Familien Kahrs

ikke kunde utrede det nu skulde hun ha det forlods av hans bo. Han overtar selv
formynderskapet og erklærer sig ansvarlig for barnenes andel i løsøret, som han er villig at
utrede i kontanter. 6 barn.
Gift 2 ) i Valestrand kirke 21. september 1768 med Rebecca Christine Koren, dpt. paa
Stord 5. mars 1733, † 16. oktober 1809 paa Nordhus i Fjeldberg, datter av sogneprest
Johan Clausen Koren og Drude Marie Smed.
Rebecca Koren var enke efter sogneprest til Haus, Arnoldus von Westen Sylow, f. 1707,
† 1763, hvis anden hustru hun var. I sit første egteskap hadde hun ingen barn, med
Dithmar Kahrs 3, hvorav 2 kjendes. (IV 7—8).
Dithmar Kahrs og Rebecca Koren oprettet følgende egtepakt dat. Kyvigen 13. mars
1768, kongl. konf. 15. juni 1770, tinglæst 15. august s. a :
“Vi tvende undertegnede ieg Rebecca Christine Koren enche af sognepresten til Haugs præstegield
i Bergens stift, afg. Arnoldus v. Westen Sylow og ieg Dithmar Kahrs, sogneprest til Fieldberg
haver med fælles venners samtycke i Guds navn besluttet at indgaae i ægteskab sammen, men førend
samme fuldbyrdes ere vi formedelst den ulighed i vor alder og vilkor da han er aldrende af liden
formue og har 5 levende børn, hun derimod ung, barneløs og af et par tusinde rigsdalers eyende,
forud bleven enige om, paa det at hun om han døede først, icke alt formeget skulle forværre hendes
omstændigheder og lide mangel at oprette følgende pagt og forening.
1. At ieg Rebecca Ch. Sylow hvad enten ieg udi dette nye ægteskab maatte velsignes med børn
eller ey af ovenstaaende aarsager, forbeholder mig mine gangklæder og faa eyende pretiosa, samt
625 rd. dansk curant reede penge saaledes at samme under min disposition og Raadighed allene
forbliver og icke i vores tilstundende fællesskab bliver indført, følgelig heller icke efter min tilkommende
mand Hr. Kahrses dage, om ieg ham skulde overleve, enten kan gaa i arv til hans børn
eller komme hans creditorer tilgode om saadanne skulde findes, men alligevel forbeholder ieg mig
som arving efter ham af hans efterladte eyendele den halve boe, som sædvanlig.
2. Hvorimod ieg af kierlighed til denne min tilkommende mand i disse tilfælde at han skulde
overleve mig og ieg døe uden levende livsarvinger, overdrager ham, saa længe han lever og hans
barn efter ham ey allene dette specificerede og mig forbeholdne men tilligemed den deel mine
syskende og udearvinger i mangel af dette document, maatte kunne være berettigede til, saa at han
og hans arvinger intet udgiver til mine, 10 rd. undtagen som han efter deris gotbefindende udtæller
og ellers i alt raader for samme som sit eget. - I ligemaade af Kierlighed og af omsorg for min tilkommende
hustrues vel, at hun formedelst fuldbyrdet ægleskab med mig icke alt for kiendelig skulde
findes at have forringet sine vilkaar, declarerer ieg Dithmar Kahrs med det første at være fornøiet
og i det sidste at have beviis paa hendes godhed for mig. I hvilcken henseende ieg forat forekomme
al Irring i sin tiid tillige med herved vil have meldt og forstaaet at min gaard Nordhuus
som ieg for den suma 75 rd. haver tilkiøbt mig og til en fæstensgave givet og agter at skiøde min
trolovede ligesaa frit, som det hun selv har forbeholdt sig, skal fra nu af være hendes eyendom
allene, og hverken komme mig, mine arvinger eller nogen mine herefter uformodentlig blivende
creditorer til mindste deel eller nytte allene at hermed som med øvrige hendes eyendele om hun
skulde døe før ieg, bliver at forholde. Dette document med fælles samtycke gode overlæg og villie
til fælles bedste oprettede, bliver saaledes henliggende i vores tilkommende ægteskabs boe, indtil vi
begge forenede finde for got herpaa allerunderdanigst at ansage Hans kongl. May. aller naadigste conf.”
In duplo underskrevet, paa trykt segl og vitterligheds vidner. David W Christie, G. A. S. Heiberg.
Gaarden Nordhus hadde Dithmar Kahrs kjøpt ved skjøte av 17. juli 1758 av Halsnø
kloster, skylder 1 løb smør ½ hud med bygsel.
Da provst Dithmar Kahrs døde var 2 av sønnerne i Kjøbenhavn og Christen og Gerhard
forseglet boet. De fraværende, Ditmar og Jesper, skrev op at de nok syntes boet tilkom
renter av Nordhus, og da Nordhus var odelsgods hadde de som odelsbaarne ret
til at indløse den for 75 rd. som den var kjøpt for, men “da de ikke handler og tænker
25