Familien Kahrs

Egersunds eller Husebøe prestegaard, men fra 1798 er de bare dat. Egersund. Ved
skjøte av 21. mars 1798 har han for egen regning kjøpt degnen Peter Motzfeldts hus,
staaende paa Egersunds strand paa Aarstad gaards grund og der har han opført flere
nye hus, saasom stolpebod og fæhus. Det hele gir et bestemt indtryk av at han av
en eller anden grund ikke længer bebor prestegaardens huser, men sin egen eiende gaard,
der vel har ligget saaledes til at han derfra kunde drive prestegaardsjorden. Den sidste
indførsel i kirkeboken med Christen Kahrs’ haand er dat. 25. november 1802. Boken
er usædvanlig pent og sirlig ført. Thomas Peter Timerman der 16. juni 1793 visiterte
i Egersund hovedkirke skriver i kirkeboken, at han ,,fandt ungdommen vel oplyst i de
“saliggjørende sandheder hvilket til stedets sogneprestes velærværdige Hr. Kahrses vel
”fortjente berømmelse bevidnes.” — Hans sidste sygdom varte en maaneds tid og maa
ha været haard. Chirurgen fik 40 rd. for opvartning og tilsyn, dertil kom apothekerens
regning. Han døde just ved nytaarsskiftet nat til 1. januar
1803 og blev begravet 7. januar. Begravelsesregningen
var noksaa beskeden. Kisten kostet 7, liktøiet 3 og graveren
fik 2 rd. Der er ikke tale om beslag til kisten
eller noget slags utstyr. Til begravelsesselskapet medgik
23 potter fransk brendevin og 12 fl. vin, ellers var det the, kaffe, sukker og krydderier
der vel er brukt til bakning, men dertil kom jo gaardens produkter. Skiftet er
sat 25. januar. Det hus han 1798 kjøpte for 190 rd. er nu værd 300 rd. D. C. og
bestaar av vaaningshus med gammel rødmalet bordklædning og belagt med taksten.
Det indeholdt “storstue med sahl over, en dagligstue med loft over og ved siden et
“lidet kammer, nok en stue barnestuen kaldet med værelse over drengestuen kaldet,
“kjøkken med retterbænk og tallerkenhylde og et lidet spiskammer ved siden. “ Desuten
var der stolpebod, bryggerhus, fæhus, torvhus og nøst. Av disse bygninger hadde
kun stolpeboden taksten, resten var torvtækket. At prestegaardsjorden har været stor
fremgaar av at der i Christen Kahrs’ bo nævnes 22 storfæ, 3 hester, 3 griser og endel
lam. Der var diverse baater, sild-, makrel- og laksenøter og andre fiskeredskaper, og
blandt løsøret nævnes en masse ting der tiltrænges ved et større gaardsbruk, og det
er derfor forstaaelig at han, i den korte tid han var i embedet, ikke har kunnet komme
økonomisk ovenpaa. Overtagelsen av et saa stort bruk maa ha kostet ham en ganske
stor sum. Desuten paahvilte der kaldet i hele Christen Kahrs’ tid pension til formandens
enke. Blandt indboet nævnes: paa “sahlen fandtes 1 sengested med tag og senge
”omhæng, 11 stole, 2 lænnestole, 1 soffa, alle med guldbeskaaren fløielssæder, 1 lidet
“marmor speilebord, 1 lidet rødmalet bord.” Ellers i rummene 10 ryslæders stole, nogen
skatoller og skaper mest av ek, 5 speil, nogen sengesteder med sengklær som vanlig i
den slags hjem, endel dækketøi og sengelinned. Av sølv var der 6 spiseskeer, 6 theskeer,
1 sukker sigt, 1 sukkertang, 1 potageske, 1 ponsøse, 4 gamle skeer og et krus
med sølvlaag. Bøkerne var av theologisk og opbyggelig natur, undtagelsen er 3 juridiske
bøker og Holbergs poetiskc skrifter, den sidste værdsat til 12 sk. Indboets værdi
717 rd. og boets samlede indtægt 2037 rd., utgift 2733. Enken tilkjendegav, at da hun
forstod at boet ikke dækket gjælden kunde hun ikke paata sig at drive prestegaarden
i naadsensaaret, men tjenerne maatte opsiges til 25. mars og bobestyrelsen overtok derefter
gaardens drift. Av en tilfældig opbevaret regning fra 1802 synes husholdningens
45