Evaluering af Funktionsevnemetoden - Social

– Den kommunale forvaltning bør have pligt til at orientere om ydelsesmulighederne
forud for den første samtale med et brugervenligt informationsmateriale.
– Det bør ikke være obligatorisk at udsende Samtaleskemaet forud for første
samtale. I stedet udsendes en vejledning til borgere om, hvilke områder samtalen
forventes at komme ind på, men at områderne kun vil blive drøftet, hvis borgeren
finder det relevant. Samtaleskemaet kan vedlægges som bilag.
– Funktionsevnemetoden bør ikke være obligatorisk at anvende, hvis det er åbenbart,
at der ikke er tale om en nedsat funktionsevne, og der bør være mulighed
for at undlade indhentning af en række oplysninger, hvis de er tilstrækkeligt
belyst gennem anden sagsbehandling.
Man kunne overveje ændringer i § 5 “Bekendtgørelse om nødvendige merudgifter
ved den daglige livsførelse efter Servicelovens § 84” (BEK nr 869 af 23/10/2002),
således at det fastslås, at ydelser gives fra ansøgningstidspunktet.
Man kunne desuden overveje, at:
11. Diskussion og anbefalinger
– Samtaleskemaet omarbejdes, så det ikke kun afdækker funktionsevnenedsættelsen,
men i højere grad også fokuserer på kompensationsbehovet, både set i forhold til
borgerens nuværende livssituation og i forhold til hans/hendes ønsker om at
kunne indrette tilværelsen bedre, trods funktionsevnenedsættelsen. Det bør med
andre ord sikres, at der sker en i hvert fald foreløbig drøftelse af størrelsen af de
merudgifter, der er i forhold til de forskellige aspekter af dagligdagen, herunder
de medudgifter, der kan komme på tale, hvis borgeren skal have bedre livskvalitet.
– I den tilhørende vejledning til sagsbehandlerne gives konkrete anvisninger på,
hvilke elementer af Samtaleskemaet/Funktionsevnemetoden, man kan undvære,
hvis de pågældende emner allerede er belyst ved anvendelse af andre sagsbehandlingsredskaber,
f.eks. Ressourceprofilen. 23
– Det bør ikke være obligatorisk at anvende et bestemt Aftaleskema, men de
oplysninger, Aftaleskemaet indeholder, bør fortsat fremsendes til borgeren. Hermed
sikres, at sagsbehandlerne let kan genanvende de formuleringer, de indgiver
til forvaltningens interne systemer, når brevet til borgeren skal udformes.
139
Kravet om en langsigtet opfølgningsplan kunne i højere grad samtænkes med de
handleplaner, den kommunale forvaltning efter Servicelovens § 111 skal tilbyde at
udarbejde. Hvis der ikke er en plan efter § 111 bør sagsbehandleren tage initiativ til,
såfremt borgeren ønsker det, at der udarbejdes en sådan plan, og at den ikke kun
kommer til at omfatte ydelser efter § 84, men også andre mulige hjælpeforanstaltninger.
Hvis der er en plan efter § 111, bør ydelser efter § 84 indarbejdes i planen.
Det kan endvidere foreslås, at der i “ Vejledning om ændring af vejledning om sociale
tilbud til voksne med handicap (Dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige
livsførelse”.VEJ nr 106 af 23/10/2002) sker en smidiggørelse, således at der
åbnes op for en mere standardiseret ydelsesfastsættelse, når det gælder håndsrækninger.
I vejledningen hedder det bl.a.:
Note 23
Der bør desuden ske en kritisk gennemgang af den foreliggende Håndbog i Funktionsevnemetoden. Eksempelvis efterlader det givne eksempel på en
udfyldt Samtaleskema nogle spørgsmål: Er det f.eks. korrekt at lade bedømmelsen af kompensationsbehovet bero på, at borgeren samler udgiftsbilag
sammen i forhold til sin nuværende livssituation