Evaluering af Funktionsevnemetoden - Social

- Andre steder lægger man mest vægt på, at ydelser efter § 84 behandles af de
samme sagsbehandlere, som borgerne er i kontakt med i forvejen. Funktionsevnemetoden
bliver da kun én af mange metoder, som disse sagsbehandlere
arbejder med.
Der er talrige mellemformer mellem disse to yderpunkter. Eksempelvis samler man
nogle steder op på § 84-sagerne i teams, eller man har konsulenter, der kvalitetssikrer
indsatsen på netop dette område.
Evaluering af Funktionsevnemetoden
Ser man på Funktionsevnemetodens formål, kan man sammenfatte de sociale chefers
vurdering således, at retssikkerhedsaspekterne og borgerinddragelsen styrkes, og at
Funktionsevnemetoden også giver forbedrede chancer for, at borgeren får den
rigtige hjælp. Derimod er de sociale chefers bedømmelse overvejende negativ, når
det gælder spørgsmålet om en let og smidig sagsbehandling og til spørgsmålet om,
hvorvidt Funktionsevnemetoden fremmer en helhedsvurdering, er der også mange
reservationer. Det bemærkes, at de sociale chefer på dette tidlige stadium af undersøgelsen
endnu ikke havde mulighed for at forholde sig til de mere dybtgående
undersøgelsesresultater. En del sociale chefers udsagn kan derfor være båret af sympati
for Funktionsevnemetodens formål.
1.3. Interviews med handicaporganisationerne
12
Der er gennemført enkelt- og fokusgruppeinterviews med repræsentanter for De
Samvirkende Invalide Organisationer (DSI) og en række handicaporganisationer.
Det er handicaporganisationernes opfattelse, at Funktionsevnemetoden overvejende
fungerer tilfredsstillende, hvis den ellers bliver bragt i anvendelse på den rigtige
måde. De problemer, der er, mener handicaporganisationerne, hænger overvejende
sammen med, at de kommunale sagsbehandlere ikke forstår at anvende metoden.
Eksempelvis betyder Funktionsevnemetoden ikke, at borger og sagsbehandler er
tvunget til at besvare alle Samtaleskemaets elementer, hvis de ikke finder dem relevante,
men mange steder undlader man at gøre dette klart for borgerne.
Handicaporganisationerne vender sig mod udvikling af en lightudgave af Funktionsevnemetoden.
Man frygter, den vil føre til, at borgernes behov ikke afdækkes så
godt, som der er behov for. En samordning mellem Funktionsevnemetoden og
f.eks. Ressourceprofilen advares der også imod, fordi man frygter, det vil give et
ensidigt fokus på arbejdsevnen og mindre på de andre aspekter af et godt liv.
Handicaporganisationerne mener desuden, at en række af problemerne hænger sammen
med organiseringen af § 84-sagerne i den kommunale forvaltning. Det er organisationernes
indtryk, at der især er problemer i de mindre kommunale forvaltninger.
På den baggrund påpeger DSI og medlemsorganisationer, at Funktionsevnemetoden
har problemer med at leve op til sine målsætninger i forhold til:
- at sagsbehandlerne ikke altid får spurgt godt nok ind og anvendt Fokusområder,
hvorfor den rigtige indsats afhænger af borgerens egen indsats.
- hvorvidt borgerens retssikkerhed er blevet styrket.
- at koordinering afhænger af organiseringen i den enkelte kommunale forvaltning.
- at mangel på vejledning og information gør metoden uforståelig, vækker
modstand og giver ikke noget let og smidigt sagsforløb.