Evaluering af Funktionsevnemetoden - Social

More documents

Recommendations

Info

De kommunale forvaltninger og de politiske udvalg bør derfor rustes med redskaber til at sætte fælles mål for kvaliteten og udforme fælles rammer for den samlede sagsbehandling på handicapområdet. Der bør i den sammenhæng overvejes at udvikle redskaber, som kan sikre skabelsen af ledelsesinformation bl.a. i forhold til arbejdet med § 84-sager. Dette vil medvirke til at sikre, at der følges systematisk op på de sager, hvor Funktionsevnemetoden er i anvendelse. Alt andet lige bør dette kunne medvirke til at sikre en større grad af ejerskab og bedre anvendelse af metoden. Evaluering af Funktionsevnemetoden Ser vi på selve fastsættelsen af serviceniveau, synes de fleste sociale chefer at være fremmede over for tanken om, at dette er en opgave, den enkelte kommunalbestyrelse bør interessere sig for. Det vil i den forbindelse være naturligt, at man fra centralt hold bidrager med et udbygget oplysnings- og vejledningsmateriale, herunder bidrager til, at de kommunale forvaltninger bliver bedre til at vejlede om personkreds, principper for ydelsesfastsættelse m.v. 138 Men samtidig er det vigtigt, at kommunalbestyrelsen engageres i målfastsættelsen og fastsætteelse af retningslinier for serviceniveau. Er der taget kommunalpolitisk stilling til dette, er det – alt andet lige – nemmere for sagsbehandlere at træffe konkrete og individuelle afgørelser på basis af Funktionsevnemetoden. Dette peger i retning af et udviklingsarbejde, hvor udgangspunktet bør være de intentioner, der allerede i dag ligger bag brugen af Funktionsevnemetoden, men hvor der udvikles metoder til, at intentionerne ikke blot søges sikret gennem en centralt vedtaget metode, men også gennem en lokal forankring. Et eventuelt udviklingsarbejde bør naturligvis forankres blandt de kommunale forvaltninger og i tæt samspil med kommunalpolitikere, borgere og andre relevante aktører. 11.3. Mulige løsninger Evalueringen peger i retning af nogle modifikationer af Funktionsevnemetoden, som vil kunne give en smidigere sagsbehandling, og som også vil kunne imødekomme nogle borgerønsker. I det følgende skal nogle forbedringsmuligheder af denne art skitseres, men det understreges, at det ikke vurderes, at sådanne tilpasninger vil kunne ændre afgørende ved f.eks. de retssikkerhedsmæssige problemer, evalueringen har påvist. Her er der som nævnt ovenstående et behov for at overveje udviklingsarbejder, der mere bredt sammentænker hele handicapområdet. 11.3.1. Modifikation af Funktionsevnemetoden En modifikation af Funktionsevnemetoden kunne eksempelvis bl.a. indeholde følgende ændringer af “Bekendtgørelse om metode for god sagsbehandling ved vurdering af nedsat funktionsevne som grundlag for tildeling af handicapkompenserende ydelser efter Servicelovens bestemmelser” (BEK nr 1098 af 11/12/2002) samt den tilhørende vejledning af samme dato:
– Den kommunale forvaltning bør have pligt til at orientere om ydelsesmulighederne forud for den første samtale med et brugervenligt informationsmateriale. – Det bør ikke være obligatorisk at udsende Samtaleskemaet forud for første samtale. I stedet udsendes en vejledning til borgere om, hvilke områder samtalen forventes at komme ind på, men at områderne kun vil blive drøftet, hvis borgeren finder det relevant. Samtaleskemaet kan vedlægges som bilag. – Funktionsevnemetoden bør ikke være obligatorisk at anvende, hvis det er åbenbart, at der ikke er tale om en nedsat funktionsevne, og der bør være mulighed for at undlade indhentning af en række oplysninger, hvis de er tilstrækkeligt belyst gennem anden sagsbehandling. Man kunne overveje ændringer i § 5 “Bekendtgørelse om nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse efter Servicelovens § 84” (BEK nr 869 af 23/10/2002), således at det fastslås, at ydelser gives fra ansøgningstidspunktet. Man kunne desuden overveje, at: 11. Diskussion og anbefalinger – Samtaleskemaet omarbejdes, så det ikke kun afdækker funktionsevnenedsættelsen, men i højere grad også fokuserer på kompensationsbehovet, både set i forhold til borgerens nuværende livssituation og i forhold til hans/hendes ønsker om at kunne indrette tilværelsen bedre, trods funktionsevnenedsættelsen. Det bør med andre ord sikres, at der sker en i hvert fald foreløbig drøftelse af størrelsen af de merudgifter, der er i forhold til de forskellige aspekter af dagligdagen, herunder de medudgifter, der kan komme på tale, hvis borgeren skal have bedre livskvalitet. – I den tilhørende vejledning til sagsbehandlerne gives konkrete anvisninger på, hvilke elementer af Samtaleskemaet/Funktionsevnemetoden, man kan undvære, hvis de pågældende emner allerede er belyst ved anvendelse af andre sagsbehandlingsredskaber, f.eks. Ressourceprofilen. 23 – Det bør ikke være obligatorisk at anvende et bestemt Aftaleskema, men de oplysninger, Aftaleskemaet indeholder, bør fortsat fremsendes til borgeren. Hermed sikres, at sagsbehandlerne let kan genanvende de formuleringer, de indgiver til forvaltningens interne systemer, når brevet til borgeren skal udformes. 139 Kravet om en langsigtet opfølgningsplan kunne i højere grad samtænkes med de handleplaner, den kommunale forvaltning efter Servicelovens § 111 skal tilbyde at udarbejde. Hvis der ikke er en plan efter § 111 bør sagsbehandleren tage initiativ til, såfremt borgeren ønsker det, at der udarbejdes en sådan plan, og at den ikke kun kommer til at omfatte ydelser efter § 84, men også andre mulige hjælpeforanstaltninger. Hvis der er en plan efter § 111, bør ydelser efter § 84 indarbejdes i planen. Det kan endvidere foreslås, at der i “ Vejledning om ændring af vejledning om sociale tilbud til voksne med handicap (Dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse”.VEJ nr 106 af 23/10/2002) sker en smidiggørelse, således at der åbnes op for en mere standardiseret ydelsesfastsættelse, når det gælder håndsrækninger. I vejledningen hedder det bl.a.: Note 23 Der bør desuden ske en kritisk gennemgang af den foreliggende Håndbog i Funktionsevnemetoden. Eksempelvis efterlader det givne eksempel på en udfyldt Samtaleskema nogle spørgsmål: Er det f.eks. korrekt at lade bedømmelsen af kompensationsbehovet bero på, at borgeren samler udgiftsbilag sammen i forhold til sin nuværende livssituation
Page 1 and 2:
Evaluering af Funktionsevnemetoden
Page 3 and 4:
Evaluering af Funktionsevnemetoden
Page 5 and 6:
Indholdsfortegnelse Indledning 7 1.
Page 7 and 8:
9. Undersøgelse af borgersager ved
Page 9 and 10:
Indledning Denne evaluering har til
Page 11 and 12:
1. Resume af undersøgelsesresultat
Page 13 and 14:
- at metoden ikke hænger godt nok
Page 15 and 16:
Derimod er der enighed om at fremh
Page 17 and 18:
1.6.1.Vurderinger Gennemgående er
Page 19 and 20:
Som det fremgår af Figur 3, har n
Page 21 and 22:
1.7.3. Den samlede oplevelse af sag
Page 23 and 24:
1.9. Fokusgrupper med sagsbehandler
Page 25 and 26:
- At kommunalbestyrelsen fastsætte
Page 27 and 28:
Stk. 3. Tilskud til nødvendige mer
Page 29 and 30:
2.2. Funktionsevnemetodens udformni
Page 31 and 32:
dagsordenen, fordi man i reformen f
Page 33 and 34:
afgørelser fra henholdsvis 2004 og
Page 35 and 36:
Det er interessant, at man med hens
Page 37 and 38:
Udvælgelse af kommuner Evalueringe
Page 39 and 40:
udbredelse og anvendelighed i og p
Page 41 and 42:
Dernæst ses på de udviklingsmulig
Page 43 and 44:
gående”. I en stor kommune har m
Page 45 and 46:
3.5. Trusler Mange af de sociale ch
Page 47 and 48:
På den anden side påpeges det ogs
Page 49 and 50:
4. Enkelt- og fokusgruppeinterviews
Page 51 and 52:
Endelig fremhæves det som en poten
Page 53 and 54:
4.5. Lever Funktionsevnemetoden op
Page 55 and 56:
5. De Sociale Nævn og Ankestyrelse
Page 57 and 58:
Figuren viser, at det er den overve
Page 59 and 60:
Figur 9. Hvor ligger problemerne Ko
Page 61 and 62:
arbejde med de kommunale forvaltnin
Page 63 and 64:
Tabel 7.1. Svarpersonernes deltagel
Page 65 and 66:
43 pct. af svarpersonerne arbejder
Page 67 and 68:
Det fremgår, at der navnlig er pro
Page 69 and 70:
Som det fremgår af Figur 13 har un
Page 71 and 72:
Tabel 7.6. Opfylder Funktionsevneme
Page 73 and 74:
Det er imidlertid den overvejende o
Page 75 and 76:
7.8. Metode Undersøgelsen er tilre
Page 77 and 78:
hæng ønskes klare udmeldinger på
Page 79 and 80:
Gennemgående er sagsbehandlerne me
Page 81 and 82:
- 49 pct. har en kronisk sygdom (di
Page 83 and 84:
Hvis svarpersonerne hver for sig ku
Page 85 and 86:
8.3. Sagsbehandlingen I gennemsnit
Page 87 and 88:
8.4. Den anvendte procedure Funktio
Page 89 and 90: Det ses, at der blandt svarpersoner
Page 91 and 92: Tabel 8.16. Manglede skemaet vigtig
Page 93 and 94: Tabel 8.18. Borgernes generelle opl
Page 95 and 96: Endelig er der et lille flertal (52
Page 97 and 98: 36 svarpersoner har oplevet, at beh
Page 99 and 100: Kommunen ville have jeg skulle ans
Page 101 and 102: I alt har der været afholdt 5 foku
Page 103 and 104: 8.10. Nærmere om analysen af spør
Page 105 and 106: Kombinationen “Modtog god vejledn
Page 107 and 108: På spørgsmålet, om borgeren har
Page 109 and 110: 9. Undersøgelse af borgersager ved
Page 111 and 112: Figur 17.Type af funktionsnedsætte
Page 113 and 114: Der er hentet oplysninger fra sygeh
Page 115 and 116: Som nævnt tidligere i rapporten se
Page 117 and 118: 9.6. Sagsbehandlernes vurdering af
Page 119 and 120: Sagsbehandlernes vurdering af Sag n
Page 121 and 122: Sag nr. 3: Kort gennemgang af sagen
Page 123 and 124: Afslutningsvis peger næsten alle p
Page 125 and 126: i høj grad afhænger af borgerens
Page 127 and 128: Det efterspørges, at der skabes kl
Page 129 and 130: De steder, hvor man har fremført,
Page 131 and 132: I to kommunale forvaltninger følge
Page 133 and 134: I en kommunal forvaltning har man a
Page 135 and 136: 11. Diskussion og anbefalinger Et h
Page 137 and 138: holdning til, hvad der er rimeligt,
Page 139: have den store effekt. I stedet for
Page 143 and 144: vurdere den enkeltes situation i si
Page 145 and 146: Ovennævnte videreudviklingsarbejde
show all

Evaluering af Funktionsevnemetoden - Social

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?