Evaluering af Funktionsevnemetoden - Social

More documents

Recommendations

Info

Et tema i denne diskussion er spørgsmålet, om man kunne tænke sig, at Funktionsevnemetoden, Ressourceprofiler m.v. samarbejdes til en fælles metode, så man undgår at skulle ulejlige borgeren med delvis samme spørgsmål flere gange, og så forvaltningen internt har samme “sprog”. Nogle kommunale chefer fremhæver, at netop det forhold, at formålene er forskellige, gør, at man må anvende dem hver for sig.Andre udtrykker ønske om at få en “light-udgave” af Funktionsevnemetoden, eller mulighed for kun at anvende den tilpasset den enkelte borger. Evaluering af Funktionsevnemetoden Enkelte steder ønsker man helt frit metodevalg: En forvaltningschef i en stor kommune understreger, at Funktionsevne- og Arbejdsevnemetoderne har hvert sit formål, selv om nogle af spørgsmålene er fælles.Ved hver metode får man et meget omfattende billede. Der er imidlertid mange andre ideer til, hvordan man kan udvikle og forbedre Funktionsevnemetoden. En socialchef anfører, at der kan være en fare for, at man taber formålet af syne ved at stille de mange spørgsmål, således at man risikerer at blive redskabsorienteret i stedet for metodeorienteret. 42 Også på anden måde kan der være en risiko for skematisk tænkning, hvis der ikke tages tilstrækkelige højde for den enkeltes selvforståelse. Derfor mener den pågældende kommunale chef, at der bør arbejdes mere differentieret med Funktionsevnemetoden, og at den bør udformes forskelligt med henblik på forskellige kategorier af funktionsevnenedsættelse. Hvis man kan springe de dele af Samtaleskemaet over, som ikke er relevante for den pågældende funktionsevnenedsættelse, er der større chance for, at man kommer i dybden med dét, der er vigtigt, nemlig det nære liv. I en anden stor kommunal forvaltning fremhæver man derimod det gode ved netop det forhold, at Funktionsevnemetoden er et lovkrav. Det giver en bedre sandsynlighed for, at man kommer omkring nogle behov og muligheder, som man ellers kunne være tilbøjelig til at overse. I en tredje stor kommunal forvaltning mener man, at vægten i Funktionsevnemetoden bør flyttes fra Samtaleskemaet til handleplanen, så der tages udgangspunkt i, hvad borgeren vil med sit liv, hvorefter der kobles nogle ydelser på. I givet fald forestiller den pågældende svarperson sig, at man inddrager en række elementer fra Funktionsevnemetoden i arbejdet med handleplanen. Flere af de adspurgte handicapchefer kunne godt forestille sig, at metoden med fordel kunne anvendes på andre områder. Et par steder nævner man Funktionsevnemetoden som en mulighed ved tildeling af handicapboliger. Der er dog kun to af de 33 deltagende kommunale forvaltninger, hvor Funktionsevnemetoden finder anvendelse udover Servicelovens § 84.
3.5. Trusler Mange af de sociale chefer giver, som tidligere refereret, udtryk for, at det kan true mulighederne for at legitimere Funktionsevnemetoden, hvis man “skyder gråspurve med kanoner”, og hvis udmålingen af “sandsynliggjorte” merudgifter f.eks. fører til, at en borger med en månedlig merudgift på 505 kr. får udbetalt 1500 kr. i kompensation. En anden trussel mod Funktionsevnemetoden kommer fra en del af sagsbehandlerne, hvor der nogle steder er stor modstand mod den nye metode. En del af denne modstand hænger øjensynlig ikke så meget sammen med Funktionsevnemetoden som med frustrationer over arbejdspres m.v. Andre fremhæver, at Funktionsevnemetoden kommer oven i en række andre regler og tiltag, som f.eks. Ressourceprofilen og nye regler på børn og unge området. Endelig nævner et par af socialcheferne, at Funktionsevnemetoden ikke er en metode, som man fra socialfaglig side oplever, man selv har “ejerskab” til. Det kan give øget modstand. 3. Interviews med 33 socialchefer/fagchefer 3.6 Tilrettelæggelse af sagsbehandling I modsætning til hvad man ser på ældreområdet, er det kun få steder, man har formuleret en samlet kommunal politik i forhold til ydelser efter § 84. Evaluator har ved interview-runden efterlyst lokale politikker, men kun et par steder har man f.eks. fastlagt serviceniveau og vedtaget et ydelseskatalog. Flere kommunale chefer synes at forholde sig fremmed over for tanken om, at kommunalbestyrelsen skulle fastsætte et eget niveau på dette område: Man har så få sager. I stedet afventer man, hvad der kommer af afgørelser fra De Sociale Nævn og Ankestyrelsen, så man har nogle holdepunkter. Andre steder henviser man til, at man ikke har haft tid. 43 Som hovedregel synes sagsbehandlernes erfaringer med Funktionsevnemetoden derfor heller ikke at blive samlet systematisk med henblik på en kommunal politikudvikling. Der er dog kommunale forvaltninger, hvor man f.eks. prøver at lave et vejledende serviceniveau for at lægge nogle niveauer eller samle op på § 84-sagerne ved møder i tværgående teams, således at der hen ad vejen udvikles en form for kommunal praksis. Men politisk drøftelse af generelle retningslinier for ydelsesniveau hører endnu til undtagelserne. En kommunal chef oplyser, at man er blevet mere “karrig” med at bevilge en personlig hjælper efter § 77, fordi man risikerer, at de pågældende kan få hjælp efter § 84, efter at de er fyldt 65 år. “Men der piller vi nok lidt ved retssikkerheden”, erkendes det. Tilrettelæggelsen af sagsbehandlingen er i øvrigt vidt forskellig fra forvaltningen i den ene kommune til forvaltningen i en anden kommune.To hensyn trækker i hver sin retning:
Page 1 and 2: Evaluering af Funktionsevnemetoden
Page 3 and 4: Evaluering af Funktionsevnemetoden
Page 5 and 6: Indholdsfortegnelse Indledning 7 1.
Page 7 and 8: 9. Undersøgelse af borgersager ved
Page 9 and 10: Indledning Denne evaluering har til
Page 11 and 12: 1. Resume af undersøgelsesresultat
Page 13 and 14: - at metoden ikke hænger godt nok
Page 15 and 16: Derimod er der enighed om at fremh
Page 17 and 18: 1.6.1.Vurderinger Gennemgående er
Page 19 and 20: Som det fremgår af Figur 3, har n
Page 21 and 22: 1.7.3. Den samlede oplevelse af sag
Page 23 and 24: 1.9. Fokusgrupper med sagsbehandler
Page 25 and 26: - At kommunalbestyrelsen fastsætte
Page 27 and 28: Stk. 3. Tilskud til nødvendige mer
Page 29 and 30: 2.2. Funktionsevnemetodens udformni
Page 31 and 32: dagsordenen, fordi man i reformen f
Page 33 and 34: afgørelser fra henholdsvis 2004 og
Page 35 and 36: Det er interessant, at man med hens
Page 37 and 38: Udvælgelse af kommuner Evalueringe
Page 39 and 40: udbredelse og anvendelighed i og p
Page 41 and 42: Dernæst ses på de udviklingsmulig
Page 43: gående”. I en stor kommune har m
Page 47 and 48: På den anden side påpeges det ogs
Page 49 and 50: 4. Enkelt- og fokusgruppeinterviews
Page 51 and 52: Endelig fremhæves det som en poten
Page 53 and 54: 4.5. Lever Funktionsevnemetoden op
Page 55 and 56: 5. De Sociale Nævn og Ankestyrelse
Page 57 and 58: Figuren viser, at det er den overve
Page 59 and 60: Figur 9. Hvor ligger problemerne Ko
Page 61 and 62: arbejde med de kommunale forvaltnin
Page 63 and 64: Tabel 7.1. Svarpersonernes deltagel
Page 65 and 66: 43 pct. af svarpersonerne arbejder
Page 67 and 68: Det fremgår, at der navnlig er pro
Page 69 and 70: Som det fremgår af Figur 13 har un
Page 71 and 72: Tabel 7.6. Opfylder Funktionsevneme
Page 73 and 74: Det er imidlertid den overvejende o
Page 75 and 76: 7.8. Metode Undersøgelsen er tilre
Page 77 and 78: hæng ønskes klare udmeldinger på
Page 79 and 80: Gennemgående er sagsbehandlerne me
Page 81 and 82: - 49 pct. har en kronisk sygdom (di
Page 83 and 84: Hvis svarpersonerne hver for sig ku
Page 85 and 86: 8.3. Sagsbehandlingen I gennemsnit
Page 87 and 88: 8.4. Den anvendte procedure Funktio
Page 89 and 90: Det ses, at der blandt svarpersoner
Page 91 and 92: Tabel 8.16. Manglede skemaet vigtig
Page 93 and 94: Tabel 8.18. Borgernes generelle opl
Page 95 and 96:
Endelig er der et lille flertal (52
Page 97 and 98:
36 svarpersoner har oplevet, at beh
Page 99 and 100:
Kommunen ville have jeg skulle ans
Page 101 and 102:
I alt har der været afholdt 5 foku
Page 103 and 104:
8.10. Nærmere om analysen af spør
Page 105 and 106:
Kombinationen “Modtog god vejledn
Page 107 and 108:
På spørgsmålet, om borgeren har
Page 109 and 110:
9. Undersøgelse af borgersager ved
Page 111 and 112:
Figur 17.Type af funktionsnedsætte
Page 113 and 114:
Der er hentet oplysninger fra sygeh
Page 115 and 116:
Som nævnt tidligere i rapporten se
Page 117 and 118:
9.6. Sagsbehandlernes vurdering af
Page 119 and 120:
Sagsbehandlernes vurdering af Sag n
Page 121 and 122:
Sag nr. 3: Kort gennemgang af sagen
Page 123 and 124:
Afslutningsvis peger næsten alle p
Page 125 and 126:
i høj grad afhænger af borgerens
Page 127 and 128:
Det efterspørges, at der skabes kl
Page 129 and 130:
De steder, hvor man har fremført,
Page 131 and 132:
I to kommunale forvaltninger følge
Page 133 and 134:
I en kommunal forvaltning har man a
Page 135 and 136:
11. Diskussion og anbefalinger Et h
Page 137 and 138:
holdning til, hvad der er rimeligt,
Page 139 and 140:
have den store effekt. I stedet for
Page 141 and 142:
- Den kommunale forvaltning bør ha
Page 143 and 144:
vurdere den enkeltes situation i si
Page 145 and 146:
Ovennævnte videreudviklingsarbejde
show all

Evaluering af Funktionsevnemetoden - Social

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?