Bind 15 - Verdens kultur

Løvenørn, Poul Vendelbo. 125
Danneskiold-Samsøe, skyldtes det i første Linie dennes, af Kongen
støttede Intriger, der søgte at ramme P. V. L. ved Angreb paa
den af ham beskyttede udmærkede Skibskonstruktør Benstrup (s. d.).
Danneskiold-Affæren føltes af P. V. L. som et bittert Nederlag.
Christian VI. bevarede imidlertid den stærke personlige Sympati
for P. V. L., som han fra første Færd havde vist ham. Det var med
Støtte af den, at P. V. L. kunde gennemføre Landmilitsen mod
Rosenkrantz og Plessen'erne og ogsaa i andre Forhold vise en
Uafhængighed, som bragte ham i Modsætning til tidligere Partifæller.
Han var i sin Stilling paa en Maade sideordnet Konseillet,
af hvilket han aldrig blev Medlem, og førte stadige Forhandlinger
med Kongen i hans Kabinet. Han kunde ad denne Vej gøre sin
stærke Indflydelse gældende ogsaa i Ydrepolitikken. Med Konseillets
Leder Rosenkrantz var han enig om at ønske et godt Forhold
til Sverige, men medens Rosenkrantz var en ivrig Tilhænger af
en Alliance med England, saa P. V. L. i Frankrig det bedste Værn
mod det Rusland, hvis voksende Magt for ham stod som den
største Fare for de nordiske Staters Selvstændighed. Personlig Forkærlighed
for fransk Aand og Kultur forbandt sig her med politiske
Overvejelser — og maaske med Ønsket om at fortrænge Rosenkrantz
fra hans Stilling i Konseillet. Selv P. V. L.s Venner blandt
de franske Diplomater skjuler ikke, at han ejede baade Ærgerrighed,
Selvfølelse og Sans for Intrigen. Kongen stod vaklende. 1734
sluttedes en Alliance med England, som fornyedes 1739. Men
1735 afløstes Rosenkrantz som Udenrigsminister af Schulin, og
denne var mindre utilbøjelig til en dansk-fransk Tilnærmelse. Da
C. G. Tessin 1739 kom til Kbh. for at drive paa et dansk-fransk
Forbund i Tilslutning til det fransk-svenske, svingede Kongen stærkt
i denne Retning og lod bl. a. P. V. L. forhandle med den svenske
Statsmand. Kort efter blev Forbundsunderhandlingerne med den
franske Chargé d'affaires overdraget ham, og hemmelige Aftaler
blev truffet om det Forbund mellem de to Stater, som endelig kom
i Stand 1742, da Alliancetraktaten med England var udløbet, og
som blev en Hovedhjørnesten i dansk Ydrepolitik til 1765. Som
Hovedmanden for en dansk-svensk Forbundspolitik førte P. V. L.
Underhandlinger med den svenske Afsending Palmstierna, da en
Blærebetændelse gjorde Ende paa hans Liv, netop da der var
Tanker oppe om endelig at give ham Sæde i Konseillet.
Naaede P. V. L. ikke dette Maal, modtog han dog talrige andre
Vidnesbyrd om Kongens Naade. 12. Marts 1731 fik han Titel
af Gehejmeraad, 28. Nov. 1732 blev han Generalløjtnant i Rytteriet,
30. Maj 1738 General i samme Vaaben. Hans økonomiske