at den integreres i den øvrige handicappolitik.
I flere interviews udtrykkes den opfattelse, at det er nødvendigt at få beskrevet et
serviceniveau og ydelser for sikre sammenhængen mellem § 84 og den overordnede
handicappolitik hos den kommunale forvaltning. Men mange steder mener man
ikke, det er realistisk eller muligt at gøre det, således som det tidligere er fremgået.
Endelig peger man i et par interviews på, at sammenhængen med den overordnede
politik som udgangspunkt kræver, at man forholder sig til hvordan sager efter § 84
skal ligge i den kommunale forvaltning. Man må således skabe sig overblik over,
hvilke andre paragraffer, som § 84 skal tænkes sammen med. Sådanne overvejelser
kan så udmønte sig i organisatoriske beslutninger for at sikre sammenhængen
mellem § 84 og den øvrige politik på området.
10. Fokusgruppeinterviews med kommunale
chefer/sagsbehandlere om udviklingsmuligheder
131
10.6. Sammenfatning
Fokusgruppeinterviewene med sagsbehandlerne og de relevante chefer eller ledere
viser:
– At der generelt efterspørges nærmere retningslinier med hensyn til afklaring af
især merudgifter og målgrupper.
– At der efterspørges et bedre informationsmateriale til borgerne med henblik på
at forberede borgerne på sagsforløbet og afklaring af deres merudgifter.
– Spørgsmålet er imidlertid, hvordan sådanne mere præcise retningslinier for
ydelsesfastsættelsen skal tilvejebringes. Et flertal af de kommunale chefer anser
det nemlig ikke for realistisk at man i den enkelte kommunalbestyrelse vil
kunne udvikle og politisk få vedtaget f.eks. et ydelseskatalog.
Hvis beslutningen om serviceniveau ikke skal overlades til den enkelte sagsbehandler,
må man derfor klargøre, hvilke opgaver, de kommunalbestyrelserne skal løse på
dette område, og hvilke opgaver, der kan varetages gennem et statslig vejledningsarbejde.
Fokusgruppeinterviewene viser i øvrigt, at der fortsat er meget forskellige holdninger
til Funktionsevnemetoden, men at der er overvejende tilslutning til:
– hel eller delvis frivillighed ved metodevalget